Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Efter at skovrydningen i 2010 og 2011 var lavere, end den havde været i mange år, trues den brasilianske del af Amazonas-regnskoven igen.

En fjerdedel af alle jordens kendte arter lever i Amazonas, og mange er allerede udryddelsestruede som fx jaguaren og den lyserøde floddelfin. Amazonas er også hjemsted for over 180 forskellige oprindelige folk, som mister deres livsgrundlag, når skoven ryddes. Derudover spiller Amazonas-regnskoven en afgørende rolle i at bremse klimaforandringerne, og når den fældes, sker der enorme udledninger af drivhusgasser.

En stor trussel mod regnskoven er kvægavlere, der ulovligt fælder skoven for at plante græsmarker til deres kvæg. En anden stor trussel er udvinding af råjern. Udvindingen er meget energikrævende og foregår i Brasilien ved brug af trækul, der for en stor del produceres af ulovligt fældet regnskovstræ.

I maj godkendte Brasiliens præsident Dilma Rousseff 72 lovændringer, der svækker landets skovlov.  Ændringerne af skovloven sker på et tidspunkt, hvor afskovningen i den brasilianske del af Amazonas er på det laveste niveau i mange år, fordi Brasilien er blevet mere effektiv til at håndhæve sin skovlov. Greenpeace frygter, at ændringerne af skovloven vil føre til, at skovrydningen på ny vil tage til.

Greenpeace har de seneste år arbejdet systematisk med at dokumentere årsagerne til den ulovlige skovrydning og overgrebene på den oprindelige befolkning. Du kan læse mere om, hvad vi fandt i Amazonas, ved at klikke på overskrifterne i menubaren til højre.

Seneste

 

Billeder fra orangutang-kirkegård

Blog af Michael Hedelain | 4. marts, 2014

Firmaet Proctor & Gamble hævder, at 4,8 milliarder mennesker verden over benytter deres produkter, herunder skælshampooen Head & Shoulders. Men hvad mange ikke ved er, at virksomheden gør os forbrugere medskyldige i drabet på...

Greenpeace-rapport: Head & Shoulders rydder regnskoven i Indonesien

Nyhed | 26. februar, 2014 kl. 11:19

Når forbrugere i Danmark og resten af verden lægger Head & Shoulders shampoo i indkøbskurven, støtter de ufrivilligt, at Indonesiens regnskove fældes i høj hast, så det lokale natur- og dyreliv trues, og den globale CO2-udledning stiger voldsomt.

Fotoreportage: Tigervenlig Valentinesdag for Indonesiens regnskov

Nyhed | 14. februar, 2014 kl. 16:30

På Valentinesdag skruer vi gerne lidt ekstra op for kærligheden. De frivillige fra Greenpeace åbner pop-up café, mens Sumatra-tigre giver kram på Strøget, for at fortælle, at vi også i Danmark kan beskytte Indonesiens regnskov.

4 - 6 af 37 resultater.