Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Efter at skovrydningen i 2010 og 2011 var lavere, end den havde været i mange år, trues den brasilianske del af Amazonas-regnskoven igen.

En fjerdedel af alle jordens kendte arter lever i Amazonas, og mange er allerede udryddelsestruede som fx jaguaren og den lyserøde floddelfin. Amazonas er også hjemsted for over 180 forskellige oprindelige folk, som mister deres livsgrundlag, når skoven ryddes. Derudover spiller Amazonas-regnskoven en afgørende rolle i at bremse klimaforandringerne, og når den fældes, sker der enorme udledninger af drivhusgasser.

En stor trussel mod regnskoven er kvægavlere, der ulovligt fælder skoven for at plante græsmarker til deres kvæg. En anden stor trussel er udvinding af råjern. Udvindingen er meget energikrævende og foregår i Brasilien ved brug af trækul, der for en stor del produceres af ulovligt fældet regnskovstræ.

I maj godkendte Brasiliens præsident Dilma Rousseff 72 lovændringer, der svækker landets skovlov.  Ændringerne af skovloven sker på et tidspunkt, hvor afskovningen i den brasilianske del af Amazonas er på det laveste niveau i mange år, fordi Brasilien er blevet mere effektiv til at håndhæve sin skovlov. Greenpeace frygter, at ændringerne af skovloven vil føre til, at skovrydningen på ny vil tage til.

Greenpeace har de seneste år arbejdet systematisk med at dokumentere årsagerne til den ulovlige skovrydning og overgrebene på den oprindelige befolkning. Du kan læse mere om, hvad vi fandt i Amazonas, ved at klikke på overskrifterne i menubaren til højre.

Seneste

 

Greenpeace får FN's Skovforkæmper-pris

Blog af Birgitte Lesanner | 9. februar, 2012

Senere i dag æres kampagnedirektør Paulo Adario fra Greenpeace’ Amazonas-kontor ved en ceremony i FN’s hovedkvarter i New York . Paulo Adario bliver tildelt en nyligt oprettet pris kaldet Forest Hero , Skovforkæmper for sit arbejde i...

Biobrændstoffer: Tre gange dummere, end EU har lov at være

Blog af Dan Belusa | 23. juli, 2011

TEST AF DIESEL fra ni EU-lande viser, at det primært er de tre værste biobrændstoffer ( raps-, soja-og palmeoliediesel), Europa anvender. Alle tre typer biodiesel fører til mere CO2-udslip end almindelig diesel, mere afskovning og...

Kitkat i problemer

Blog af Michael Hedelain | 18. marts, 2010

Vores kontroversielle video om Nestlés brug af palmeolie - og bidrag til ødelæggelsen af den indonesiske regnskov (og de orangutanger, der lever der) – har skabt røre i vandene. Filmen er blodig og grum, men også sand. Nestlé og...

13 - 15 af 37 resultater.