Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Efter at skovrydningen i 2010 og 2011 var lavere, end den havde været i mange år, trues den brasilianske del af Amazonas-regnskoven igen.

En fjerdedel af alle jordens kendte arter lever i Amazonas, og mange er allerede udryddelsestruede som fx jaguaren og den lyserøde floddelfin. Amazonas er også hjemsted for over 180 forskellige oprindelige folk, som mister deres livsgrundlag, når skoven ryddes. Derudover spiller Amazonas-regnskoven en afgørende rolle i at bremse klimaforandringerne, og når den fældes, sker der enorme udledninger af drivhusgasser.

En stor trussel mod regnskoven er kvægavlere, der ulovligt fælder skoven for at plante græsmarker til deres kvæg. En anden stor trussel er udvinding af råjern. Udvindingen er meget energikrævende og foregår i Brasilien ved brug af trækul, der for en stor del produceres af ulovligt fældet regnskovstræ.

I maj godkendte Brasiliens præsident Dilma Rousseff 72 lovændringer, der svækker landets skovlov.  Ændringerne af skovloven sker på et tidspunkt, hvor afskovningen i den brasilianske del af Amazonas er på det laveste niveau i mange år, fordi Brasilien er blevet mere effektiv til at håndhæve sin skovlov. Greenpeace frygter, at ændringerne af skovloven vil føre til, at skovrydningen på ny vil tage til.

Greenpeace har de seneste år arbejdet systematisk med at dokumentere årsagerne til den ulovlige skovrydning og overgrebene på den oprindelige befolkning. Du kan læse mere om, hvad vi fandt i Amazonas, ved at klikke på overskrifterne i menubaren til højre.

Seneste

 

Amazonas bliver ødelagt med alarmerende hast

Billede | 28. maj, 2008 kl. 0:00

Amazonas bliver ødelagt med alarmerende hast. Ikke mindst som følge af jagten på værdifuldt tømmer og på konvertering til til landbrugsjord.

20 pct

Billede | 4. december, 2007 kl. 0:00

20 pct. af det globale udslip af drivhusgasser stammer fra afskovning, og i Indonesien er ødelæggelsen af de oprindelige skove ude af kontrol. Hovedårsagen til det er den stigende efterspørgsel efter palmeolie bl.a. til brug i biodiesel. Her...

Greenpeace

Billede | 21. august, 2007 kl. 0:00

Greenpeace-undersøgelser viser, at de brasilianske myndigheder tillader store arealer regnskov bliver fældet til fordel for genhusning af fattige. En genhusning, der kunne og burde ske på områder, der allerede er fældet.

22 - 24 af 35 resultater.