Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Problemet

Side - 29. marts, 2010
Elektronisk udstyr indeholder mange kemikalier og tungmetaller, som forurener miljøet både under produktion, brug og bortskaffelse. Der er risiko for skadevirkninger på forbrugerne, eksempelvis når kemikalier afdamper fra apparaterne under brug. Men kemikalierne gør endnu større skade på mennesker og miljø, når elektronikken er blevet til affald og skal bortskaffes.

Greenpeace har testet 8 kendte danskeres blod for farlige kemikalier.

I EU kalder man det elektroniske affald for WEEE (Waste from Electronic and Electrical Equipment). Da elektronisk affald indeholder mange skadelige stoffer, skal det oparbejdes hos særligt godkendte virksomheder, og må ikke eksporteres fra i-lande til u-lande.

Alligevel kan man dagligt se kolossale mængder elektronik, som ankommer til lande i eksempelvis Afrika. Her bliver de før eller siden bortskaffet under helt ukontrollerede former, ofte ved at blive brændt i små bål på lossepladser.

Tungmetallerne og kemikalierne ender på den måde i jorden og vandet, samt i de mennesker, der arbejder med at genbruge materialerne fra elektronikken

Du kan se en liste over udvalgte farlige kemikalier og tungmetaller, hvorfor de er farlige og hvilke alternativer, der findes.

   

Emner