Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Farlige kemikalier og tungmetaller

Side - 29. marts, 2010
Her er en liste med udvalgte farlige kemikalier og tungmetaller, der findes i vores elektronikprodukter.






Bly

Tungmetal.

Funktion i elektronik: Primært benyttet i forbindelse med lodninger og som bestanddel af blyglas i gammeldags TV og computerskærme. Loddetin indeholder typisk en trediedel bly og to trediedele tin. Glasset i et TV indeholder 1-3 kg bly. Bly er desuden blevet brugt som stabilisator i PVC plastik.

Udledningsrute: Ved deponering af billedrør kan der ske udvaskning af bly, og ved knusning af billedrør kan der ske frigivelse af bly-oxid til luften. I forbindelse med opvarmning/ smeltning af printplader kan blyet fra lodninger afgives som dampe til omgivelserne.

Problematik: Bly er stærkt giftigt for mennesker, dyr og planter. Det er bio-akkumulerende, og  ophobes derfor i organismen. Bly har kendte skadevirkninger på nervesystemet, hvor særligt børn er udsatte. Forskning peger på, at selv lave koncentrationer kan have alvorlig indvirkning på udviklingen af hjernen. Derudover ses skader på nyrerne, på blodsystemet, samt negative indvirkninger på reproduktions-evnen.

Kendte alternativer: I stort set alle applikationer, hvor man bruger loddetin, har man idag udviklet alternative stoffer og/eller metoder.

Siden vedtagelsen af RoHS-direktivet, og efterfølgende national implementering, har bly som udgangspunkt været forbudt at anvende i de fleste elektronikprodukter.  

TV med gamle billedrør er undtaget i RoHS-direktivet, men produceres ikke længere.

Note: Der vil i en årrække komme store mængder "gammel" elektronik indeholdende bly ind i affaldsstrømmen.

Kviksølv

Tungmetal.

Funktion i elektronik: Benyttes primært i kviksølv-batterier, samt som bestanddel af baggrundsbelysningen i TV- og computer-fladskærme. Der er indhold af kviksølv i elsparepærer og lysstofrør. Blev tidligere desuden benyttet i elektriske kontakter og relæer.

Udledningsrute: Kviksølv kan udledes til luften i forbindelse med en ikke-optimal genvindingssproces, eksempelvis hvis lyskilden i et fladskærms-TV eller computerskærm går i stykker. Ender produktet i et forbrændingsanlæg, eller afbrændes under mere primitive former, kan kviksølvet afgives direkte til luften. Kviksølv kan med vind- og havstrømme transporteres over lange afstande, og genfindes derfor overalt på kloden. Kviksølv akkuleres i fødekæden, hvor de største koncentrationer findes i top-rovdyrene, deriblandt mennesket. Den største kilde til kviksølv i mennesket er ved spisning af fisk.

Problematik: Kviksølv er stærkt giftigt. Det har selv ved lave doser kendte skadevirkninger på centralnerve-systemet og på nyrerne. I miljøet kan kviksølv omdannes til organiske kviksølvforbindelser, som er både bio-akkumulerende og giftigt. I denne form kan kviksølv passere gennem moderkagen fra moderen til fosteret, og derefter via fosterets blodbane til hjernen. Her kan kviksølv-methylet give alvorlige udviklingsforstyrrelser, selv ved meget lave doser.

Kendte alternativer: Kviksølv i elektronikprodukter er forbudt, som vedtaget i RoHS-direktivet.

Kviksølvbatterier kan med få undtagelser indenfor eksempelvis nødudstyr erstattes af  lithium-batterier. Begge typer er små, såkaldte knapcelle-batterier.

Lav-energipærer og lysstofrør kan ikke produceres uden brug af kviksølv, og er undtaget RoHS-direktivet. Lamperne må ikke blandes i almindeligt husholdningsaffald.

LED-teknologi vil formentlig fremover erobre en del af belysningsmarkedet. Idag benyttes LED-teknologi i cykellygter, i mobiltelefoner, og som noget nyt også i baggrundsbelysning på fladskærme. Der er forventninger til at denne teknologi kan udbredes til store dele af belysningsmarkedet. LED-teknologi er mere miljøvenlig, har en meget lang levetid (LED 50.000 til 100.000 timer/ lav-energipærer 8.000 timer/ almindelig glødelampe 1.000 timer) og er endnu mere energibesparende end lav-energipærer.

Note: Det er af allerstørste betydning, at indsamlings/genvindingssystemet geares til at håndtere kviksølvholdigt affald. Der vil fremover komme stigende mængder kviksølv ind i affaldsstrømmen på grund af udbredelsen af fladskærms-TV (hvor kviksølv indgår i baggrundsbelysningen) og øget brug af lav-energipærer.

Kadmium

Tungmetal.

Funktion i elektronik: Benyttes primært i Nickel-Cadmium batterier, som stabilisator i ledninger af PVC-plastik, samt i den indvendige belægning i ældre TV- og computerskærme.

Udledningsrute: Batterier der sidder i ældre bærbare computere, og som ikke kommer ind i det etablerede genvindingssystem (hvilket er tilfældet for cirka 75% af elektronikaffald i Europa), kan ende enten i et forbrændingsanlæg eller blive eksporteret til tredieverdens-lande. Ender computeren i et forbrændingsanlæg kan der ske udslip til luften. Bliver computeren eksporteret, lovligt eller ulovligt, eksempelvis til Afrika er der en overvejende sandsynlighed for at den ender på en losseplads under meget primitive former, eller bliver brændt på et åbent bål. Der kan ske udslip til luften eller nedsivning i jorden.

Kadmium er bio-akkumulerende, og den største kilde til menneskelig påvirkning er gennem spisning af dyr med ophobet indhold af kadmium.

Problematik: Kadmium er stærkt giftigt og bio-akkulerende. Det kan give nyre og knogleskader, og har desuden kræftfremkaldende virkninger.

Kendte alternativer: Kadmium i elektronikprodukter er forbudt, som vedtaget i RoHS-direktivet. Tungmetallet har idag ingen anvendelser indenfor elektronikprodukter.

Note: Der er fundet alternativer til kadmium, og udfordringen er derfor at få indsamlingsprocenten for "gamle" elektronikprodukter helt i top. Med den nuværende europæiske indsamlingsprocent på cirka 25 ligger her en stor, men vigtig udfordring.

Hexavalent Krom

Tungmetal.

Funktion i elektronik: Som korrosionsbeskyttelse af metaloverflader på eksempelvis harddiske og stik. Er siden ikrafttrædelsen af RoHS-direktivet forbudt at benytte i elektronikprodukter.

Udledningsrute: Som støv i forbindelse med shredding (mekanisk findeling) af komponenter fra elektronikprodukter i forbindelse med oparbejdning, samt til vandmiljøet i forbindelse med ukontrolleret brug af ætsning til at ekstrahere metaller ud af elektronikaffald.

Problematik: Hexavalent Krom har veldokumenterede kræftfremkaldende egenskaber, og kan ved indånding af krom-holdigt støv give astma og kronisk bronkitis.

Kendte alternativer: Der er indenfor elektronikproduktion fundet alternativer til brug af hexavalent krom.

Note: Ligesom situationen med bly og kadmium findes hexavalent krom i ældre elektronik, som vil komme ind i affaldsstrømmen i løbet af de næste 10-20 år. Det er derfor af allerstørste betydning at øge mængden af elektronik der rent faktisk ender i et effektivt og moderne genvindingssystem.

Beryllium

Letmetal.

Funktion i elektronik: Benyttes primært som legering med kobber i fjedre og andre funktioner, der skal kunne tåle gentagen mekanisk påvirkning.

Udledningsrute: Til luften i forbindelse med shredding (mekanisk findeling i forbindelse med oparbejdning) af elektronikaffald, hvor beryllium kan have alvorlige arbejdsmiljømæssige konsekvenser.

Problematik: Indånding af beryllium-støv kan selv ved meget lave koncentrationer i ganske kort tid give anledning til beryllium-overfølsomhed, som kan føre til Chronic Beryllium Disease (CBD). CBD er en permanent, invaliderende lungesygdom.

Kendte alternativer:

Note: Beryllium er idag ikke reguleret lovgivningsmæssigt. Mange elektronikproducenter er imidlertid opmærksomme på dette metal, og enkelte, deriblandt finske Nokia og japansk/svenske Sony Ericsson, har allerede stoppet brugen af beryllium. Andre producenter planlægger at udfase brugen indenfor 3-4 år.

Som med flere andre af de nævnte metaller/kemikalier gælder, at affaldsstrømmen i mange år frem vil indeholde disse stoffer. Det er derfor vigtigt, at indsamlingsprocenten af elektronikskrot hæves væsentligt.

Bromerede flammehæmmere

Flammehæmmende kemikalie.

Funktion i elektronik: Kemikaliet, der indeholder brom, benyttes til at sinke brandudviklingen i printplader, plastikkabinetter og ledninger. Der er typisk tilsat mellem 1% og 25% vægtenhed bromeret flammehæmmer i plastdelene.

Udledningsrute: Nogle bromerede flammehæmmere kan afdampe fra kabinet eller printplader i produktets levetid, medens andre er kemisk bundet i plastmaterialerne og således ikke afdamper.
Ved en ikke-optimal afbrænding (som det oftest foregår i tredie-verdens lande) kan der dannes bromerede dioxiner, med udslip til luft, jord og vand.

Problematik: Afdampning fra produktet medens det er i brug betyder at der sker en ophobning af kemikaliet i eksempelvis husstøv, hvorfra det via inhalering kommer ind i mennesket.
Kemikaliet er formentlig ikke akut giftigt, men påvirkning fra selv lave doser igennem længere tid ser ud til at have en negativ effekt på hukommelsen, indlæringsevnen og adfærd.
Brominerede flammehæmmere har formentlig hormonforstyrrende virkninger, samt negative virkninger på immunsystemet.

Ved en ikke-optimal afbrænding, som det ofte foregår i tredie-verdens lande, kan indholdet af brom give anledning til dannelsen af bromerede dioxiner, med virkninger svarende til klorerede dioxiner.
Dioxiner er blandt de kraftigste giftstoffer som findes, og de er optaget på listen over POP-stoffer (Persistent Organic Pollutants), som man helt ønsker at eliminere i verden, jf. Stockholm-konventionen.

Dioxiner kan i mennesker være kræftfremkaldende, det kan give skader på immunsystemet samt være hormonforstyrrende.

PVC
Plast

Funktion i elektronik: 
Bruges som materiale i selve kabinetterne, og generelt i forbindelse med de mange forskellige plastikdele, der findes i elektroniske apparater.
Bruges ofte til elektriske ledninger, både dem som sidder indeni apparaterne, og til 230 volt ledningen.

Udledningsrute: PVC plastik indeholder klor-atomer. Ved afbrænding, særligt ved lavere temperaturer, dannes dioxiner. Dioxinerne afgives til luften, hvorfra den enten indåndes direkte, eller lander på jord eller vand.

Problematik: Dannelsen af dioxiner ved afbrænding. 
Se desuden nedenfor under Phtalater. 
Dioxiner er blandt de kraftigste giftstoffer som findes, og de er optaget på listen over POP-stoffer (Persistent Organic Pollutants), som man helt ønsker at eliminere i verden, jf. Stockholm-konventionen.

Dioxiner kan i mennesker være kræftfremkaldende, det kan give skader på immunsystemet samt være hormonforstyrrende.

Dioxiner indgik som en forureningskomponent i Agent Orange, som det amerikanske militær benyttede til at afløve skovområder under Vietnamkrigen. Dioxin-påvirkningen af civilbefolkningen anslåes at være årsag til at misdannelser hos omkring omkring 500.000 børn født i de følgende år.

Phthalater

Blødgører af plastik

Funktion i elektronik: Til at blødgøre primært PVC plastik. PVC plastik er som udgangspunkt en hård, sprød plasttype, som man iblander op til 50% blødgører, efter hvor blød plasten skal være. Isoleringen omkring 230 volts ledninger (almindelig netledning) er et godt eksempel på PVC plastik iblandet phthalat for at give den ønskede blødhed/bøjelighed.

Udledningsrute: Afdampning, særligt når eksempelvis elektronik er tændt og dermed varmt. Phthalat kan billedligt sammenlignes med vandet i en dej. Lader man dejen stå et sykke tid, afdamper vandet, og dejen bliver mere og mere hård.

Bruges phthalat holdig materialer til at opbevare fødevarer, vil kemikaliet vandre direkte over i fødevaren, specielt fede typer madvarer.

Problematik: Påvirkning af phthalater kan virke hormonforstyrrende på udviklingen hos fostre, og dermed forstyrre en sund udvikling.

Flere studier har påvist en sammenhæng mellem forekomsten af astma hos børn, og indholdet af phthalater i luften, eksempelvis i hjemmet. 
Nye studier peger desuden på en mulig sammenhæng mellem indholdet af phthalater i urinen hos børn og ADHD (Attention-deficit hyperactivity disorder).

 

Emner