Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Problem

Side - 11. maj, 2011
Over hele verden er fiskebestandene under voldsomt pres. Særligt slemt står det til i de europæiske have, hvor hele 88 pct. af fiskebestandene er overfisket. I Nordsøen bliver 9 ud af 10 torsk fanget, før de bliver kønsmodne, ålen er ved at forsvinde og mange hajer er truet på grund af intensivt fiskeri.

Årsagerne hertil er mange.

Den 120 meter lange hollandske trawler Johanna Maria ud for Vestafrikas kyst.

Overkapacitet

Den europæiske fiskeriflåde er alt for stor, og den teknologiske udvikling har gjort flåden særdeles effektiv. Derfor overstiger Europas fiskeriflådes effektivitet mængden af fisk, der er tilbage i de europæiske farvande. EU-kommissionen regner selv med, at der er en overkapacitet på ca. 40 pct, og Kommissionen nævner selv overkapaciteten i flåden som et af de største problemer for bæredygtigheden i europæisk fiskeri.

Kvoter

De fastsatte kvoter for fiskeriet er et resultat af politiske aftaler og kortsigtede økonomiske interesser. De er dermed ikke fastsat efter, hvad videnskaben mener de forskellige bestande kan tåle. Således er der en stor kløft mellem, hvad der fanges i Europa (samt i resten af verden), og hvad havet kan tåle.

Ødelæggende fiskeredskaber

I dag fanges store mængder fisk med bundtrawl. Bundtrawl er særdeles ødelæggende for havbunden, fordi det ensarter naturen og ødelægger bundens struktur. Store fiskebestande er blandt andet afhængige af, at der er en god natur og dermed vil trawlfiskeri have en negativ effekt på fiskebestandene, idet de ødelægger fiskenes levesteder. Samtidig giver bundtrawl ofte en stor mængde bifangst og dermed udsmid.

Udsmid

Den fælles europæiske fiskeripolitik er indrettet således, at det er tilladt for fiskerne at smide de fisk tilbage i havet, som de ikke ønsker at bringe med i land. Fisken kan ikke tåle turen fra dybet op på fangstfartøjet og tilbage i havet, så de smides tilbage i havet døde.

Fiskeri med bundtrawl har det højeste udsmid. I 2009 havde danske trawlfiskere i Kattegat således et udsmid af torsk på ca. 41,7 pct. Med andre ord så smed danske trawlfiskere 4 ud af 10 fangede torsk tilbage i havet. I samme periode og område havde garnfiskere – et udsmid på kun 4,1 pct. Trawlfiskeri har altså et udsmid, der er 10 gange så højt som fiskeri med garn.

Bifangst

Bifangst er sammen med udsmid et problem i det europæiske fiskeri. De redskaber, der benyttes, er ikke selektive nok til at sortere uønskede fangster fra. Fiskeriet er i udgangspunktet et blandet fiskeri, der tager en masse arter samtidig, fordi de lever det samme sted eller fordi redskaberne er indrettet på en sådan måde, at dyr ikke kan undgå at blive viklet ind. Bifangsten går bl.a. ud over en lang række ukommercielle fiskearter, havpattedyr som marsvinet, hajer og fugle.

Dybhavsfiskeri

Af den samlede fangstmængde i EU udgør dybhavsfiskeri kun ca. 1,5 % og kun 0,25 % af den samlede fangstværdi. Alligevel er dybhavsfiskeri et af de mest ødelæggende fiskerier fortaget af europæiske fartøjer.

Problemerne med dybhavsfiskeri er mange. For det første er samtlige fiskede fiskearter så overfiskede, at der er risiko for at bestandene bryder sammen. Og flere arter af de fiskede dybhavshajer er direkte rødlistede.

For det andet er der store problemer med bifangst ved dybhavsfiskeri, hvor op til 50 % af fangsterne smides døde tilbage i havet. Og endelig så smadrer de store trawl skrøbelige og flere tusind år gamle koraller på havbunden.

Men dybhavsfiskeriet fortsætter ufortrødent og stort set ureguleret. Forhåbentlig kommer der dog snart flere og hårdere retningslinjer for det kontroversielle fiskeri, for både EU og FN arbejder på at formulerer nye adgangsregler for fiskeri på det dybe hav.

Fiskeri udenfor Europa

En del europæiske fartøjer fisker udenfor EU's farvande, her får fartøjerne lov til at fiske mod betaling fra EU. Det er en meget lille del af den europæiske flåde, der fisker uden for EU, men de godt 700 fartøjer er blandt nogle af Europas største og kraftigste fartøjer.

EU's fiskeri i blandt andet afrikanske farvande er ikke bæredygtigt. Bestandene er overfiskede og der er næsten ingen kontrol til at stoppe det omfattende piratfiskeri.   

Over én milliard menneskers fødevaresikkerhed opretholdes bl.a af fiskeriet, ifølge en rapport fra FN. Dette omfatter også befolkningen i Afrika. Alligevel tillader vi i Europa, at bedrive fiskeri og overfiskeri ud for Afrikas kyst, da man allerede har tømt størstedelen af de europæiske farvande. Således finder man det rimeligt, at Afrika, der selv slås med omfattende fødevareproblemer, skal afgive en vigtig naturressource til Europas befolkning.

Europæiske fartøjer fisker blandt andet i Stillehavet, og ud for Afrikas kyster. Det er primært tun, de fisker, men også andre arter er i nogle områder vigtige.