Den europæiske ål er faretruende tæt på kollaps.
I 2008 blev ålen listet som 'kritisk truet' af Den Internationale Union for Naturbeskyttelse(IUCN) og har siden 2007 været på den såkaldte CITES liste II over truede dyr. At en art er på CITES liste II betyder, at handel kun er tilladt hvis handelen ikke forhindrer at arten kan overleve.
I 2010 blev alt salg af ål ud af EU forbudt. Ifølge EU-Kommissionen fordi åle-bestanden har det så skidt, at enhver eksport vil have skadelige virkninger for artens bevarelse.
Ifølge den seneste rådgivning fra det internationale havundersøgelsesråd, ICES, er andelen af små ål der kommer til vores del af Europa fra Sargassohavet på sit historisk laveste niveau. Andelen af små ål – eller glasål - er i dag mindre end en procent sammenlignet med årene 1960- 1979.
Ålebestandenes tilstand er altså fortsat yderst kritisk, og ifølge ICES, bør alt menneskeskabt dødelighed (fx rekreativt og kommercielt fiskeri, vandkraft, forurening) reduceres til så tæt på nul som muligt, indtil der er klare beviser for, at bestanden er stigende.
Løsningen
Greenpeace mener, at alt fiskeri efter ål skal stoppes. Både på glasål i Sydeuropa og på voksne ål i fx danske havområder. Desuden bør ålens levesteder genoprettes, og det skal sikres, at de store gydemodne blankål kan finde tilbage til Sargassohavet og bidrage til bestandens genopbygning. Det skal sikres, at de store gydemodne ål kan komme tilbage til Sargassohavet, så de kan gyde og bidrage til bestandens genopbygning.
Spis ikke ål
Greenpeace anbefaler, at man ikke spiser ål da bestanden er akut truet på sin eksistens. Mange danske supermarkeder har taget den helt fornuftige beslutning om ikke at sælge eller markedsføre ål. Det gælder Dansk Supermarkeds butikker som Føtex og Bilka, COOPs butikker som Brugsen og Irma, Rema 1000, SPAR, og i 2013 fulgte SuperBest endelig trop, og har valgt fra centralt hold at stoppe markedsføring og salg af ål.
Ål fra dambrug er ikke løsningen
Åleyngel indfanges til opdræt inden de bliver kønsmodne og når derfor ikke at yngle.
Meget af det ål man kan købe på markedet er ål fra opdræt. Opdrætsål er desværre ikke løsningen eller et produkt, man kan spise med god samvittighed. Uanset anprisninger på pakken om, at ålen skulle stamme fra såkaldt ”ansvarligt opdræt”.
Da det endnu ikke er lykkedes at få ålen til at yngle og derefter vokse sig stor i fangeskab, stammer de opdrættede ål fra fangster fra den vilde bestand af glasål. Altså fra den bestand der er under en procent af, hvad den var engang. Glasålene fanges altså direkte fra den vilde bestand og fedes op i dambrug inden de havner på forbrugernes tallerkner. Dermed får de end ikke mulighed for at yngle.
Genudsætning – heller ikke løsningen
En del af de opdrættede ål bruges til genudsætning i Danmark som et led i den danske genopretningsplan for ål. Der er desværre fortsat absolut ingen videnskabelig forskning, der viser, at denne genudsætning kan bidrage til genopbygning af ålebestanden på længere sigt, da det er uvist, om udsatte ål kan finde tilbage til deres gydepladser i Sargassohavet.
I ICES seneste rådgivning (2012) fremgår det da også tydeligt, at udsætning ikke på nuværende tidspunkt kan ses som en løsning. Ifølge ICES er det direkte usandsynligt at genudsætninger af ål kan bidrage til genopretningen af bestanden af europæisk ål i væsentlig grad.