Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Problem

Side - 21. september, 2010
Nogle hvalbestande er vokset efter forbuddet mod kommerciel hvalfangst blev indført i 1986, andre befinder sig stadig på randen af udryddelse.

Hvalfangerskibet Yushin Maru. Trods et internationalt forbud imod hvalfangst fanger den japanske regering omkring 1.500 hvaler årligt i Sydhavet til såkaldt ”videnskabeligt brug”.

Antarktiske blåhvaler er et skræmmende eksempel på tilbagegang i bestand. Trods 40 års fredning er mindre end 1 procent af den oprindelige bestand tilbage. Ligeledes er det gået den vestlige stillehavsgråhval, der nu er den mest udryddelsestruede i verden, hvor det vurderes, at der blot er 100 dyr tilbage.

Kun bestanden af den østlige stillehavsgråhval, en nær slægtning til den vestlige stillehavgråhval, syntes at have reetableret sig helt.

Der er mange grunde til, at hvalbestanden er blevet så små som de er i dag, og hvorfor en tilbagevenden til kommerciel hvalfangst vil have katastrofale konsekvenser.

Der er stadig uvist, i hvor høj grad den kommercielle hvalfangst har påvirket bestandene. Undersøgelser peger imidlertid på, at effekten af kommerciel hvalfangst har haft større indflydelse end hidtil antaget. Det er fordi de optegnelser, der har forsøgt at sætte tal på den historiske bestand, dvs. bestandens størrelse inden mennesket overgik til kommerciel hvalfangst, i høj grad har været udført på baggrund af hvalfangerflådens egne fangstrapporter. Optegnelserne er ofte behæftet med fejl pga. ukomplette optegnelser, bevidst underrapportering og et stort antal anskudte dyr, der ikke blev fanget og rapporteret.

Japan, Norge og Island fanger i dag hvaler i et kommercielt øjemed. Bl.a. genoptog Island i 2006 den kommercielle hvalfangst med selvudstedte kvoter på finhval og vågehval. Bestanden af finhvaler vurderes til at være faldet med mere end 70 % fra 1929 til 2007.