Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

På markerne uden for landsbyen Dybvad i Vendsyssel, Nordjylland, er der i dag kun meterhøje majsplanter. Men hvis det franske energiselskab Total og det danske, statsejede Nordsøfonden får lov til indvinde skifergas, så vil det naturskønne område fuldstændig skifte karakter. En masse boretårne vil skyde op på markerne, nye veje vil blive anlagt, og støjende lastbiltrafik vil køre i pendulfart til og fra boringerne.

Men udover larm og ødelagt natur viser forskning og erfaringer fra USA, at det er skadeligt både for vores og miljøets sundhed at udvinde skifergas på den måde, som man har tænkt sig at gøre i Nordjylland.

Ingen skifergas uden miljøskadelig fracking

Når man udvinder skifergas, så sker det ved en metode, der hedder hydraulisk frakturering - også kendt som fracking. Ved fracking pumpes store mængder sand og vand blandet med kemikalier ind i alunskiferen. Det laver sprækker i skiferen, så metangas bliver frigivet og kan føres tilbage op gennem boringen med returvandet. Ved fracking i USA har man brugt over 700 forskellige kemikalier, hvoraf mange er giftige, mutagene samt allergi- eller kræftfremkaldende.

Fracking kan også udløse mindre jordskælv. Skælvene er ikke så store, at de kan mærkes på overfladen, men store nok til, at de øger risikoen for gasudslip.

 

Dansk skifergas er helt unødvendig

Der er utrolig mange grunde til, at det er en alt for risikabel affære at åbne den danske undergrund for fracking af skifergas. Men helt absurd bliver det, når man ser på, at der slet ikke er brug for den til at dække vores behov for naturgas i Danmark. Total og Nordsøfondens hovedformål er da også, at der kan tjenes penge på salg og eksport af dansk skifergas til resten af verden. Nordjylland – og senere Nordsjælland – skal altså betale prisen i form af ødelagt natur, øget transport og forurenet vand, mens franske Total skal forsyne andre med klimaskadelig naturgas.

Regeringens mål er, at vi helt skal være stoppet med at bruge fossile brændsler som kul, olie og naturgas herhjemme i 2050 samt at el- og varmesektoren allerede i 2035 skal baseres udelukkende på vedvarende energi. Forbruget af naturgas i denne omstillingsperiode kan dækkes af traditionel naturgas produceret fra de eksisterende felter i den danske del af Nordsøen. Så dansk skifergas er ikke kun unødvendig. Den undergraver også troværdigheden i regeringens grønne omstilling.

Læs rapporten Ingen plads til skifergas:

 

Seneste opdateringer:

Seneste

 

Undgå Totalskade – nej til skifergas

Blog af Tarjei Haaland | 16. oktober, 2014

I juni 2010 gav den tidligere regering to licenser til efterforskning og udvinding af kulbrinter i Nordjylland og Nordsjælland. Daværende klima- og energiminister Lykke Friis informerede ikke Folketingets Energiudvalg om, at der var...

Byråd baner vejen for skifergas i Nordjylland

Nyhed | 26. juni, 2014 kl. 10:14

Frederikshavns Byråd har onsdag aften godkendt den første efterforskningsboring efter skifergas i Nordjylland. Det vækker skuffelse hos Greenpeace, der frygter alvorlige konsekvenser for miljø og klima, da dette er første skridt mod forurenende...

Greenpeace: Klart nej til dansk skifergas

Blog af Tarjei Haaland | 30. oktober, 2013

Danmark har på linje med andre lande tilsluttet sig målet om, at stigningen i den globale middeltemperatur skal holdes under to grader i forhold til præ-industrielt niveau. Hvis dette med rimelig sandsynlighed skal kunne opfyldes,...

Lærestreg fra USA – nej til skifergas

Blog af Tarjei Haaland | 30. maj, 2013

Ikke alt fra USA er efterfølgelsesværdigt. Udvinding af skifergas er et eksempel, som der ikke er nogen som helst grund til at lade sig inspirere af. Og det er der mange grunde til. Hvis vi med rimelig sandsynlighed skal kunne...

Skifergas skaber radioaktivt affald

Blog af Tarjei Haaland | 5. marts, 2013

Jeg har i dag bragt en kommentar i Information , der også kan læses i fuld længde her: Udvinding af skifergas giver med meget stor sandsynlighed radioaktivt affald med lang levetid. Så hvorfor overhovedet overveje muligheden af...

Begmand til Totals skifergasplaner

Blog af Tarjei Haaland | 28. februar, 2013

Franske Total skulle efter planen i efteråret lave deres første dybe efterforskningsboring i Nordjylland ned til den alunskifer, som de håber senere at producere skifergas fra med hydraulisk frakturering (”fracking”). Hvis prøver af...

Det er ikke rigtigt

Blog af Tarjei Haaland | 29. november, 2012

Oprindeligt bragt som debatindlæg i Nordjyske Stifsttidende 27. november 2012 I Synspunkt ( 21.11.) skriver Henrik Nicolaisen, projektkoordinator i Total E& P Denmark, bl. a., at det er helt misvisende og "aldeles i strid med...

Hemmelige optagelser fra Greenpeace afslører komplot mod bæredygtig energi

Blog af Sune Scheller | 14. november, 2012

Da de liberale og konservative dannede regering i England, skete det efter en valgkamp med grønne løfter til vælgerne. Men tilsyneladende var det ikke alle i de konservative parti, der mente, at de løfter skulle holdes. En aktivist fra...

I Aalborg blev der sagt nej til skifergas

Blog af Sune Scheller | 9. november, 2012

En tætpakket KUL Nordkraft cafe i Aalborg udtrykte stor utilfredshed med energiselskabet Totals planer om at bore efter skifergas i Nordjylland. Bekymringer for grundvandet, den lokale natur, støj, tung lastbiltransport og meget...

Skifergas i Danmark? Nej tak!

Blog af Tarjei Haaland | 13. juni, 2012

Bragt i Altinget den 11. juni 2012 Når parlamenter i andre EU-lande som i Frankrig, Bulgarien og Tyskland enten har indført - eller overvejer at indføre - forbud eller moratorium for produktion af skifergas ved frakturering, så kan...

1 - 10 af 11 resultater.

Tags