Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Løsninger

Side - 22. september, 2010
Hvis vi vil forhindre de værste følger af den globale klimaforandring, skal vi handle nu. Løsningerne findes allerede: Vi er nødt til drastisk at reducere vores CO2-udslip i løbet af de næste år. Industrilandene må reducere først og mest.Stort set alle lande er nu enige om, at den globale gennemsnitstemperatur ikke må stige mere end maksimalt 2 grader – helst kun 1,5 grad i forhold til præindustrielt niveau.

Målet kan opnås, hvis vi udfaser vores forbrug af fossile brændsler - kul, olie og gas - gennem kraftig satsning på energieffektivisering og massiv indfasning af vedvarende energi. Atomkraft og kulkraft med CCS (CO2-lagring) er ikke-bæredygtige, dyre og farlige teknologier, som hverken er ønskelig eller nødvendige. Greenpeace har i samarbejde med klimaforskeren Klaus Illum udarbejdet et både nordisk og dansk energiscenarie, som viser hvordan en klimavenlig fremtid i Norden og i Danmark kan se ud.

Ambitiøse mål er nødvendige

Klimatopmødet i København 2009 er det seneste, triste eksempel på en tabt mulighed for at nå en global politisk aftale om at bremse den globale opvarmning. Men internationalt politisk samarbejde og ambitiøse mål er i høj grad nødvendige, hvis vi vil forhindre de værste følger af de klimaændringer, der allerede er i gang. I følge de seneste forskningsresultater er det muligt at holde stigningen i den globale middeltemperatur under 2 grader, hvis vi inden 2050 reducerer vores globale udslip af drivhusgasser med 80 procent i forhold til 1990-niveau.

Allerede nu er jorden i gennemsnittet 0,8 grader varmere end før den industrielle revolution, og den vil stige med endnu 0,5 grader blot med de drivhusgasser, som allerede er tilført atmosfæren. Den seneste klimaforskning viser, at en middeltemperaturstigning på bare 1,5 grad i forhold til præindustrielt niveau vil forårsage irreversible skader. En 2 graders opvarmning ville derimod have katastrofale følger. Det betyder, at de globale udslip af drivhusgasser skal bringes til at toppe allerede i 2015, og reduceres markant derefter. I midten af århundredet skal vi helst nå mindst 80 procent reduktion, hvis vi vil forhindre en 2 graders temperaturstigning.

Det betyder, at vi behøver klare mål og et godt internationalt samarbejde med forpligtende politiske aftaler. Greenpeace' globale og regionale energiscenarier viser, hvordan vi kan nå disse ambitiøse mål.

Et dansk energiscenarie

Greenpeace har i samarbejde med den anerkendte energiforsker Klaus Illum udarbejdet et nyt energiscenarie for Danmark frem til 2030 (juni 2010) som viser, hvordan vi gennem energieffektivisering og indfasning af vedvarende energi kan reducere CO2-udslippet fra energisektoren med 46 procent i 2020 og med 73 procent i 2030 i forhold til 1990 - uden atomkraft og uden CCS. Energiscenariet viser vejen til en bæredygtig energifremtid.

Vi mener, at tiden er inde til at udfase ikke-bæredygtige energiteknologier og fossile brændsler, og at investeringerne i stedet skal tilgå energieffektivisering og implementering og udvikling af vedvarende energi. På den måde er det muligt at bremse den globale opvarmning og undgå de allerværste klimaændringer.

Vi behøver nye internationale aftaler og en effektiv dansk klimapolitik

Efter COP15's triste og magre resultat er det tidsmæssigt blevet endnu mere presserende at arbejde for en fair, ambitiøs og juridisk bindende international klimaaftale. Vi appellerer til politikerne om at tage klimaproblemet mere seriøst. Den danske regering skal i stedet for hovedsageligt at satse på køb af kreditter presses til at opfylde Danmarks klimamål gennem hjemlige drivhusgas-reduktioner. Dette indebærer en plan for de betydelige energibesparelser og indfasning af vedvarende energi, der sammen med tiltag indenfor landbrug kan sikre en hjemlig målopfyldelse. De fossile brændsler - især kul - skal udfases så hurtigt som muligt. Det er nødvendigt, at handle nu.

Industri og landbrug skal vælge alternativer til stærke drivhusgasser

Der eksisterer alternativer til de stærke drivhusgasser, som bruges i industrien. Miljømæssigt acceptable alternativer til de ozonlagsnedbrydende drivhusgasser CFC og HCFC er ikke andre stærke drivhusgasser som HFC og PFC. Der findes en række naturlige kølemidler, der hverken ødelægger ozonlaget eller er kraftige drivhusgasser: Det er fx kulbrinter, CO2, ammoniak, vand og luft, der allerede i forvejen findes i naturkredsløbet.

Allerede ved afviklingen af CFC burde man have sprunget de stærke drivhusgasser HCFC og HFC over, og fra start gået over til at bruge naturlige kølemidler. Også landbrugets udslip af drivhusgasser er for højt. Her handler det mest om metan og lattergas, der stammer fra drøvtyggende kvæg og kvælstofgødning i intensivt ikke-økologisk landbrug.