Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Nye internationale aftaler og en effektiv dansk klimapolitik

Side - 22. september, 2010
Efter COP15s triste slutning og magre resultat er det tidsmæssigt blevet endnu mere presserende at arbejde for en fair, ambitiøs og juridisk bindende international klimaaftale. Vi appellerer til politikerne om at tage klimaproblemet mere seriøst.

Den største forhindring for en international klimaaftale er manglen på politisk vilje.

Den danske regering skal i stedet for hovedsageligt at satse på køb af kreditter presses til at opfylde Danmarks klimamål gennem hjemlige drivhusgas-reduktioner. Dette indebærer en plan for de betydelige energibesparelser og indfasning af vedvarende energi, der sammen med tiltag indenfor landbrug kan sikre en hjemlig målopfyldelse. De fossile brændsler - især kul - skal udfases så hurtigt som muligt. Det er nødvendigt, at handle nu.

Danmark skal opfylde sit Kyoto-mål igennem hjemlige reduktioner

Den juridisk bindende Kyoto-aftale blev besluttet helt tilbage i 1997, og Danmark ratificerede aftalen i 2002. Den internationale aftale er siden blevet ratificeret af 183 lande og trådte i kraft i 2005 uden tilslutning fra USA. Udviklingslandene er ikke forpligtet i Kyoto-protokollen.  

Danmark forpligtede sig i EU-sammenhæng til at reducere sit drivhusgasudslip i perioden mellem 2008 og 2012 med 21 procent, regnet i forhold til 1990. Regeringen har siden 2001 prioriteret køb af kreditter langt højere end hjemlige reduktioner. Vi anvender stadig kul til halvdelen af vores elproduktion, og udbygning af vindkraft er siden 2003 så godt som gået i stå. De største drivhusgasreduktioner i Danmark er mulige ved at udfase kulforbruget, som står for 1/3 af det danske CO2-udslip, - og mere de år, hvor vi eksporterer el til Norge og Sverige på grund af mindre produktion fra deres vandkraftværker.

Regeringens allokeringsplan for 2008-12 demonstrerer, at køb af kreditter tænkes at skulle dække 2/3 af, hvad der mangler at blive reduceret - og kun 1/3 via hjemlige reduktioner.

Greenpeace arbejder for, at Danmark overholder sine Kyoto-mål gennem hjemlige reduktioner og ikke via køb af kvoter og andre Kyoto-mekanismer som CDM (Clean Developement Mechanism) eller JI (Joint Implementation).

Stærke internationale aftaler er nødvendige

At COP 15 ikke ledte til en international klimaaftale, som forpligter de rige lande efter Kyoto-protokollens første periode (2008-12), forværrer vores chance for at bremse den globale opvarmning. Nu bliver det endnu vigtigere at nå resultater på COP 16-mødet, der bliver afholdt i november og december 2010 i Mexico. Frem til COP 16 står Danmark stadigvæk for organisationen af de internationale forhandlinger. Det forpligter - ikke mindst til selv lægge sig i front med en ambitiøs national klima- og energipolitik.

I den såkaldte ikke-bindende "Copenhagen Accord", som blev det sørgelige resultat fra COP15 fra december 2009, står der, at store reduktioner i det globale drivhusgasudslip er nødvendige, for at holde temperaturstigningen nede under 2 grader. Men de lande, som har tilsluttet sig den ikke-bindende Copenhagen Accord har indmeldt CO2-reduktionsmål, der langt fra er nok til at leve op til 2 gradersmålet. Jorden står til en global opvarmning med 3-4 grader i forhold til præindustriel tid.

Slut med støtte til beskidte energier

Den seneste rapport fra forskerne i FNs klimapanel (IPCC) konkluderer, at der i dag findes hundredvis af teknologier, der med ganske lave omkostninger kan nedbringe udslippene af de klimaskadelige drivhusgasser. Atomkraft og kulkraft med CCS er farlige, dyre og ikke-bæredygtige teknologier, som ikke skal indgå i fremtidens energisystem. Og som derfor heller ikke skal have nogen form for økonomisk støtte.

I EU bliver atomkraftindustrien og den industri, der lever af at producere, sælge og afbrænde fossilt brændsel, direkte statsstøttet med ca. 90 milliarder kr. om året.

I de seneste år er andelen af forsknings- og udviklingsmidler til kul steget stærkt i de lande, som satser på CCS. Det sker samtidigt med, at andelen af de midler, der er afsat til vedvarende energi og energieffektivitet, er stagneret eller gået ned.

Forurenende industrier betaler derfor kun i begrænset omfang for den forurening, de er ansvarlige for, mens bæredygtige ikke-forurenende teknologier oftest ikke får nogen, eller for lidt støtte. Nu er tiden inde til en global udfasning af fossile brændsler og atomkraft, samt subsidierne til disse. Pengene skal i stedet gå til energieffektivisering og vedvarende energi.