Drivhuseffekten

Side - 22. september, 2010
Den naturlige drivhuseffekt er en forudsætning for liv på jorden. Problemet er den menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten, som især skyldes CO2 fra en stigende afbrænding af fossile brændsler. Men det handler også om udledning af drivhusgasserne metan og lattergas, der medvirker til at øge drivhuseffekten, og dermed den globale opvarmning.

Kulkraftværket Hatfield's Ferry Power Station.

Atmosfæren består af en række gasser. Først og fremmest drejer det sig om kvælstof og ilt, men der findes også relativt små mængder vanddamp, kuldioxid (CO2), lattergas og metan.

De tre sidste gasser kaldes drivhusgasser, fordi de har evnen til at slippe energistrålingen i form af lys fra solen igennem, og samtidig tilbageholder noget af den varmestråling, som jorden ellers afgiver til verdensrummet.

Denne proces er den såkaldte naturlige drivhuseffekt, som gør det muligt at leve på jorden. Uden denne proces vil jordens gennemsnitstemperatur ligge på omkring -18 grader celsius.

Den menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten

Med industrialiseringens start, fra midten af det 19. århundrede, begyndte atmosfærens indhold af CO2 og andre drivhusgasser at stige som følge af afbrænding af fossile brændsler, fældning af skov og øget landbrugsaktivitet. Hermed forstærkede menneskeheden drivhuseffekten og lagde grundstenen til klimaforandringerne.

Stigningen af koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren fører til, at temperaturen på jorden, og i den nedre atmosfære, gradvist øges.

I dag er koncentrationen af CO2 i atmosfæren 36 % højere, end den var før den industrielle revolution, og i løbet af de sidste 100 år er jordens gennemsnitstemperatur steget med 0,8 grader.

Kulstofkredsløbet

CO2 er en af de vigtigste drivhusgasser og bidrager væsentligt til den globale opvarmning. CO2 og kulstof er helt naturligt, og har indtil for nyligt reguleret sig selv i et kulstofkredsløb. (se billedet nedenfor). 

Industrilandenes øgede udslip af CO2 har dog bragt kredsløbet ud af sin naturlige balance: Kul, olie og naturgas er lagre af kulstof. Planter har gennem millioner af år omsat CO2 fra datidens atmosfære til kulstof. Ved afbrænding af disse fossile brændsler i de seneste 150 år er der udledt gigantiske mængder CO2, som ellers ville forblive i undergrunden.

Der er i dag langt større koncentrationer af CO2 i atmosfæren end før industrialiseringen tog fart. Denne ubalance fører til menneskeskabt drivhuseffekt og global opvarmning.

De stærke drivhusgasser

Men CO2 er langt fra den eneste drivhusgas, der fører til global opvarmning. Også andre gasser øger drivhuseffekten, bl.a. metan og lattergas, og kølemidlerne HFC, PFC og SF6.

HFC og PFC anvendes primært som kølemiddel i køleanlæg og til opblæsning af forskellige typer skum, mens SF6 anvendes i støjisolerende vinduer, i visse sportssko som eksempelvis Nike Air og som isoleringsgas i elektriske installationer. HFC, PFC og SF6 skal forbydes, hvis der findes miljøvenligere løsninger.

Siden 1992 har Greenpeace med stor succes arbejdet målrettet for at få afviklet brugen af disse gasser. Danmark er forgangsland, og har som det første land i verden vedtaget, at de stærke drivhusgasser skal udfases for en lang række anvendelser.

Også metan (CH4) og lattergas (N2O) er drivhusgasser, der har en kraftigere effekt på klimaet end CO2. Metan er over 20 gange kraftigere og lattergas er næsten 300 gange så kraftigt som CO2. Lattergas udledes primært via landbrugets brug af kunstgødning. Den menneskeskabte metan dannes også mest i landbruget. Det drejer sig om udslip fra rismarker, samt bøvser og prutter fra drøvtyggere (køer og får).

Industrilandene skal mindske overforbruget af kunstgødning og produktionen af kød for at  reducere deres drivhusgasudslip.