Denne artikel er opdateret den 6. maj 2021

Billedet af en død svinekrop i en skraldespand får Danske Svineproducenter til at kræve det “destrueret”. Greenpeace har nu i stedet indsamlet bidrag til at bringe det i en avisannonce, som kommer i landsdækkende dagblade den 14 maj. Det ubehagelige billede er et symbolsk snapshot af svineindustriens problemer – her er 4 af dem.

Ved en vejkant uden for landsbyen Tingerup står en række grønne affaldsspande, der er gjort klar til afhentning. Men den sidste spand skiller sig ud. Låget er ødelagt, så indholdet står blottet, og man ser en død svinekrop mast halvt ned i spanden og med trynen strittende op over kanten.

Danske Svineproducenter: “destruér” billedet af død gris

Det billede ønsker Danske Svineproducenter ikke, at du og offentligheden skal se. De har taget kontakt til Greenpeace, som på fuld lovlig vis har taget billedet, med et kontant krav om at få det fjernet og “destrueret”. 

Svineproducenternes forening vil altså lægge det låg på, som bedriftens ejer ikke fik gjort, så offentligheden ikke kan se svineindustriens affald.

Greenpeace forstår godt, at billedet hverken er kønt eller rart at se på. Men det er nu engang et billede af virkeligheden i Danmarks svineindustri anno 2021. Og skal billedet så censureres fra offentligheden, som kravet lyder fra foreningen?

Vores korte svar er: nej! 

Der er mere end nogensinde brug for at få svineindustriens forhold frem i lyset. Ud, så vi kan se, hvad der foregår bag facaderne i de store, tætpakkede industristalde i Danmark, der i dag holder rekorden som verdens største producent af svin per indbygger.

Mere end 300 mennesker har bidraget til at få billedet ud som annonce i hele landet

Derfor slår Greenpeace kontra – og vi har derfor startet en crowdfundingkampagne, hvor vi har indsamlet penge til at få billedet indrykket som annonce i landsdækkende aviser for på den måde at afsløre industriens skjulte svineri og skabe debat om konsekvenserne af svineindustriens stordrift og behovet for en bæredygtig omstilling af dansk landbrug.

På knap en uge har mere end 300 mennesker støttet crowdfunding-kampagnen, og vi har nået målet på 45.000 kroner (og mere til), så vi nu kan indrykke billedet som helsides-annonce den 14. maj i landsdækkende aviser, hvor den vil blive set af flere end en halv million læsere.

Vi vil selvfølgelig blive meget glade, hvis du stadig kunne tænke dig at give et bidrag til kampagnen – også selvom vi har nået vores mål. Dit bidrag vil gå til vores fortsatte arbejde for at sikre en grøn omstilling af det danske industrielle landbrug og til at lægge politisk pres på regeringen og landbrugsminister Rasmus Prehn, der lige nu freder landbruget fra at sænke den kolossale kød- og mælkeproduktion. Mindre kød er nødvendigt for at nå Danmarks klimamål, passe på naturen og dyrene med en høj dyrevelfærd, der viser deres liv respekt.

KLIK her, hvor du kan læse mere og bidrage til vores crowdfunding-kampagne.

Du kan også hjælpe med at sprede billedet i dit netværk – så vi sammen kan skabe endnu mere synlighed og debat om det svineri, som danske svineproducenter helst vil gemme væk.

Del billedet via Facebook eller Instagram.

Hvorfor er billedet vigtigt at få ud? Først og fremmest fordi det ikke er usædvanligt. Billedet er på mange måder symbolet på, at noget er galt i svineindustrien, og Danske Svineproducenters henvendelse til Greenpeace er et åbenlyst forsøg på at mørklægge den kendsgerning, at svineindustriens fokus på mere effektivitet og større produktion sker på bekostning af etik, dyrevelfærd og samfundsansvar for vores natur, miljø og klima.

Billedet er blot ét snapshot af en stor og industrialiseret produktion. Der findes en langt voldsommere virkelighed bag facaderne – i staldene – end denne ene gris i en skraldespand. Den virkelighed skal industrien ikke slippe af sted med at skjule.

Her er 4 grunde til, at Danmarks kødproduktion skal på slankekur, så vi kan få et landbrug med bedre dyrevelfærd, et sundere miljø og mere natur: 

1.200 døde pattegrise i timen, døgnet rundt

Dagligt dør omkring 1.200 pattegrise i snit timen i den danske svineproduktion. Pattegrisdødeligheden er på 28.000 i døgnet, ifølge tal fra Dyrenes Beskyttelse og Landbrug & Fødevarer (2020). Knap hver fjerde gris bliver enten dødfødt eller dør kort efter, at den er kommet til verden. Og hovedårsagen er enkel.

For at kunne få det maksimale ud af produktionen fremavles søerne til at kunne føde så mange pattegrise – og så hurtigt som muligt. En dansk so kan i dag få op til 30 pattegrise per kuld, selvom den kun har 14 patter. I snit lyder tallet for pattegrise på 20 per kuld. Det betyder, at mange pattegrise fødes små og skravlede med dårlige odds for at overleve.

Det er uværdigt og et stort spild af dyreliv, som regeringen og landbruget også er utilfreds med – men det til trods er de høje dødelighedstal ikke blevet bedre de seneste år.

Regeringen har da heller ikke endnu taget nogen politisk handling for at sænke produktionen, der kan ændre denne skamplet på dyrevelfærden og bringe naturen og klimaet i bedre balance.

Men hvordan ser den korte livscyklus så ud for de mange millioner af svin, der opdrættes på rå betongulve i hermetisk lukkede fabrikker?

I dag slagtes der cirka 18 millioner svin i Danmark. De opfedes i en voldsom fart med proteinfoder og vokser omkring 1 kilo i døgnet. Dermed vokser et typisk industrisvin fra 30 til 110 kilo på 80 dage. Der er fart på i industrien, med tab undervejs. I de trange stalde lever de typisk på beton- eller tremmegulve, og et konventionelt slagtesvin på 100 kilo har 0,65 kvadratmeter at gøre godt med.

Dette er blot nogle af konsekvenserne ved dagens svinedrift. Det må ændres. Danmark bør i stedet satse på en markant mindre kødproduktion, hvor dyrene kan komme ud af staldene, få mere plads og mulighed for at udfolde deres naturlige behov.

Folkesundheden, risikoen for MRSA og nye pandemier

En anden grund til at sænke kødproduktionen er folkesundheden. Industriel produktion af kød, hvor titusindvis af levende dyr presses tæt sammen i fabrikker i hele det danske land, udgør en sundhedsfare. 

Hovedparten af de danske svinebesætninger er smittet med resistente MRSA-bakterier, da dyrene stoppes med medicin antibiotika for at leve og dø hurtigt – om de er syge eller ej. De resistente baktier kan udgør en livsfarlig risiko for ældre og syge.

Og så er der risikoen for fremtidige pandemier. I årevis har forskere advaret om, at industrilandbrugets dyrefabrikker med tusinder af dyr på meget lidt plads, er den perfekte rugekasse for nye virusser.

Bakterier og virusser som eksempelvis coronavirus har optimale betingelser for at udvikle sig og mutere her. Sygdomme, som kan overføres fra mennesker til dyr og tilbage igen i nye muterede former, der, hvis de kommer ud af kontrol, kan spredes vidt omkring og i værste fald føre til den næste pandemi.

Verdens mest opdyrkede land – halvdelen af Danmarks jord bruges til foder

Den intensive industriproduktion af kød og mælk udsætter hele landets natur for et stærkt pres – både med udledninger til luften og vandmiljøet, og fordi det kræver så enorme mængder foder at holde en bestand på 1,5 millioner kvæg, og en årlig produktion på 33 millioner svin og 120 millioner kyllinger. 

Vidste du, at halvdelen af Danmarks jord bruges til at dyrke foder til den animalske produktion? Og så har vi ikke nævnt de store områder, som den danske import af sojafoder lægger beslag på i særligt Sydamerika, og som er medvirkende til katastrofal skovrydning. 

Og det gør Danmark til verdensmestre i en anden trist disciplin: Danmark er det mest opdyrkede land i verden (sammen med Bangladesh), og vi har mindst vild natur og ringest biodiversitet i EU. 

Kødproduktionen har simpelthen trængt naturen og skovene tilbage, hvilket blandt har sendt 3 ud af 10 ynglende fuglearter i tilbagegang. Naturen og dyrelivet gisper efter plads.

Den situation må og skal regeringen og de øvrige partier vende. Vi skal skabe grønnere landbrug, der udvikler sig sammen med naturen frem for på trods af naturen.

Ved at stille om og skrue ned for kødproduktionen og satse mere på plantebaseret mad kan vi – igen – skabe mere plads til naturen og skovene. Og en vigtig bonus ved planterne: Der kan dyrkes plantebaseret mad til langt flere mennesker per hektar end med kød.

Halvering af køer og svin er vejen til klimamålet 

Den fjerde og sidste grund – af mange – til at få kødproduktionen på skrump og bane vejen for et plantebaseret eventyr er klimaudfordringen.

Den store elefant i rummet ved forårets landbrugsforhandlinger er netop dyreproduktionen, der står for knap 28 procent af Danmarks samlede drivhusgasudslip. 

For at nå Danmarks klimamål om en 70 procents reduktion af drivhusgasserne i 2030, må kødproduktionen sænkes markant. Det vil være et fatalt svigt fra regeringen, hvis den fortsat friholder landbruget fra at yde sit rimelig bidrag. Hvorfor dog være verdensmester i storproduktionen af en af de mest klimaskadelige fødevarer midt i den akutte klima- og naturkrise?

Greenpeace har i et indspil til regeringen lavet en gennemregnet analyse, og opfordringen er klar: En halvering af køer og svin i 2030 er en hovedvej til at indfri 70-procentsmålet. Også økonomieksperter i Den Internationale Valutafond opfordrer til at sætte det mål for landbruget.

Der er brug for politisk mod til at gå imod svineindustriens interesser, så vi kan få en langt mindre produktion af kød i Danmark, hvor der i stedet for kvantitet er fokus på kvalitet med både dyrevelfærd, miljø og natur i fokus.

Så, hvad venter regeringen på?

Bidrag til en bæredygtig omstilling af dansk landbrug her

Sammen kan vi værne om klimaet, miljøet, biodiversiteten, folkesundheden og dyrevelfærden.