16 måneder efter det store klimavalg mangler vi stadig at se regeringen tage fat i landbrugets store kødproduktion. Her ligger den store udfordring og samtidig også løsning i forhold til at nå vores klimamål. Nu må vi se handling, lød budskabet fra Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov, til Operation Klimahandling. Læs hele talen her.
Hvor er det godt at ser jer allesammen i dag! Vi står her foran Miljø- og Fødevareministeriet, fordi der skal til at ske noget nu! Vi vil se klimahandling fra regeringen. Og i landbruget skal der virkelig tages fat.
Damarks har en trist verdensrekord: Vi er verdens største producent af kød per indbygger.
Det er den store elefant i rummet, som regeringen forsøger at komme uden om at tage fat i, men som vi simpelthen bliver nødt til at gøre noget ved. Vi skal have et landbrug med meget mindre kødproduktion og mere fokus på at lave plantebaseret mad til mennesker. Både for klimaets skyld – og så vi kan få mere natur og skov i Danmark.
For langt fra klimalovens mål – nu skal der sættes ind i landbruget
Der er gået 16 måneder siden Danmarks historiske klimavalg. Og der er gået 10 måneder siden Folketinget med et massivt flertal vedtog en klimalov med et mål om 70 procent reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030. 20 mio ton CO2 skal der reduceres – men indtil videre er det kun lykkedes regeringen at beslutte, hvor de 5 mio ton skal findes.
Så vi er mange, der mener, at regeringen er ved at have ualmindeligt travlt. Heldigvis ligger der stadig nogle områder foran regeringen, hvor der er mulighed for at finde store reduktioner – og hvor det også er fuldstændig nødvendigt, hvis det skal lykkes at nå målet om de 70 procent. Og det skal det selvfølgelig!
Et af dem er landbruget. Og det er derfor, vi står her foran netop dette ministerium i dag. Der er især to ting, som virkelig batter, når vi ser på landbruget: Den ene er at give Danmark landet tilbage ved at udtage landbrugsjord, der i dag bliver brugt til at dyrke foder til dyr og lade det blive til natur og skov. Vi foreslår at ændre anvendelsen af 1 mio hektar af det nuværende foderareal.
Tag landbrugsjord ud – genrejs skov og skab plads til naturen igen
Vi skal udtage landbrugsjord til at genrejse skov, til mere natur, til udtagning af lavbundsjorde. Og vi skal til lægge om fra dyrkning af mad til dyr til dyrkning af mad til mennesker – og til meget mere økologi
Og endelig skal vi blive selvforsynende med proteinfoder til de dyr, vi stadig skal have i dansk landbrug – så vi kan komme af med importen af soja fra Sydamerika.
Og Greenpeace er ikke de eneste, der siger, at det er nødvendigt, at vi ændrer, hvordan vi bruger vores jord i Danmark. Tidligere klimakommissær Connie Hedegaard og Aarhus Universitet har foreslået, at vi lægger en halv mio ha landbrugsjord om til natur med høj biodiversitet.
Og tidligere Overvismand og formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen siger:
”Fra et klima- og miljøsynspunkt er der brug for øgede arealer til skovrejsning og beskyttelse af vigtige biotoper. Det forudsætter, at landbrugsproduktionen beslaglægger mindre plads, og det vil kræve en omlægning fra animalsk over mod plantebaseret fødevareproduktion.”
Danmarks sojaimport til foder koster skovødelæggelse
Ca. halvdelen af hele Danmarks landareal bruges i dag til at dyrke foder til Danmarks millioner af svin og køer.
Danmark er blevet en kødfabrik for verden, der eksporterer billigt kød til Kina – og det er klimaet og miljøet, der betaler prisen. Og ikke nok med det. Dansk kød- og mælkeproduktion lægger også beslag på meget store områder i andre lande.
Ikke mindst i Sydamerika, hvor store skov- og naturområder med en helt enestående biodiversitet lige nu står i brand. Det gælder Amazonas-regnskoven, det gælder Brasiliens Cerrado, det gælder verdens største vådområde Pantanal også i Brasilien, og det gælder Gran Chaco, som er et stort skovområde i det nordlige Argentina og Paraguay. Skovene brænder for at skabe plads til landbrug til kød- og foderproduktion. Og det foder – sojafoder – havner bl.a. i danske svinetrug og kvægstalde.
Færre køer og svin
Og det bringer mig til den anden ting, som virkelig batter i forhold landbrugets klimaaftryk: Færre køer og svin. Køerne har et stort klimaaftryk, fordi de bøvser metan. Det er jeg sikker på, de fleste af jer godt ved.
Kød- og mælkeproduktion har et alt for stort klimaaftryk sammenlignet med planteproduktion til mad til mennesker – både på grund af dyrenes fordøjelse og gødning, og fordi det kræver så meget plads til foder.
Hvis vi gradvist halverer antallet af landbrugsdyr i Danmark, kan vi slippe af med sojaimporten fra Sydamerika. Og ved at halvere antallet af landbrugsdyr og frigøre foderarealer til natur, skov og dyrkning af mere plantemad til mennesker kan vi spare klimaet for 8,2 mio tons CO2 fra landbruget i 2030.
Dansk landbrug kan faktisk lave mad til mange flere mennesker på meget mindre plads – og samtidig bringe regeringen 8,2 mio ton tættere på at finde de nødvendige 20 mio ton i 2030 – what’s not to like?
Desværre lød det på Mette Frederiksens åbningstale til Folketinget i tirsdags, som om regeringen satser på at kunne gøre landbruget klimavenligt med nye stalde og ændring i det foder dyrene får – så køerne bøvser mindre.
Og det er da fine småjusteringer, men de leverer slet ikke, hvad der er brug for. Hvis vi skal nå 70%, kan vi ikke fortsætte business as usual med småjusteringer.
Der ligger et kæmpe potentiale for at handle for klimaet i landbruget. Vi kan udvikle landbruget i en grøn og klimavenlig retning, som kan give os mere mad, masser af arbejdspladser og meget mere plads til natur og skov.
Det håber vi, regeringen vil tage fat på.
