TEMA: På sporet af landbrugets løsninger
I dette tema kan du dykke ned i nogle historier, der viser nogle bud på, hvordan landbruget kan blive en positiv medspiller i kampen for at bremse klima- og biodiversitetskrisen.
"Som landmand har vi jorden til låns"
Den økologiske landmand Torsten Wetche har et begrænset antal malkekøer, der alene lever af græs, mens han udover græs kun dyrker mad til mennesker på markerne. Ingen foder. Det er opskriften på at mætte tre gange så mennesker, som hvis han i stedet fyldte sin ejendom med malkekøer.
Det smager som kød, klimaaftrykket er 12 gange mindre
Organic Plant Protein sætter kurs mod at blive verdensførende i at levere planteproteiner, der smager som og kan erstatte kød. Produktionen er i omdrejninger og potentialet så stort, at planerne om en ekstra fabrik er i støbeskeen.
Thise siger farvel til skovødelæggende soja
Det økologiske mejeri Thise vil ikke sælge mælk med forbindelse til skovrydning, så nu sætter mejeriet kurs mod at blive sojafri i 2022.
I Sallingland drikker kalvene først
Klimafremskridt må aldrig ske på bekostning af dyrevelfærd. Holistisk afgræsning, økologi og høj dyrevelfærd, hvor kalvene får lov til at blive hos deres mor, er sammen med langt mere plantemad til mennesker en del af vejen frem for fremtidens landbrug.
Billigt kød koster naturen dyrt
Forbruget af kød og mælk er steget eksplosivt de seneste årtier år i takt med, at produktionen er blevet mere og mere effektiv, og priserne er raslet ned. Du kan i dag købe et halvt kilo flæskesteg for 15 kroner, og en liter mælk koster mindre end en halv liter vand på flaske.
Prisen for, at kødet og mælken i køledisken kan være så billig, betales af naturen og miljøet. Den industrielle kødproduktion står globalt for 19 procent af klimagasudledninger. Produktionen af foder fylder et område svarende til hele Syd- og Nordamerika og er en af de største drivkræfter bag skovrydning.
I Danmark udleder landbruget 31 procent af det samlede klimagasudslip, og den animalske produktion står for 90 procent af landbrugets udledninger.
Løsningen er ikke en mere effektiv kød- og mejeriproduktion
Vi er derfor nødt til grundlæggende at ændre den måde, vi producerer og forbruger mad i de kommende år.
Landbrugets hovedorganisationer mener, at løsningen er mere effektivisering og teknologi, og den model er desværre blevet dominerende i den landbrugsaftale, som blev indgået på tværs af Folketinget i oktober.
Men rundt omkring i landet arbejder en række økologiske producenter med at finde andre veje og løsninger på, hvordan vi kan producere mad i bedre balance med naturen, miljøet og klimaet og med bedre forhold for produktionsdyrene.
I dette tema kan du dykke ned i nogle historier, der viser nogle bud på, hvordan landbruget kan blive en positiv medspiller i kampen for at bremse klima- og biodiversitetskrisen. Del meget gerne dine tanker i kommentarfeltet under artiklerne.
-
Organic Plant Protein har succes med plantebøffer, der smager som kød – klimaaftrykket er 12 gange mindre
Organic Plant Protein sætter kurs mod at blive verdensførende i at levere planteproteiner, der smager som og kan erstatte kød. Produktionen er i omdrejninger og potentialet så stort, at planerne om en ekstra fabrik er i støbeskeen.
-
“Som landmand har vi jorden til låns” – flere planter og færre køer giver mad til flere mennesker og plads til natur
Den økologiske landmand Torsten Wetche har et begrænset antal malkekøer, der alene lever af græs, mens han udover græs kun dyrker mad til mennesker på markerne. Ingen foder. Det er opskriften på at mætte tre gange så mennesker, som hvis han i stedet fyldte sin ejendom med malkekøer.
-
Thises farvel til skovødelæggende soja viser en del af vejen frem for landbruget
Det økologiske mejeri Thise vil ikke sælge mælk med forbindelse til skovrydning, så nu sætter mejeriet kurs mod at blive sojafri i 2022. Greenpeace roser beslutningen, men efterlyser samtidig, at fødevaresektoren tager ansvar for det grundlæggende problem bag skovrydning: At vi har for mange produktionsdyr, og at foderproduktionen beslaglægger alt for store områder.
-
I Sallingland drikker kalvene først
Klimafremskridt må aldrig ske på bekostning af dyrevelfærd. Holistisk afgræsning, økologi og høj dyrevelfærd, hvor kalvene får lov til at blive hos deres mor, er sammen med langt mere plantemad til mennesker en del af vejen frem for fremtidens landbrug.