11. december er der gået et år, siden miljøminister Lea Wermelin lovede at sætte gang i nye undersøgelser af, hvilke konsekvenser det har for ens sundhed, hvis man er nabo til en af Danmarks enorme svinefabrikker. Siden er der nærmest intet sket. Overhovedet. Det viser en aktindsigt.
Det er simpelthen ikke godt nok. Vi har den største svineproduktion per indbygger i verden, og over 60 procent af danske bopælsadresser ligger under 3 kilometer fra en svinefarm.
Den animalske produktion er blevet voldsomt koncentreret i Danmark i det sidste årti. Den gennemsnitlige svinebesætning er femdoblet i perioden. Kæmpemæssige svinefabrikker med op til 100.000 svin er skudt op i Dubai-tempo.
Det er veldokumenteret, at produktionen allerede nu har konsekvenser for vores sundhed og derudover risikerer at være arnestedet for en ny epidemi eller pandemi i fremtiden. Men på trods af blinkende advarselslamper er det politiske fokus nærmest ikke-eksisterende.
I 2019 blev miljøminister Lea Wermelin gjort bekendt med, at den voldsomme koncentration af produktionen indebærer en sundhedsrisiko for naboeren til kødfabrikkerne. Det gjorde hun, da Greenpeace udgav dokumentarfilmen “Nabo til en svinefabrik”, som blandt andet TV2 fulgte op på.
Adskillige danskere berettede om et forværret helbred, efter kæmpefabrikkerne flyttede ind i deres nabolag, og nyere, international forskning bakkede beboerne op: Intensiv animalsk produktion øger forekomsten af et væld af symptomer. Hovedpine, hoste, øget træthed og stress er de mest veldokumenterede indtil videre.
Ministeren udtrykte bekymring og bestilte en kortlægning af eksisterende forskning på området af Aarhus Universitet. Det var den, der udkom 11. december sidste år. Den bekræftede sundhedsrisikoen ved den intensive svineproduktion og påpegede et behov for opfølgende undersøgelser af danske forhold. Undersøgelser, som ministeren altså lovede at få gang i, men tilsyneladende har glemt alt om.
Kunne det skyldes, at det kun er Greenpeace, der er bekymret over det her, tænker du måske. Men vi er langt fra alene om ligge vågne om natten. For bare få uger siden beskrev TV2, hvordan naboer og lokalpolitikeres massive bekymringer over en kæmpe svinefabrik, der er under opførelse ved Næstved, var blevet et hovedtema i kommunalvalgkampen. Generelt har naboerne de seneste år forsøgt at råbe op om, at de “er mere bekymrede for kemikaliedampe og miljøbelastning fra svinebrug end for corona” og den nystiftede Landsforeningen mod Svinefabrikker har allerede samlet omkring 600 medlemmer.
Igennem en længere periode har vi som samfund brugt 50-100 millioner kroner om dagen på at teste for coronavirus. Men vi prioriterer ikke en bøjet femøre på at undersøge den sundhedsrisiko, der er ved, at danske kødfabrikker huser over 13 millioner svin.
Imens dukker nye, foruroligende forskningsresultater op fra udlandet.
Tyske forskere påviste i 2020, at der er stammer af svineinfluenza A i omløb i danske svinebesætninger. Ifølge professor i mikrobiologi Hans Jørn Kolmos er det derfor et spørgsmål om tid, før der udvikles et nyt svineinfluenza-virus, der kan hoppe fra svin til mennesker og mellem mennesker. I januar i år blev en kvinde på Sjælland faktisk smittet med svineinfluenza-virus, men myndighederne vil ikke oplyse, hvor tæt hun boede på en svinebesætning.
Derudover udgav DTU for nyligt et studie, der påviser, at den multiresistente stafylokokbakterie MRSA kan overleve op til fem dage på fluer. Forskerne estimerer på den baggrund, at det er sandsynligt, at stue- og stikfluer kan sprede de multiresistente bakterier “til næsten alle nærliggende danske svinebesætninger eller bopælsadresser.”
Vi kan ikke vente længere på, at ministeren muligvis på et tidspunkt igangsætter en national undersøgelse, afventer resultatet og derefter eventuelt justerer lovgivningen. Lea Wermelin bør udvise et forsigtighedsprincip og midlertidigt stoppe nye staldbyggerier og -udvidelser, indtil der er garanti for, at der ikke er heldbredsricisi for svinefabrikkernes naboer.
Indlægget blev oprindeligt bragt i Nordjyske Stifttidende og Skive Folkeblad.
Politikerne bør erkende, at vi ikke kan leve med risiko for nye pandemier fra dyrefabrikkerne, og de bør lave en plan for omlægningen af dansk landbrug, så vi fremover ikke opdrætter millioner af dyr klemt sammen i fabrikker, men færre dyr, der altovervejende kan være udenfor og leve gode liv – til gavn for sundhed, klima, miljø og dyrevelfærd.