En rapport udgivet af University of Exeter og Greenpeace Research Laboratories (Greenpeaces forskningsenhed ) har for nylig offentliggjort en videnskabelig rapport der viser, at dybhavsminedrift udgør en reel trussel mod hvalbestande verden over.

En pukkelhvadl, svømmer ud i horisonten
Humpback whales, enjoy the warm waters of the Pacific ocean, Tonga.

Undersøgelsen fokuserer på overlapningen mellem hvalbestanden (inklusiv delfiner og marsvin) og områder, som dybhavsmineindustrien har udpeget til mulig udnyttelse. Ifølge undersøgelsen er der behov for yderligere forskning for virkelig at forstå og vurdere truslerne mod disse pattedyr, især hvordan støjforureningen påvirker livet på havbunden. Støjforurening kan nemlig være et reelt problem for livet i havet. Støjen fra dybhavsminedrift kan rejse hundredvis af kilometer gennem havene (hvis ikke længere). Det forventes at have en af ​​de mest negative effekter. Hvis minedrift på havbunden godkendes, vil det betyde non-stop støj, som vil overlappe med de frekvenser,hvaler bruger til at kommunikere og navigere på tværs af verdenshavene. Forskere advarer om, at dybhavsminedrift altså kan have langvarige og irreversible konsekvenser for det marine økosystem og truede dyrearter som fx blåhvalen.

Arlo Hemphill, Greenpeace USA’s kampagneleder for hav: “Der har været meget snak om, at vindmøller er en trussel for hvalbestanden, uden at det er bevist, at der findes en sammenhæng. I dag står verdenshavene over for flere trusler end på noget tidspunkt i historien. Rapporten tegner et klart billede af, at hvalernes levesteder vil være i stor fare, hvis mineindustrien får lov til at bore på havbunden. Det burde være selvsagt, at endnu en industri ikke skal have lov til at bore og forstyrre det største økosystem, der findes. I stedet bør vi fokusere på at oprette havreservater for at beskytte biodiversiteten og vores blå planet.

Dybhavsmineselskaber har endnu ikke fået tilladelse til at starte minedrift i industriel skala, men de presser regeringer til at få grønt lys til at begynde industrielt minedrift for første gang i juli 2023. De licenser, der kunne tildeles i år, ville åbne hundredvis af kilometer havbund til minedrift. Hvis der gives tilladelse, vil kæmpemaskiner, der arbejder døgnet rundt, blive placeret i det dybe hav, hvor følsomme økosystemer vil blive forstyrret af støjforurenningen fra dybhavsminedrift. 

Op til 30 forskellige hvalarter, deriblandt udrydningstruede arter som blåhvalen, kan findes i Clarion Clipperton Zone i Stillehavet, hvor der er givet 17 licenser til at udforske muligheder for minedrift i dybhavsområdet.

Dr. Kirsten Thompson fra University of Exeter: “Forestil dig, hvis dit hjem pludselig bliver forstyrret af byggearbejde, der foregår døgnet rundt. Det ville ændre dit liv dramatisk. Dit mentale helbred vil blive kompromitteret, og du ville højst sandsynligt ændre din adfærd for at undslippe støjen. Det er ikke anderledes for hvaler eller delfiner.”

Clarion-Clipperton Zone (CCZ) befinder sig mellem Mexico og Hawaii og spænder over en stor del af havbunden på åbent hav, og er hjemsted for mindst 25 arter af hvaler, herunder delfiner og kaskelothvaler. Det er blevet et nøgleområde for virksomheder, der søger dybhavsminedrift. 

International Seabed Authority, det mellemstatslige organ, der har til opgave at regulere dybhavsminedrift i internationalt farvand, mødtes i marts i Kingston, Jamaica. De skal mødes igen til juli. Ved den sidste forhandlingsrunde i november 2022 modsatte regeringer inklusiv New Zealand, Frankrig og Chile kommercielt pres for at tillade dybhavsminedrift at starte i 2023 og opfordrede i stedet til et forebyggende moratorium. Siden da har både Frankrig og Canada truffet beslutninger om dybhavsminedrift i deres nationale farvande, hvor det franske parlament har stemt for et totalt forbud mod dybhavsminedrift, og Canada har vedtaget et moratorium, et midlertidigt stop.

Vi har brug for flere lande til at støtte et forbud mod dybhavsminedrift. Regeringer kan ikke overholde deres forpligtelser til at beskytte havene, hvis de tillader minedrift på havbunden. Vi har fået tolv regeringer til at sige nej til forslaget om at give grønt lys til dybhavsminedrift i 2023. Sammen kan vi sørge for, at der kommer endnu flere.

Underskriv vores globale kampagne for at stoppe dybhabsminedrift, før det starter!

Stop dybhavsminedrift, før det er for sent💙

Dybhavsminedrift er en ny trussel mod havene.

Vær med