Regeringen skyder sig selv i foden og skader mulighederne for at nå sine egne klimamål, når der hvert år uddeles millionbeløb til reklamekampagner for at få befolkningen til at spise mere kød og drikke mere mælk. Det problem peger Klimarådet på i en ny rapport om klimavenlig mad og forbrugeradfærd.
Klimavenlige måltider består nemlig af væsentligt mindre kød og mælk end den danske gennemsnitskost. Faktisk spiser danskerne så meget kød, at Danmark er blandt de lande globalt med størst klimaaftryk fra mad per indbygger. Det stemmer ikke overens med sloganet om at være et grønt foregangsland. Hvis vi i stedet spiste efter kostrådene, ville det gøre en stor forskel for både planetens og vores egen sundhed.
Derfor peger Klimarådet på netop kostrådene som et mål, vi bør lave en solid køreplan for at nå i 2030. Det betyder, at vi i gennemsnit skal spise 70 procent mindre kød og 36 procent mindre mejeriprodukter.
Det bliver ikke let, for det kræver en omfattende forandring af vaner. Vi skal vænne os til nye smage, retter og måder at lave mad på. Spørgsmålet om, hvad vi putter i munden, er også tæt knyttet til vores opfattelse af identitet, og det griber ind i de sociale fællesskaber, vi er del af.
Et oplagt sted at starte er de barrierer for omstillingen, der hurtigst kan ryddes af vejen. Her ligger de offentlige støttemillioner til reklamekampagner for kød og mælk lige til højrebenet. De seneste år har bl.a. interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer modtaget 4,5 millioner danske støttekroner til at fremme salget af svinekød i Danmark, og Mejeriforeningen har modtaget midler til at forbedre mælks image. I alt gik næsten 30 millioner i 2020 til kampagner for animalske produkter.
Regeringen bør omgående stoppe uddelingen af nye bevillinger. Kommende bevillinger bør i stedet understøtte den grønne omstilling og udelukkende gå til kampagner, der kan orientere og oplyse befolkningen om sunde og grønne madvaner.
De tidligere kampagner giver værdifulde erfaringer og indsigter i, hvordan man påvirker befolkningens madvaner. En vigtig indsigt er, at børn og unge er den målgruppe, hvor bekymringen for miljøkonsekvenserne af kød og mælk er størst. En anden er, at samarbejder med influencere på sociale medier, som mange børn og unge ser op til og lader sig inspirere af, kan spille en vigtig rolle i at normalisere nye spisevaner.
De unge er fremtidens forbrugere og bliver en dag forældre til kommende generationer. I stedet for at bruge samfundets penge til at påvirke dem til at spise mere kød og mælk, skal kommende kampagner gå til at uddanne og inspirere vores børn og unge til at spise klimavenligt efter kostrådene.
Vi har travlt, så lad os med det samme komme i gang med at lægge grundstenene til en køreplan for at få den danske befolkning med på rejsen mod klimavenlig mad i 2030. En af de lavest hængende grønne frugter kan vi plukke straks ved at smække de offentlige pengekasser i for kød- og mælkekampagner, og i stedet bruge midlerne til kampagner for grønnere mad.
Indlægget blev oprindelig bragt i Berlingske den 24. januar 2022 og vi har skrevet det sammen med Søren Egge Rasmussen, der er klima- og fødevareordfører i Enhedslisten og Henrik Lund, der er formand i Plantebranchen.