Forestil dig hele Fyn og Falster dækket af et svolvstinkende liglagen, og at alle dyr og planter døde.
Der ville formentlig lyde et ramaskrig, hvis katastrofen skete på land. Men fordi den foregår under havoverfladen, ser vi den ikke, og de ansvarlige ministre går under radaren. Men vi har brug for handling nu.
Derfor sejlede vi i september ud for at dokumentere miljøkatastrofen under havoverfladen. Vi var i Det Sydfynske Øhav og Isefjorden med dykkere og undervandskameraer for at tage billeder, video og fælt stinkende bundprøver med op på land.
Se den tilbundsgående video fra Det Sydfynske Øhav:
Her i den smukke afkrog af Danmark fandt vi et uhyggeligt og næsten psykedelisk landskab under vand: et hvidt lag af svovlbakterier på havbunden, der mange steder var blottet for liv. Ingen fisk. Ingen planter. Bare en enkelt sølle søstjerne, der forsøger at holde fortet.
“Liglagen” er et fænomen, hvor der ligger svovlbakterier, der “er det sidste værn mod at iltsvindet går rigtig galt.”
“Fiskeriministeren og miljøministeren skulle tage at komme med ned under vandoverfladen for at se, hvad der rent faktisk sker,” siger Nicolai Ilcus, der i 25 år har dykket i Det Sydfynske Øhav, i vores nye video om iltsvind i kystområdet.
Nu er årets anden statusrapport, der udgives af Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet, over iltsvind i danske farvande så netop landet. Det er dyster læsning. Det samlede areal berørt af iltsvind er steget signifikant siden 2010. Et område på størrelse med Fyn og Falster tilsammen er ramt af kraftige iltsvind.
Politisk indsats lige så død som havbunden
70 procent af kvælstofudledningerne kommer fra landbrugets gødning af marker, hvor langt hovedparten, hele 80 procent, bruges til at dyrke foder til landbrugsdyr.
“Den politiske indsats for at redde havmiljøet er omtrent lige så død som havbunden. I mange af Danmarks kystområder er fiskene forsvundet, og den før så mangfoldige undervandsverden er omdannet til en ørken under vandet. Hvor mange alarmer om iltsvind og døde zoner i havet skal der til for, at regeringen og Folketinget sætter ind mod landbrugets massive forurening af vores skønne hav?” siger Kristine Clement, kampagneleder for landbrug, skov og natur.
Hver eneste episode med iltsvind er som en voldsom mavepuster mod havmiljøet. Vi ved ikke, hvornår økosystemerne i havet kollapser, men vi bevæger os derhen ad med hastige skridt, så længe vi belaster havmiljøet med store mængder næringsstoffer.
Vi skal sandsynligvis om ganske kort tid sætte kryds ved den politiker eller det parti, der skal repræsentere os i Folketinget efter næste valg. De kommende år er fuldstændig afgørende for vores havmiljø, natur og klima, så der er hårdt brugt for et grønt flertal efter valget.
Færre køer og svin er løsningen på land og i vand
Vores budskab til alle partierne er klart og enkelt: Man kan ikke kalde sig et grønt parti, hvis man ikke er klar til at tage fat på den nødvendige omstilling af landbruget i den kommende valgperiode.
Markant færre køer og svin er en uundgåelig del af løsningen både for at nå vores klimamål, sikre et sundt havmiljø og skabe plads til natur og biodiversitet. Ved at omstille landbruget til flere grønne fødevarer til mennesker kan vi lave mad til flere mennesker på mindre plads og frigive landbrugsjord, så vi igen kan få mere natur
