Isefjorden, torsdag den 22. september – Danmarks kystnære hav og fjorde gisper efter liv, og havbunden, der tidligere var rig på plante- og dyreliv, er mange steder gold og tæt på helt død.
Kun fem ud af Danmarks 109 kystområder er i dag i “god økologisk tilstand”. Isefjorden er et af områderne i “ringe økologisk tilstand” og har denne sommer været ramt af kraftigt iltsvind.
Den kendte biolog og naturformidler Anders Kofoed er stævnet ud sammen med Greenpeace for at dokumentere naturkrisen under vand i Isefjorden. Han har netop taget våddragten af efter et dyk, hvor han har foretaget prøve af havbundens tilstand.
“Omfanget af havmiljøets krise bliver meget virkelig og uhyggelig, når man ser det med egne øjne. Jeg tror, at naturkrisen i vandet har fået lov til at blive så voldsom, fordi problemet er skjult under det “blå gulvtæppe”, og politikerne lidt for let slipper afsted med at lukke øjnene. Der må nu handles akut politisk for at redde Danmarks unikke kystområder,” siger Anders Kofoed.
Her kan du finde fotos og video fra Isefjorden
Hvis havbunden var i balance, ville den være dækket af ålegræs, hvor fiskeyngel og bunddyr kan trives. Men her på dyk ved Hønsehalsen i Isefjorden fandt Anders Kofoed og Greenpeace en mudret og kulsort havbund. Det er et tydeligt tegn på iltsvind i havbunden.
Aarhus Universitet udgav for nyligt en rapport, der viser, at et område over dobbelt så stort som Lolland i juli og august var berørt af kraftige iltsvind.
“Vi er ved at miste værdifuld natur, og Isefjorden har som mange andre af vores fjorde og kystområder mistet store områder af ålegræs. Ålegræs fungerer som skovene på land, så hvis der politisk handles for at passe på havet og få mere ålegræs tilbage, kan vi indfange en masse CO2 under vandet og dermed også sænke presset på klimaet,” siger Anders Kofoed.
Hovedårsagen til havmiljøets og fiskebestandene pressede tilstand findes på land. 70 procent af kvælstofudledningerne til havmiljøet kommer fra gødningen til landbrugets marker. Forureningen er en konsekvens af, at Danmark bruger halvdelen af landets areal til fodermarkeder. En vigtig løsning er at udtage landbrugsjord til natur og skære ned i antallet af landbrugsdyr.
“Vi står ikke alene i en alvorlig klimakrise, men også en naturkrise. I stedet for at bruge store dele af vores land på at dyrke foder til de mange landbrugsdyr, må vi komme havnaturen til undsætning og tage dele af landbrugsjorden ud af drift. Sådan kan vi få mere og sundere natur både i havet og på land,” siger Anders Kofoed.
Op til det kommende folketingsvalg opfordrer Greenpeace regeringen og de øvrige partier til, at omstilling af landbruget sættes højt på dagsorden. Danmark har allerede fået udskudt sin deadline med 12 år for at leve op til EU’s miljøkrav i det såkaldte Vandrammedirektiv, og her fem år inden den nye deadline ser det mere end svært ud at sænke kvælstofforureningen nok til at opfylde kravene.
“Politikerne har kendt til problemet med landbrugets kvælstofforurening i årtier, og lige så længe har den ene regering efter den anden forsømt at rette op på det. Politikerne er nødt til at gribe ind ved problemets rod og skære ned på produktion af køer og svin. Kun sådan får vi livet tilbage til havet,” siger Kristine Clement, kampagneleder for landbrug, skov og natur hos Greenpeace.
Greenpeace foretog også nylig en ekspeditionstur i Det Sydfynske Øhav for at dokumentere naturkrisen under vand.
Find fotos og video fra Isefjorden HER – og fra Det sydfynske øhav HER.
Baggrund
Danmark er langt fra EU’s krav. Danmark forpligtede sig for over 20 år siden til at leve op til EU’s Vandrammedirektiv og sikre god miljøstand i alle kystnære farvande. Man var for langt fra mål i 2015, og deadline blev udskudt til 2027. Men den daværende regering med Venstre i front øgede kvoterne for, hvor meget gødning landmændene måtte bruge. De seneste ti år er udledningerne steget, og flere kystområder har fået det værre.
Den nuværende regering har med sit forslag til Vandområdeplaner 2021-27, der endnu ikke er vedtaget, fremlagt utilstrækkelige tiltag for at få vandmiljøet i god tilstand. Selv hvis alle tiltag i planerne gennemføres, vil det ikke være nok til at at sikre god økologisk tilstand i alle vandområder. Derudover er problemet, at mange af tiltagene baseret på frivillighed hos landmændene.
Sådan kvæler landbruget havets liv – kort. Når der udvaskes kvælstof og næringsstoffer fra markerne til vandløb og senere havmiljøet, får det voldsomme mængder alger til at blomstre op. Når de dør, falder de til bunden, hvor de bruger ilten under nedbrydning. Når ilten forsvinder, så dør bunddyrene, planterne og i sidste ende fiskene, hvis de ikke når at flygte. Nogle af de bakterier, der bruges i nedbrydningen af alger, danner den giftige gas svovlbrinte. Den lugter som rådne æg og dræber dyr og planter.
Kontakt
Poul Bonke Justesen, kommunikationsansvarlig, Greenpeace. Mobil: 2629 4938 – også for interview med Anders Kofoed
Kristine Clement, kampagneleder for landbrug, skov og natur, Greenpeace. Mobil: 5219 1291