Biodiversitet eller batterier

De fleste er klar over, at havet er truet af plastforurening, klimaændringer og overfiskeri. For nyligt har ny teknologi givet adgang til endnu en form for udnyttelse af vores oceaner: minedrift på havbunden.

Havbunden i oceanerne er fuld af mineraler. Kobber, kobolt, magnesium og zink er blot nogle få eksempler, der alle bruges i højteknologiske industrier. Mange er interesserede i at få adgang til havbundens skattekiste, og udvindingen er allerede i gang – men den kommer med en høj pris.

“Mange af de områder, der er interessante for industrierne, er også områder med høj biodiversitet. En stor del af verdenshavene – som er uden for national lovgivning – er stadig uudforskede. Hvis man begynder at skrabe havbunden for mineraler, risikerer vi samtidig at miste dyre- og plantearter, inden vi overhovedet har opdaget dem”, advarer Dima Litvinov, havansvarlig i Greenpeace.  

En trussel mod havets enestående liv

Forskning viser, at det er umuligt at udføre minedrift på havbunden uden tab af biodiversitet. Der er ikke bare en risiko, som med olieudslip – det er sikkert. Minedrift på havbunden beskadiger økosystemer, når de renser havbunden for levende organismer, ændrer sedimentlagene og forurener havet med støj og lys, der forstyrrer dyrelivet. Desuden frigives der toksiner og kemikalier fra drift og udstyr.

I april udkom en FN-rapport om tabet af biodiversitet, hvilket ifølge rapporten kan være en lige så stor trussel mod livet på vores planet som klimaforandringerne. Vi bliver nødt til at tage højde for den risiko, som minedrift på havbunden indebærer for havets biodiversitet, inden det er for sent. Tab af havets mangfoldighed af levende organismer og forringelse af havmiljøet vil også påvirke alle de kystsamfund, hvis overlevelse afhænger af et sundt hav.

Den biologiske pumpe

Udvinding af mineraler på havbunden vil også medføre CO2-udslip. Dyr som krill opbevarer f.eks. kuldioxid i deres kroppe og i deres afføring, som derefter falder til havbunden, hvor den opbevares i tusindvis af år. Dette er kendt som den biologiske pumpe; en naturlig proces, der lagrer CO2. Forskere vurderer, at atmosfæren uden denne naturlige proces ville indeholde op til 50% mere CO2, og livet på jorden ville se meget anderledes ud, end det gør i dag.

Minedrift på havbunden ville ødelægge jordlagene og frigive al den oplagrede CO2 fra havet til atmosfæren. Udnyttelsen af de komplekse natursystemer kan have katastrofale følger ikke kun lokalt, men for hele den økologisk balance og for vores planet.

Vi må beskytte Den Tabte By

Der er et sted, der har brug for vores beskyttelse. I midten af Atlanterhavet har forskere opdaget en del af havbunden, der kunne være stedet, hvor livet på Jorden opstod. Området er kendt som Den Tabte By, opkaldt efter de hvide kalkstenstårne, der stikker op fra havbunden, som ruiner af en forladt by. NASA har vist interesse for området, da det kunne give os spor om, hvordan livet på andre planeter kunne være opstået. Lost city er også på UNESCOs liste over potentielle verdensarvsteder.

“Polen ejer rettighederne til minedrift på havbunden i det her område. Hvis de beslutter at starte udvindingen, risikerer vi at miste vigtig viden om livets oprindelse for at udvinde mineraler til mobiltelefoner og batterier”, siger Dima.

Hvad er løsningen?

Greenpeace har påbegyndt en skibsekspedition fra Arktis til Antarktis for at henlede opmærksomheden på de trusler, som vores oceaner står overfor. Målet er at påvirke FN’s forhandlinger om en global hav-traktat aftale. Den nuværende aftale, UNCLOS, fokuserer primært på, hvem der har ret til at udvinde havets ressourcer, mens den nye aftale skal fokusere på beskyttelsen af vores oceaner.

Hvorfor er en hav-traktat så vigtig?

Kun 2,2% af de internationale farvande er beskyttede, hvilket gør dem til nogle af de mindst beskyttede områder på Jorden. En ny FN- traktat vil yde varig beskyttelse for områder, der er truet af minedrift på havbunden.

“Greenpeace vil arbejde hårdt for at beskytte vores oceaner, og vi vil gerne takke alle, der står sammen med os for planetens fremtid”, siger Dima.