Her til morgen satte en gruppe fartøjer og en bred forsamling af organisationer, borgere og politikere kurs mod farvandet nord for øen Hjelm i Nationalpark Mols Bjerge for at protestere mod regeringens planer om at tillade nye, store havbrug.
Netop området nord for Hjelm er udset til at huse to store, forurenende havbrug, mens et tredje skal placeres ved Anholt. Tilsammen vil de tre havbrug hvert år pumpe 400 tons kvælstof, eller hvad der svarer til urenset spildevand fra ca. 80.000 personer, direkte ud i havmiljøet. Oven i det skal der lægges 48 tons fosfor, ca. 5.000 tons organisk materiale og et ukendt omfang af antibiotika til behandling af burfiskene.
Havbrugene falder ikke i god jord hos hverken lokalbefolkningen, grønne organisationer, fiskere eller kommunalpolitikere. I dag står de derfor side om side i en protest ude på havet, hvor de nye havbrug skal placeres. Beskeden fra bølgen blå til Christiansborg er klar: Havbrug, nej tak! Blandt deltagerne i dagens arrangement er Norddjurs borgmester, Jan Petersen (A), byrådsmedlem i Syddjurs Kommune, Torben Therkelsen (V), på vegne af et enigt byråd mod havbrug ud for Djursland, samt Samsøs borgmester Marcel Meijer (A).
Protest mod havbrug ved øen Hjelm ud for Djurs i dag.
Håbet er, at genlyden fra protesten når hele vejen til Christiansborg, hvor politikerne i denne måned behandler et lovforslag til ændring af miljøbeskyttelsesloven, der vil åbne op for flere nye, store havbrug i Danmark. Havbrug, der vil få store konsekvenser både for miljø, turisme og lokalbefolkningen.
“Vandkvaliteten i Kattegat har på baggrund af skatteydernes massive milliardinvesteringer været under gradvis forbedring, men ved at tillade flere nye havbrug lader politikerne nu hånt om denne enorme indsats, så vi i større omfang vil få iltsvind i farvandene og dermed et endnu mere forarmet fiskeliv. Det er helt urimeligt,” siger Knud Andersen, formand for organisationen Levende Hav.
Debatten om havbrug har været rødglødende, siden miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i december sidste år fremlagde forslaget om at ændre milljøbeskyttelsesloven, der ellers indtil nu har gjort det vanskeligt at opføre de svinende havbrug i Danmark.
Lovforslaget, der 2. behandles torsdag i denne uge og 3. behandles 23. maj, er et element i aftalen “Dansk akvakultur i vækst”. De tre første placeringsansøgninger for havbrug i Kattegat er allerede indsendt til Miljøstyrelsen (1), og opførelsen af de tre havbrug i Kattegat er da heller ikke direkte afhængige af, at lovforslaget vedtages. Årsagen er, at de lige netop er placeret uden for det område, som er underlagt konkrete EU-restriktioner for mængden af næringsstoffer i havet. Desværre vil en del af de næringsstoffer, som udledes fra havbrugene, utvivlsomt vil drive ind i områder, der er dækket af EU-restriktionerne og altså påvirke miljøtilstanden.
“På Djursland er vi imod havbrug til søs, men vi vil meget gerne være behjælpelige med at finde plads til saltvandsdambrug på land, således at man kan rense det forurenede vand, inden det ledes ud i havet igen,” siger Norddjurs borgmester, Jan Petersen (A).
Udover modstand fra beboere på Djursland, fiskere, politikere og grønne organisationer, er lovforslaget også rendt ind i advarsler fra bl.a. Stiig Markager, professor på Århus Universitet og en af Danmarks førende havbiologer. Han påpeger, at havbrugenes store kvælstofudledning og den afledte algeopblomstring, iltsvind og forringelse af vandkvaliteten, vil gøre det vanskeligt at rette op på de problemer med næringsstoffer, der allerede er i Kattegat. Nye undersøgelser viser da også, at Kattegat og Bælthavet i forvejen ikke lever op til internationale krav om god miljøtilstand, som Danmark ellers er forpligtet til via den internationale samarbejdsorganisation Helcom. Der er også problemer med at få de danske farvande, kystnære områder og fjorde til at leve op til EU’s Vandrammedirektiv og Havstrategidirektiv.
“Kattegat gisper allerede efter vejret, så det er dybt uansvarligt og stik imod Danmarks forpligtelser i forhold til EU-lovgivning og internationale aftaler at tilføje øget pres fra havbrugenes massive forurening. Nu må politikerne vende blikket væk, og hermed mener vi helt væk fra de danske farvande, for havbrug er kort og godt ikke forsvarligt for vores havmiljø noget sted i Danmark,” siger Magnus Eckeskog, havansvarlig hos miljøorganisationen Greenpeace.
Hvis alle placeringsmuligheder for havbrug i Kattegat udnyttes, kommer der uundgåeligt en del efterregninger. En af dem er omkostninger til reduktion af den ekstra mængde kvælstof og fosfor, så Danmark ikke kommer juridisk i klemme i forhold til Helcom og EU direktiverne. Den regning kan ifølge Stiig Markager løbe op i 405 mio. kr. årligt, alene for tre havbrug. Sådan som det ser ud nu, er det skatteyderne, der kommer til at betale for det meste af forureningen. Hvis oprydningen skulle dækkes af havbrugsejerne selv, så ville projektet givetvis aldrig blive til noget, for de tre havbrugs årlige nettofortjeneste vil, ifølge Stiig Markagers beregninger, ligge på godt 100 mio. k. eller kun 25 procent af forurenings-omkostningerne. Oven i den beregning kommer negative konsekvenser af store mængder organisk affald, antibiotika, kobber fra nettene og tabt indtægt fra turister, der i stedet for at blive mødt af den unikke natur i nationalparken og et rent havmiljø, nu vil blive mødt af udsigten til de store havbrug.
Også de danske lyst- og sportsfiskere frygter for de vidtrækkende natur- og miljøkonsekvenser nye havbrug vil medføre. Særligt risikoen for parasitten lakselus bekymrer Danmarks Sportsfiskerforbund.
“En øget produktion af burfisk i Kattegat vil kunne medføre en eksplosiv vækst i parasitten lakselus, som det allerede er set i f.eks. Norge, Skotland og Irland, hvor de vilde bestande af særligt havørred men også laks flere steder er gået drastisk tilbage, siger Kaare Mannicke Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Skrækscenariet slutter imidlertid ikke her, for Miljø -og fødevareministeriet har netop offentliggjort resultatet af en undersøgelse af de områder i Kattegat, der bedst egner sig til havbrug. Her fremgår det, at der kan blive plads til mindst tre nye anlæg ved Djursland ud over de havbrug, der allerede er indsendt placeringsansøgninger på. Havbrugszonerne skal indgå i en kommende havplan, som en arealreservation på ca. 600 kvadratkilometer eller halvdelen af Djurslands areal. Der er således lagt op til udvikling af en regulær havbrugsindustri ved Djurslands kyster. Det vil både skade det lokale havmiljø og udgøre en reel trussel mod turismen, som er et af Djurslands vigtigste erhverv med en omsætning i 2015 på 1.25 mia. kr. og en meget stor beskæftigelseseffekt.
Du kan hjælpe ved at skrive under på denne underskriftsindsamling, der er startet af lokalbefolkningen på Djursland.