Podcast: Greenpeace udvider klimaboblen
Vil du gøre mere?
#Klimaløsninger Podcast: Greenpeace udvider klimaboblen

Følg med i denne serie, hvor Helene Hagel og Sussi Lillelund, tager fat i nyere nyheder og skyder klimamyter til jorden.

Vær med ×

9. august 2021, Genève – FN’s Klimapanel (IPCC) har netop udgivet første del af panelets sjette hovedrapport, Physical Science Basis, som indeholder den seneste videnskabelige forståelse af, hvad der sker med vores klimasystem og giver en skarp advarsel om, hvor vi er på vej hen, hvis der ikke træffes hasteforanstaltninger.

Kaisa Kosonen, seniorpolitisk rådgiver for klima og energi i Greenpeace, udtaler:  

“Mens verdens regeringer med museskridt forsøger at begrænse udledningen af drivhusgasser, ødelægger klimakrisen lige nu hele lokalsamfund med naturbrande, ekstreme oversvømmelser og tørke. Løbet er i gang, og IPCC har netop yderligere styrket forbindelsen mellem CO2-emissioner og ekstreme vejrfænomener, hvilket betyder, at hvis regeringerne ikke får større ambitioner end deres i øjeblikket svage mål om reduktioner i 2030, kan menneskeheden tabe.”

”Dette er et afgørende øjeblik for menneskeheden, så vi er nødt til at handle derefter. Ekstreme vejrhændelser drevet af forurening fra drivhusgasser er voldsommere end nogensinde før, men samtidig ser vi gennembrud med nye løsninger. Med sol og vind som den nu billigste måde at producere ny strøm på i størstedelen af ​​verden, transport befriet fra olie og stadigt færre investeringer i kul bliver en verden fri fra fossile brændsler mulig. Det er tid til at rejse sig, være modig og tænke stort. Vi er alle nødt til at fremskynde den grønne omstilling, samtidig med at vi sikrer retfærdighed og beskyttelse af lokalsamfund og mennesker, der betaler de højeste omkostninger for klimaaktivitet.”

“Vi vil ikke lade denne rapport blive skrinlagt i yderligere passivitet. I stedet tager vi den med os til domstolene. Ved at styrke det videnskabelige bevis på sammenhængen mellem menneskelige emissioner og ekstremt vejr har IPCC givet nye, kraftfulde midler for alle overalt til at holde fossil-industrien og regeringer direkte ansvarlige for klimakrisen. Man behøver kun at se på vores nylige sejr over Shell ved domstolen for at forstå, hvor stærk IPCC-videnskab kan være.”

Doug Parr, videnskabelig leder i Greenpeace UK, udtaler: 

“Den stigende hyppighed, omfang og intensitet af klimakatastrofer, der har afbrændt og oversvømmet mange dele af verden i de seneste måneder, er et resultat af tidligere passivitet. Hvis ikke verdens ledere begynder at handle på disse advarsler, vil tingene blive meget, meget værre. Boris Johnsons regering burde arbejde døgnet rundt for at sikre, at topmødet i Glasgow bliver et vendepunkt i menneskehedens bestræbelser på at stoppe katastrofale klimaforandringer. Vi har brug for konkret politik, der reducerer CO2-udledningen så hurtigt som muligt, udfaser fossile brændstoffer, omdanner vores fødevaresystem og leverer flere penge til de lande, der er værst ramt af klimakrisen. Klimatopmødet er en kritisk mulighed at standse vores rejse på motorvejen mod klimahelvede – Johnson skal sørge for, at verden griber muligheden.”

Li Shuo, seniorrådgiver for klima, Greenpeace Østasien, udtaler:

”Det videnskabelige bevis for klimaforandringerne og deres indvirkning er krystalklart. Sommerens oversvømmelser har netop gjort det virkeligt for Kina. Der er ingen grund til at vige fra akut handling. At stoppe opførelsen af ​​Kinas kulfyrede kraftværker vil i høj grad bidrage til et globalt klima-momentum. Det vil også være økonomisk fornuftigt og i sidste ende i Kinas egeninteresse.”

Rapporten omhandler ikke konsekvenserne af klimaforandringer for mennesker eller måder at afbøde konsekvenserne på, da det er emner, der vil blive dækket af de resterende tre dele af IPCC’s sjette hovedrapport, der skal afsluttes og offentliggøres næste år.

Den videnskabelige konsensus, der præsenteres i rapporten, sætter pres på landenes ledere for at handle i overensstemmelse med Parisaftalens 1,5-gradsmålsætning med nye 2030 -forpligtelser til FN’s klimakonference (COP26) i Glasgow i Skotland til november.

Greenpeace var en officiel observatør for IPCC og deltog i det virtuelle godkendelsesmøde af WG1-rapporten.

Kontakt

For interview med Greenpeaces internationale eksperter: Marie Bout, Media Advisor, Greenpeace International, [email protected], +33 6 05 98 70 42 

For interview med dansk talsperson: Andreas Abildlund, kommunikationsmedarbejder, [email protected], +45 28943946