I år bragte den russiske præsident Vladimir Putin krig tilbage på europæisk jord, da hans militær invaderede Ukraine den 24. februar. Siden da har (per den 29. marts 2022) over 300 tankskibe med olie og gas forladt Rusland. Tankerne har gennem Østersøen og dansk farvand transporteret fossile brændsler for mange milliarder kroner, der støtter Putins krigsmaskine.

Derfor besluttede vi på krigens anden uge at sætte stort set alle vores andre planer på pause for at kæmpe imod den her finansiering af krigen ved at lægge os helt bogstavelig talt i vejen for de enorme tankskibe, som flere gange om dagen sejler gennem dansk farvand for at sælge russisk olie og gas til blandt andre EU.

EU er verdens største aftager af olie og køber hver dag for knap 2 milliarder kroner russisk olie – nok til at dække militærbudgettet for Rusland, som får en tredjedel af landets indtægter fra salget af olie.

Sydvest for Lolland placerede den 18. marts blandt andre kayaktivisten Mathilde sig i vejen for tankskibet Waikiki med 100.000 tons råolie om bord vurderet til at tjene 448 millioner kroner - eller godt og vel 18 russiske tanks
Sydvest for Lolland placerede den 18. marts blandt andre kajaktivisten Mathilde Bakke Holm sig i vejen for tankskibet Waikiki med 100.000 tons råolie om bord vurderet til en værdi af 448 millioner kroner – eller godt og vel 18 russiske tanks. © Will Rose / Greenpeace

FØRSTE BLOKADE: KAJAKKER

Efter at have sikret os, at vi kunne blokere de enorme tankskibe (de fleste var omkring 250 meter lange og 45 meter brede!) på en sikker måde for både skibet og for vores aktivister, begav vi os en tidlig fredag morgen ud på havet med fem kajakker og to gummibåde samt et par bøjer.

Da skibet Waikiki nærmede sig, kaldte vores aktionskoordinator Ries Mentink besætningen op over radioen: 

“Waikiki, Greenpeace, be advised that Greenpeace activists are conducting a peaceful demonstration on the water, 10 miles ahead of your projected route.”

“We are protesting the continued shipping of Russian oil, fueling Putin’s war machine in Ukraine.”

“We ask that you consider slowing down your vessel, turn around in a safe and responsible manner or proceed to anchor and go no further”.

Greenpeace’s bådførere en tidlig lørdag morgen. Banneret blev håndmalet af vores frivillige i rekordfart og havde lidt svært ved at holde på formerne efter havvandet havde ramt det.
Greenpeace’s aktivister en tidlig lørdag morgen. Banneret blev håndmalet af aktivister i rekordfart og havde lidt svært ved at holde på formerne efter havvandet havde ramt det. © Will Rose / Greenpeace

ANDET FORSØG: SVØMMER

På trods af den enorme størrelse på skibet Waikiki var hun i stand til at undvige vores kajaktivister. Dagen efter besluttede vi os derfor for at kaste vores kampagnechef Sune Scheller ud foran tankskibet SCF Baltica med 85.000 tons fyringsoile, det vil sige for næsten 400 millioner kroner i værdi – svarende til over 4.100 klyngebomber.  

SCF Baltica valgte ikke at svare os på radioen og hverken stoppe eller sætte farten ned, da Sune og fem kajaktivister lå foran det. 

OIL FUELS WAR stod der på banneret i hænderne på vores programchef Sune, da han svømmede i vejen for olietankeren SCF Baltica 19. marts 2022.
OIL FUELS WAR stod der på banneret i hænderne på vores kampagnechef Sune, da han svømmede i vejen for olietankeren SCF Baltica 19. marts 2022. © Will Rose / Greenpeace

OIL FUELS WAR

Jeg tror, de fleste af os for længst har opdaget sammenhængen mellem olie og krige i verden. Der er ingen tvivl om, at salget af olie og gas er med til at finansiere, forværre og endda starte krige – og dette har foregået i årtier. En stor del af verdenssamfundet er allerede gået sammen om sanktioner mod Rusland som følge af Putins krig, og derfor er der et momentum og en større mulighed end før for endegyldigt at få lukket for en af verdens største olie-, gas- og kulproduktion. Det giver mening at sætte hårdt ind over for russisk olie lige nu og hurtigst muligt, og det har ligget til grund for vores aktiviteter i de to forløbne hektiske uger. Derfor kunne vi heller ikke lade være med at tage et smut til Nordjylland for at male “OIL IS WAR” på siden af tankskibet Minerva Callisto, der siden krigens begyndelse har ligget i Ålbæk Bugt og har sikret Putin en halv milliard kroner.

At få forhindret russiske fossile brændsler er naturligvis kun et første skridt mod den omstilling af energisektoren generelt, kloden har brug for. Kul, olie og gas driver krig, forurening og ødelæggelse. Punktum. Derfor skal investeringer i den fossile sektor generelt udfases så hurtigt som muligt til fordel for bæredygtig, grøn energi. 

20. marts gjorde vi tredje forsøg på at få opmærksomheden fra en tanker med russisk olie ombord. I morgengryet sejlede en håndfuld aktivister ud til det russiske tankskib Minerva Callisto for at male OIL IS WAR på siden. Skibet har ligget for anker i Ålbæk Bugt siden krigens start og sejlet i cirkler i ugevis.
20. marts gjorde vi tredje forsøg på at få opmærksomheden fra en tanker med russisk olie ombord. I morgengryet sejlede en håndfuld aktivister ud til det russiske tankskib Minerva Callisto for at male OIL IS WAR på siden. Skibet har ligget for anker i Ålbæk Bugt siden krigens start og sejlet i cirkler i ugevis. © Will Rose / Greenpeace

KEIN GELD FÜR KRIEG

Tre dage senere, den 23 marts, var det min store fornøjelse at være med ombord på Greenpeace-skibet Beluga, imens svømmere blev sat i vandet foran tankeren Stamos fyldt med russisk olie til en værdi af en halv milliard kroner. Tre gange, faktisk, uden at det dog heller lykkedes med at stoppe olietankeren. En af svømmerne var den danske skuespiller Carsten Bjørnlund, som her har beskrevet sin oplevelse med Greenpeace. Inden svømmerne kom i vandet, havde tyskerne malet “OIL IS WAR” på den ene og “OIL FUELS WAR” på den anden side af skibet.

Stamos, Stamos be aware we’re doing a peaceful protest against your cargo in your courseline” kommunikerede en af aktivisterne over radioen lige da svømmerne var blevet placeret i vandet første gang.

Derefter startede et vildt kapløb på vandet. Stamos var i stand til at undvige vores svømmere, så bådene måtte hurtigt samle dem op og lægge dem foran tankeren igen. Imens sejlede Beluga parallelt med Stamos for at sikre, at den ikke havde lige så meget plads at undvige på.

Samtidig blev vi fulgt af den tyske kystvagt i et skib med politiet i og en politihelikopter, der svævede over os hele dagen, så jeg skal love for det var en actionpræget dag! 

Vores kapløb afholdt ikke Stamos fra at fortsætte sin rejse mod Rotterdam. Skibet brugte sit tågehorn mod svømmerne og satte farten så meget op, at Beluga ikke kunne følge med i sidste ende. Men vi fik sænket farten på skibet og sikret, at dem, der kommer forbi skibet ved, at den er ladet med olie, der financierer krig.

Tyskerne satte ind med både, maling og svømmere over for tankskibet STAMOS, og havde også den danske skuespiller Carsten Bjørnlund med i aktionen.
Greenpeace satte ind med både, maling og svømmere over for tankskibet STAMOS, og havde også den danske skuespiller Carsten Bjørnlund med i aktionen. © Axel Heimken / Greenpeace

HVAD DÆLEN GØR VI NU?

Vores klare mål var fra starten at blokere russisk olie, så vi kunne bremse noget af indtægten til Putins krig. Kajakker, flere kajakker, svømmere og flere svømmere kunne åbenbart ikke gøre det. 

Derfor måtte vi tænke hurtigt. Hvis man lægger en hel båd i vejen, så må tankeren da stoppe, kom vi frem til. Så vi købte en brugt sejlbåd, som vi navngav Tanker Tracker. 

Navnet kom meget nemt: Greenpeace i UK har nemlig sat en Twitter bot til at opdatere på tankskibe med russisk olie. Følg Russian Tanker Tracker på Twitter her.

Efter en hurtig, men smuk, dekorering af Tanker Tracker, var vi fredag den 25. marts klar til at gå ud igen. Denne gang foran tankskibet Louie ejet af Saudia Aramco, bedre kendt som verdens største olieselskab og verdens største udleder af drivhusgasser. Skibet havde dieselolie ombord til en værdi af over en halv milliard kroner. 

Med Tanker Tracker sejlet af vores helt fantastiske aktivist Nicoline Hagen havde vi mulighed for at manøvre en del bedre og rigtig lægge os i vejen for Louie, som blev nødt til at sænke farten og ændre sin rute, imens vi var ude foran den.

Greenpeace’s nyeste skib, Tanker Tracker, lagde sig foran tankskibet Louie 25. marts 2022 og formåede både at sænke skibet og ændre dets kurs flere gange.
Greenpeace’s nyeste – og mindste! – fartøj Tanker Tracker lagde sig foran tankskibet Louie 25. marts 2022 og formåede både at sænke skibet og ændre dets kurs. © Johanna Hanno / Greenpeace

ENDELIG LYKKEDES VI MED EN BLOKADE

Når heller ikke en sejlbåd kunne gøre det, måtte vi tænke om igen. Den 31. marts tog vi derfor igen ud på vandet. Aktivisterne var rykket til Frederikshavn, og klokken 08.00 hoppede jeg og to andre svømmere, tre kajaktivister og to gummibåde i Ålbæk Bugt for at lægge os i vejen for to tankskibe. Skibene skulle fylde råolie fra et stort tankskib, Sea Oath, til et gigantisk tankskib, Pertamina Prime.

Den her praksis er ganske normal, og der ligger mange supertankere som Pertamina Prime for anker i Ålbæk Bugt. Her får de blandt andet omlastet russisk olie fra mindre tankere, inden de sejler ud i verden for at sælge olien.

På denne torsdag formiddag lykkedes det os at lægge os i vejen for tankskibenes omlastning og rent faktisk holde oliefragten tilbage. Endelig! 

Vores kampagnechef Sune Scheller kontaktede skibene om vores blokade via radio, hvortil de svarede, at de ikke var interesserede i at udføre deres operation, imens der var mennesker i vejen. En skøn motivation til at fortsætte blokaden!

Med tre kayaktivister og tre svømmere lagde vi os i vejen for et omlastning af olie mellem to tankskibe 31. marts 2022. Her i front er den norske aktivist Amanda.
Med tre kajaktivister og tre svømmere lagde vi os i vejen for et omlastning af olie mellem to tankskibe 31. marts 2022. Her i front er den norske aktivist Amanda Louise Helle. © Kristian Buus / Greenpeace

EN BESKED FRA RUSLAND

Med i blokaden havde vi den russiske aktivist Olga Lupilina, som var rejst helt fra Slovakiet, hvor hun har boet i fem år. Hun deltog som svømmer, og havde en besked med til os alle:

“Allerede før krigen i Ukraine brød ud, var jeg bevidst om, at olie ikke kun er roden til klimakrisen, men også til krige og konflikter. Nu er det pludselig blevet meget personligt for mig, fordi jeg er russer. Mens de russere, der protesterer mod krigen i Rusland, bliver brutalt undertrykt, er jeg fri til at gøre det her, og derfor ser jeg det som min pligt at protestere mod russisk olie og dens rolle i både krigen og klimakrisen.”

Olga har skrevet en blog om sin oplevelse i vandet foran tankeren. Den kan du læse her.

Russiske Olga var med i front, da vi blokerede to tankskibe med russisk olie. Samme dag malede vi også “OIL FUELS WAR” og “NO WAR” på russisk.
Russiske Olga Lupilina var med i front, da vi blokerede to tankskibe med russisk olie. Samme dag malede nogle aktivister  også “OIL FUELS WAR” samt “NO WAR” på russisk. © Kristian Buus / Greenpeace

VI BLIVER NATTEN OVER – ÅBENBART

Efter en lang dag i det utroligt kolde vand, tog syv aktivister tilbage på land mens jeg og tre andre udløste en redningsflåde, som vi bandt til en af supertankerens fendere – de store “balloner”, både og skibe har på siden, når de for eksempel lægger til kaj. 

Ikke så længe efter forsøgte tankeren Sea Oath igen at komme til at lægge til ved siden af Pertamina Prime men måstte igen sande, at vi lå i vejen og ikke havde til sinds at flytte os. Så kom politiet på besøg i vores lille blokadecamp, men eftersom det er lige så lovligt at demonstrere til vands som til lands, lod de os blive, da vi afslog at forlade stedet. 

Med ansigtsmaling i regnbuens farver prøver jeg at gemme desperationen i min stemme i den blokade, som pludselig endte med at fortsætte ind i natten. På dette tidspunkt havde vi endnu ikke fået forplejning eller soveposer, og solen var ved at gå ned.

EN NAT UNDER STJERNERNE I LÆ AF SUPERTANKER

Blokaden holdt ved, og folket bag omlastningen af olie blev mere desperate. Da vi først havde lagt os til at sove, opdagede vi pludselig, at tankskibet Sea Oath havde bevæget sig tættere. Derfor måtte vi ud i en samtale med lodsen ombord på Sea Oath, som foreslog os at bevæge vores demonstration over på den anden side af skibet, så de kunne gennemføre deres operation. Sune, der havde kontakten med skibet, takkede pænt nej og svarede, at vi ville holde vores position. 

At vi fire mennesker lå i vejen og afholdte Sea Oath fra at gennemføre omlastningen motiverede os til at blive liggende i kulden resten af natten. Dette var helt klart den koldeste nat, jeg nogensinde har oplevet, men så snart solen begyndte at stå op igen, havde blokaden været det hele værd, fordi vi nærmede os at have forsinket skibenes operation med næsten 24 timer.

Klokken 07.00 kom fire af de andre aktivister tilbage og afløste os, så vi fire kunne komme tilbage på land efter næsten et døgn i Ålbæk Bugt. De fire aktivister var danske Nicoline Hagen og Christian Fromberg, svenske Gustav Martner og finske Anton Verho, der desværre kun fik lov til at opretholde blokaden i et par timer. Sea Oath og Pertamina Prime havde i løbet af natten kontaktet myndighederne flere gange, så de fredag morgen var klar til at fjerne vores aktivister og udstyr med hjælp fra en skib fra Søværnet. 

Endelig havde det lykkedes os at holde et skib med russisk olie tilbage – og endda i tæt på et døgn!