#Landbrug

Mindre kød, mere grønt

Vær med

Danmark er verdensmester i den mindst bæredygtige fødevare

Mens flere danskere vælger kødfrie dage og har stigende appetit på plantebaseret mad i balance med miljøet, så har udviklingen – endnu – ikke rigtig bidt sig fast hos industrilandbruget og de politikere, der vil opretholde et problematisk dansk varemærke fra verden af i går: at Danmark er en dominerende kødnation i verden. Det må vi ændre på.

Danmark er det land i verden, der har den højeste produktion af kød per indbygger. Især den intensive danske svineproduktion gør Danmark til verdensmester i at producere en af verdens mindste bæredygtige fødevarer, der sætter klima og miljø under voldsomt pres.

Hvis man skal vælge ét dansk problem, der har vidtrækkende negative konsekvenser og hvor forandring er afgørende, så er kødproduktionen oplagt.

Befolkningen er forlængst begyndt at rykke sig – flere og flere skruer ned for kødforbruget og bliver flexitarer, vegetarer eller veganere. Vi forsøger at skubbe på udviklingen, der også så småt er i gang i landbruget, hvor økologi og planteproduktion vinder frem, i kommuner, i institutioner og politisk, og det står stadig klarere, at morgendagens løsning er mindre kød og mere grønt, hvis vi skal give en klode og et klima i balance videre til de næste generationer. Greenpeace skubber på – hver dag.

Vær med til at skabe et landbrug med mindre kød og mere grønt

Du er måske allerede en del af den voksende bevægelse for et grønnere landbrug med mindre kød. Du kan engagere dig på sitet her, eller du kan lave din helt egen lokale kampagne på www.græsrod.org, der er vores platform, hvor du bestemmer, hvad der skal arbejdes for.

Her er 6 af de mange grunde til, at vi vil sætte fart i omstillingen fra kød til mere grønt i dansk landbrug.

(1) Klimaet – køer og grise står for over 18 procent af Danmarks klimagasser

Den første grund kunne ikke være vigtigere – klimaet.

Klimakrisen banker på med orkaner, oversvømmelser, tørker og hedebølger – også i Danmark. Afgrøder er truet, og sult og ernæringsproblemer relateret til klimaforandringer vokser hos børn og voksne.

Industrilandbruget og produktionen af kød medvirker kraftigt til at presse planeten til sit yderste. Hvis vi skal løse klimakrisen og beskytte den verden, vi giver videre til de næste generationer, må vi producere og spise markant mindre kød og stille om til mere plantebaseret mad.

Alene køer og grise står for 18,9 procent af Danmarks samlede udslip af drivhusgasser.

Siden 2005 har landbruget blot reduceret sit udslip af drivhusgasser med 3,6%, og det er nu tid til, at ministeren og resten af regeringen hjælper landbruget med at tage ansvar for vores allesammens klima.

Intet tyder dog på, at regeringen ønsker, at landbruget reducerer sit klimaaftryk. Regeringens klimaudspil (oktober, 2018) for de såkaldt ikke-kvotebelagte sektorer, der dækker boliger, transport og landbrug, freder stort set landbruget. Regeringen vil støtte forskning og tættere svinestalde, men adresserer slet ikke problemerne ved kødproduktion og mulighederne for at stille om til mere plantebaseret mad.

(2) Danmarks kødindustri må på slankekur

Det store problem ved Danmarks kødprodution er størrelsen og den kendsgerning, at dyrene er stuvet sammen og reduceret til enheder i fabrikslignende stalde, hvor de skal vokse og slagtes så hurtigt og effektivt som muligt.

Danmark producerede i 2017 31,8 millioner grise, hvoraf omkring 14,1 millioner blev eksporteret som levende smågrise.

31 aktivist-grise, der hver repræsenterede 1 million af de – “virkelige” – danske svin, bragte sandheden om Danmarks kødproduktion til Christiansborg ved World Food Summit. Her var regeringen vært for et internationalt topmøde om bæredygtig fødevareproduktion. Greenpeace satte kød på dagsordenen ved på Christiansborgs trappe at byde deltagerne velkomne med de 31 oppustelige grise.

Vi kan hver især gøre en forskel ved at skære ned for kødet på tallerkenen og vælge økologi i supermarkedet. Men det er slet slet ikke nok for at reducere kød- og mejeriproduktionens klimaaftryk markant. Det kræver store politiske beslutninger at vende skuden, og det minder Greenpeace konstant politikerne om.

Og det er op ad bakke. Læs for eksempel den tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens lufte et ønske om at fordoble svineproduktionen.

Vi beder Jakob Ellemann-Jensen og regeringen om at skifte kurs og sætte kødindustrien på slankekur og satse på mere plantemad og økologi – af hensyn til klimaet, miljøet, biodiversiteten, folkesundheden og dyrevelfærden.

(3) Naturskønne Tuse Næs kæmper mod “svinefabrik”

Ét af de smukke områder af Danmark, hvor lokale borgere kæmper for at passe på naturen, er på halvøen Tuse Næs i Isefjorden ved Holbæk. De har dannet en forening – der får støtte fra hele landet – og er gået til modstand mod en stor udvidelse af den lokale svineproduktion.

Kom med til Tuse næs her:

Borgerne er bekymrede for den stærke lugt og frygter, hvad en mangedobling af svineproduktionen vil betyde for områdets natur. På Tuse Næs ligger det beskyttede Natura 2000-område Udby Vig, som bl.a. huser 13 truede orkidé-arter. Flere svin klos op af naturområdet vil betyde en stærk øgning af luftbåren ammoniak, som kan betyde begyndelsen på enden for de truede orkidéer.

Som borgergruppen siger, er problemet ikke den lokale landmand, der vil udvide sin produktion. Problemet er lovgivningen, fordi den tilgodeser en stadig større industriel masseproduktion af dyr til eksport frem for at værne om vores stærkt pressede klima, natur og miljø.

Den massive danske produktion og eksport af kød presser vores natur. Halvdelen af Danmarks landareal bruges i dag til dyrkning af foder til dyr. Hovedparten af kødet sendes ud af landet, men forureningen bliver her.

Ammoniak i luften, zink i landbrugsjorden, kvælstof og fosfor i vandløb, fjorde, søer og hav,  nitrat og sprøjtegift i drikkevandet, resistente bakterier i befolkningen og så disse endeløse  monokulturelle marker uden læhegn, markveje, stendiger og småbiotoper – de samme få foderafgrøder så langt øjet rækker. Stort set alt bortset fra afgrøden er sprøjtet væk med gift.

Insekternes levesteder – de levende hegn og ukrudtet – bliver færre, og bier, sommerfugle og andre insekter er i voldsom tilbagegang. Med insekterne forsvinder også fuglene, og antallet af fugle i det åbne land er halveret på de seneste 40 år.

I svinestaldene ser man også konsekvenserne af industrialiseringen.

(4) Er 1.000 døde pattegrise i timen udtryk for et sundt landbrug?

1.000 pattegrise “destrueres” i dansk svineindustri – enten som dødfødte eller tidligt døde pattegrise. Ikke om ugen, ikke i døgnet, men i timen!

1.000 døde pattegrise i timen er en direkte konsekvens af, at svineproduktionen er drevet til at være en intensiv stordrift, hvor næsten hver fjerde gris dør under fødslen eller kort tid efter. En so med 14 patter er i dag fremavlet til at få helt op til 40 pattegrise pr. kuld. Grisene er naturligvis små og skravlede, og næsten hver fjerde dør altså som helt små. Industrien har bevæget sig alt for langt væk fra det naturlige, og det kæmper Greenpeace imod.

Den voldsomme pattegrisdødelighed er et symptom på en syg og alt for stor produktion, hvor fokus er på mere effektivitet, mere intensitet, større drift på mindre plads – fremfor på kvalitet, dyreetik og samfundsansvar. Det må vi ændre.

Kreativ aktion: Greenpeace forsøger at tegne tusind døde pattegrise foran Miljø- og Fødevareministeriet. © Andreas Bro

38 aktivister fra Greenpeace forsøger at tegne 1.000 døde pattegrise på én time foran Miljø- og Fødevareministeriet. Det danske landbrug destruerer 1.000 pattegrise i timen i gennemsnit som en direkte konsekvens af, at svinebestanden er fremavlet til en for intensiv stordrift. © Andreas Bro

(5) 80 procent af Danmarks landbrugsjord bruges til dyrefoder. Natur og mad til mennesker skal have mere plads

Der er mange fordele ved at mindske kødproduktionen og have fokus på dyrkning af plantebaseret mad. Vidste du, at halvdelen af Danmarks samlede areal – eller 80 procent af landbrugsjorden – bruges til dyrkning af foder til dyr?  Og derudover et område større end Sjælland og Falster i Sydamerika, hvor der dyrkes soja til danske svin.

Det er nemlig ekstremt pladskrævende at producere kød- og mejeriprodukter.

Flere nye studier viser, at man kan nøjes med en fjerdedel så meget jord til at mætte det samme antal munde, hvis man gør det med plantebaseret mad frem for kød.

Hvis vi i Danmark blot erstattede halvdelen af dyreproduktionen med dyrkning af grøntsager, rodfrugter, bælgplanter, korn og frugt, ville vi få enorme arealer til overs. Og hvis vi på disse araler plantede skov eller bare havde vild natur, ville skoven og naturen opsuge og holde på CO2. Det ville få Danmarks udledning af klimagasser til at falde drastisk.

Vi står over for en kolossal befolkningseksplosion, da det forventes, at vi når 10 milliarder mennesker på kloden i 2050. Der er simpelthen ikke er plads til at føde verden med kød, og ikke mindst kan klimaet ikke holde til det. Det er tvingende nødvendigt at satse på planter frem for kød nu og i fremtiden.

(6) Svin stoppes med medicin og antibiotika

Et andet sygdomstegn på stordriften er de store mængder antibiotika, der blandt andet fører til resistente MRSA-bakterier, som kan være livsfarlige for ældre og syge. MRSA er stafylokok-bakterier, som er modstandsdygtige over for stadig flere antibiotika.

Hele 88% af de konventionelle svinebesætninger herhjemme er nu smittede med svine-MRSA. Dyr opdrættes til at leve kort og dø så hurtigt, at det er nødvendigt at stoppe medicin og antibiotika i dem for at de skal overleve frem til slagtning. Selv økologiske svinebesætninger bliver i stigende grad smittet med MRSA på grund af manglende krav om at anvende MRSA-fri orner til avl.

Her har vi blot taget nogle af de vigtige grunde til at gøre op med den industrielle danske kød- og mejeriproduktion. Sammen kan vi gøre landbruget grønnere. Forandringen er allerede i gang!