Ved at omlægge vores madvaner til mindre kød og flere plantebaserede fødevarer kan vi give plads tilbage til naturens vilde arter og CO2-opsugende skov, som kan hjælpe os med at bremse klimakrisen. 100 gram protein fra oksekød fylder f.eks. 74 gange mere landjord at producere end samme mængde protein fra tofu.
Stillede man alle verdens husdyr op på en gammeldags vægts ene vægtskål og alle klodens vilde pattedyr på den anden, så ville den første vægtskål ryge helt i bund på en brøkdel af et sekund.
Så voldsom er ubalancen mellem mennesker og den vilde natur, at vores husdyr i dag udgør svimlende 96 procent af klodens pattedyr-biomasse.
Hvordan vi mennesker producerer fødevarer, og hvilke fødevarer vi forbruger har store konsekvenser for både klimaet og naturens mangfoldighed af vilde arter.
Klimaforsker Katherine Richardson skrev fornylig i Dagbladet Information, at det synes “indlysende, at biodiversitetskrisen må være mindst lige så vigtig som klimakrisen.” Og at biodiversitetskrisen faktisk bekymrer hende mere end klimakrisen, fordi den er uigenkaldelig.
Når en art uddør, så er det for evigt. Og aktuelt uddør vilde dyre- og plantearter med flere tusinde gange den normale hastighed.
Husdyrproduktionen er blandt de største drivkræfter til biodiversitetskrisen
Produktion af animalske fødevarer som kød og mælk er blandt de største drivkræfter til skovrydning globalt. Og da skovene både lagrer kolossale mængder kulstof fra atmosfæren og er levested for landjordens største mangfoldighed af vilde plante- og dyrearter, er dette en katastrofe for både klimaet og klodens biodiversitet.
70 procent af verdens skovrydning er forårsaget af landbruget, særligt for at omlægge skov til græsning for kvæg og for at dyrke foder til dyr. Det anslås, at hele 40 procent af tropisk skovrydning er drevet af græsarealer til oksekødsproduktion. Af de 28.000 arter, der vurderes at være truet af udryddelse på IUCNs Red List, er landbrug opført som en trussel for 24.000 af dem.
Vi producerer og spiser altså nogle få dyrearter på en måde og i en skala, som forværrer klimakrisen og udryddelsen af vilde dyre- og plantearter. Hvis vi i stedet lagde vores kostvaner om til væsentligt flere plantebaserede fødevarer og mindre kød og mælk, ville det frigøre en masse landbrugsjord, så vi igen kunne få plads til mere skov og vild natur.
Produktion af kød og mælk fylder på bekostning af vild natur
Ifølge forskere ved Oxford University optager industriel husdyrproduktion (kød, mejeriprodukter, æg og akvakultur) 83 procent af verdens landbrugsjord. Hvis man samlede al den landbrugsjord på et sted, der globalt bruges til foder for dyr, ville det svare til et areal svarende til hele Nord- og Sydamerika tilsammen. Alligevel bidrager animalske fødevarer kun med 18 procent af verdens kalorieindtag og 37 procent af proteinindtaget.
Det viser tydeligt det enorme potentiale for at frigøre landbrugsjord til natur og skov ved at omstille landbrugsproduktionen og ændre madvaner til mindre kød og mælk og langt flere plantebaserede fødevarer.
Our World in Data har lavet en hjemmeside, hvor man nemt kan sammenligne bl.a. forbruget af landbrugsjord, udledninger af CO2 og vandforbruget for en lang række fødevarer. Samtidig giver siden mulighed for at sammenligne fødevarer både per kilo fødevarer, per 100 gram proteinindhold og per 1000 kalorier.
På siden kan man for eksempel sammenligne kød med tofu fremstillet af sojabønner. 1 kilo oksekød kræver 370 m2 landjord at producere, mens 1 kilo tofu kræver hundrede gange mindre plads, nemlig kun 3,5 m2. 1 kilo svinekød kræver 17 m2, og blandt de fødevarer, der kræver allermindst plads finder man kartofler, hvor 1 kilo kræver mindre end 1 m2.
Hvis vi kigger nærmere på, hvor meget landjord der skal til for at producere 1000 kalorier, er det stadig oksekødet, der fylder mest med 119 m2 per 1000 kalorier, mens samme mængde kalorier fra svinekød kræver 7 m2 og fra tofu og kartofler kun 1 m2.
100 gram protein kræver 163 m2, hvis vi skal have det fra oksekød, 11 m2 fra svinekød, 5 m2 fra kartofler og kun 2 m2 fra tofu.
I Danmark er 60 procent af vores landjord opdyrket til landbrug, og omkring 80 procent af landbrugsarealet bruges til produktionen af dyrefoder. Til sammenligning er det kun omkring 10 procent af vores landbrugsareal, der bliver brugt til at dyrke fødevarer til mennesker.
I kraft af at den animalske fødevareproduktion fylder så meget som den gør, er Danmark dét EU-land med mindst vild natur og er ligeledes Europas mest opdyrkede land. Hvis vi reducerede husdyrproduktionen markant, ville vi kunne omlægge nogle af de endeløse fodermarker til CO2-opsugende skov, og samtidig give plads til mere vild natur og levesteder for vilde dyre- og plantearter.
På den måde kan vi på en gang gøre en vigtig forskel for både klimaet og biodiversiteten – i Danmark og globalt – ved at omstille til mindre animalsk produktion og langt flere sunde og velsmagende plantebaserede fødevarer fremstillet af proteinrige afgrøder dyrket af danske landmænd.
Og når du udskifter kødet og mejeriprodukterne på din tallerken med flere planter, er du bid for bid med til at skabe den efterspørgsel, som vil gøre omstillingen mulig.
