TTIP og CETA er navnene på to frihandelsaftaler, som EU netop nu henholdsvis forhandler og er ved at underskrive med USA og Canada. De kan betyde afskaffelse af regler og love, der beskytter forbrugere og miljø, og de giver multinationale virksomheder stor indflydelse på fremtidig lovgivning.

Jeg synes, det er vigtigt at starte med at understrege, at TTIP og CETA ikke er handelsaftaler i traditionel forstand af den slags, der primært handler om at øge handlen mellem lande ved at fjerne told på varer.

Skal man helt kort forklare aftalerne, handler de i lige så høj grad om at ensrette regler mellem landene. Regler som er blevet skabt for at beskytte miljøet og forbrugerne mod fx giftige kemikalier og hormonforstyrrende stoffer. I de to frihandelsaftaler betragtes forskel i regler som ”tekniske handelshindringer”. Der er en reel risiko for, at aftalerne i fremtiden vil give multinationale virksomheder med base i USA eller Canada adgang til at sælge produkter i EU-landene, som i dag er forbudte.

Jeg håber, at du vil være med til at stoppe TTIP og CETA. Hvis du har mulighed for at deltage i den demonstration, som vi arrangerer den 27. oktober i København, vil det være en fantastisk hjælp til at sprede budskabet. Du kan også hjælpe ved at deltage i vores underskriftsindsamling og ved at tale med din omgangskreds om problemerne ved de to frihandelsaftaler og opfordre dem til at være med til at sige stop.


Overalt i Europa har der de seneste måneder været store protester mod CETA og TTIP. Billedet er fra Malmø, hvor også aktivister fra Greenpeace i Danmark deltog.

Overalt i Europa har der de seneste måneder været store protester mod CETA og TTIP. Billedet er fra Malmø, hvor også aktivister fra Greenpeace i Danmark deltog.

Dette er de tre vigtigste grunde til, at vi bør stoppe TTIP og CETA:

1. Vores sundhed og miljø står på spil

EU har i dag forbudt over tusind farlige stoffer i bl.a. kosmetik og hudplejeprodukter. Det handler fx om en lang række hormonforstyrrende stoffer. USA har i alt kun forbudt et par håndfulde.

TTIP og CETA

TTIP er en frihandelsaftale, som EU og USA lige nu forhandler. Forkortelsen står for Transatlantic Trade and Investment Partnership.

CETA står Comprehensive Economic and Trade Agreement og er en tilsvarende frihandelsaftale mellem EU og Canada.

I USA og Canada indeholder omkring 70% af al forarbejdet mad GMO-afgrøder. De fleste GMO-afgrøder har fået indsat et gen, som gør, at de kan tåle bestemte sprøjtegifte i meget store mængder eller gensplejset til selv at producere insektgift. I Danmark skal alle fødevarer, der indeholder GMO, mærkes med oplysning om dette. En mærkningsordning, der har været med til sørge for, at der kun findes meget få GMO-fødevarer på de danske supermarkedshylder, fordi mange danskere ikke ønsker GMO-mad.

Dette er bare et par eksempler, der med tydelighed viser, at selvom der stadig er masser af rum for forbedringer, så har Danmark og de andre EU-lande en meget strengere lovgivning for miljø- og forbrugerbeskyttelse end USA og Canada. Det er den beskyttelse af forbrugerne og miljøet, som TTIP og CETA vil gøre op med i fremtiden.

2. Virksomheders overskud går forud for beskyttelse af mennesker og miljø

Frihandelsaftalerne er også et angreb på vores demokrati. De overfører stor politisk magt til multinationale virksomheder med base i USA og Canada ved bl.a. at give virksomhederne mulighed for at lægge sag an mod EU-lande, hvis lovgivning begrænser deres forventede fremtidige overskud. Sagerne vil blive ført uden om de nationale retssystemer, gennem såkaldte voldgiftssystemer.

Med andre ord vil multinationale selskaber kunne sagsøge Danmark for milliarder af kroner, hvis vores Folketing skulle finde på at vedtage en lov, der begrænser, deres muligheder for at tjene penge.

Der er allerede flere eksempler på denne type retssager, ikke mindst i Canada og USA, som i 1994 indgik frihandelsaftalen NAFTA med Mexico.

Et eksempel er det sagsanlæg, som selskabet TransCanada den 24. juni i år anlagde mod de amerikanske skatteydere, fordi præsident Obama i menneskehedens interesser valgte at sige nej til at anlægge rørledningen Keystone XL, der skulle have transporteret miljø- og klimaødelæggende tjæresandsolie fra Canada og hele vejen ned gennem USA. Transcanada kræver en erstatning på 15 milliarder US dollars.

En anden sag endte med, at Canada måtte betale en bøde på over 86 millioner kroner til det amerikanske selskab Ethyl, fordi selskabet mente, at en ny canadisk lov, der forbød import af benzin, der var mistænkt for at indeholde en nervegas, ville skade selskabets fremtidige indtjening.

3. Mangel på gennemsigtighed


Greenpeace har sat offentlige, gennemsigtige læserum op flere steder i Europa, her i Berlin, for at give almindelige borgere adgang til at læse de dele af aftaleteksten til TTIP, som Greenpeace har lækket.

Greenpeace har sat offentlige, gennemsigtige læserum op flere steder i Europa, her i Berlin, for at give almindelige borgere adgang til at læse de dele af aftaleteksten til TTIP, som Greenpeace har lækket.

TTIP aftaleteksterne er hidtil blevet forhandlet bag hermetisk lukkede døre. Politikere i Europa har kun haft adgang til at læse den under overvågning, i særlige aflåste læserum – og journalister, organisationer og borgere har slet ikke haft adgang til dem. Det satte i lang tid en effektiv dæmper på den offentlige debat om aftalerne.

I maj lækkede vi 248 sider af forhandlingsteksten til TTIP og var med til at sætte gang i debatten om aftalerne herhjemme og i resten af Europa. Der er dog stadig alt for mange herhjemme for hvem, TTIP og CETA bare er et par intetsigende forkortelser.

Jeg håber derfor, at du har lyst til at kaste dig ind i arbejdet for at stoppe TTIP og CETA, og at denne blog har givet dig nogle argumenter og eksempler, som du kan bruge til at overbevise venner og familie om også at bruge lidt tid på at være med.