Vil du gøre mere?
Vær med ×

Takket være alle jer, der støtter Greenpeace, bød 2020 på andet end corona-relaterede udfordringer. Sammen opnåede vi vigtige sejre for vores klima, skove og oceaner. Se billederne nedenunder og få et smil på læben over de grønne fremskridt, året heldigvis også bød på. 

Tak for jeres utrættelige engagement og omtanke for planeten! Lad os sammen opnå endnu flere grønne fremskridt i 2021.

Danmark satte slutdato på olien 

Senest i 2050 stopper dansk olieproduktion i Nordsøen, og der kommer ikke nye, store udbudsrunder. Vi er den største olieproducent i EU, men nu kan Danmark med troværdighed prøve at få andre lande til at gå samme vej. Sidste år besatte Greenpeace-aktivister en boreplatform i Nordsøen (billedet), vi demonstrerede foran Folketinget og indsamlede tusinder af underskrifter. Det virkede!

MY Arctic Sunrise in the Arctic Sea. © Daniella Zalcman / Greenpeace
© Daniella Zalcman / Greenpeace

Slagkraftig forskning 

Et af Greenpeaces kerneområder er videnskabelig forskning, og i 2020 var vi steder, hvor få andre har adgang: Vi målte iskanten i Arktis, vi afslørede massive lækager af metan fra oliebrønde i Nordsøen, og vi dokumenterede ulovlig skovrydning i Amazonas. Beviserne nåede verden rundt og bruges til at lægge pres på regeringer og virksomheder, så de tager ansvar for at beskytte planeten.

Scarlet Macaw in the Karipuna Indigenous Land, Brazil. © Rogério Assis / Greenpeace
© Rogério Assis / Greenpeace

Skovrydning halveres i karipuna-folkets land

Vi har samarbejdet med karipuna-folket i tre år for at stoppe skovrydning og jordtyveri af det oprindelige folks jord i Amazonas, hvor også utrolige dyr som de lyserøde araer lever. I 2020 faldt skovrydningen med 49% i området, der er et af ​​de mest truede i regionen! Med overvågning, dokumentation og anmeldelser af ulovlighederne kan vi beskytte skoven.

Whales in the Great Australian Bight. © Greenpeace / Jaimen Hudson
© Greenpeace / Jaimen Hudson

En sejr for hvaler og delfiner

Dyrelivet i den Australske Bugt kan sandsynligvis få fred, efter det norske olieselskab Equinor droppede sine planer om at bore efter olie i området. Det sker efter flere år med kampagner og folkeligt pres mod oliegiganter på jagt efter ny olie i bugten, der er et levested for delfiner og hvaler. 

Everyday life in the Fishing Village of Fass Boye, Senegal. © Elodie Martial / Greenpeace
© Elodie Martial / Greenpeace

Kampen mod overfiskeri

Senegal afviste 52 anmodninger om tilladelse til industrielt fiskeri fra lande som Kina og Tyrkiet. Det er et vigtig fremskridt, efter vi i 15 år har samarbejdet med lokale fagforninger, fiskere og særligt kvindelige arbejdere om at få stoppet overfiskeriet, som er en trussel mod havet og mennesker. 

Jaguar (Panthera onca) in Pantanal, Brazil. © Leandro Cagiano / Greenpeace
© Leandro Cagiano / Greenpeace

Vigtigt skridt for skovene

Over 1 million personer skrev under for en stærk EU-skovlov. Loven skal forhindre import og salg af produkter med skovrydning på samvittigheden, som f.eks. oksekød, palmeolie og soja til dyrefoder. Så det er godt nyt for jaguarer og orangutanger, at Europa-Parlamentet i tråd med den folkelige opfordring vil arbejde for en stærk skovlov!

No Need to Panic Activity at Swedish Parliament in Stockholm. © Jana Eriksson / Greenpeace
© Jana Eriksson / Greenpeace

Milliarder ud af sort energi

Den svenske offentlige pensionskasse, Första AP-fonden, annoncerede, at de trækker alle investeringer ud af sort energi. Afgørelsen betyder, at fonden sælger sin kapital i 130 fossile virksomheder til en værdi af ca. 4,5 mia. svenske kroner. I 2017 indledte Greenpeace i Sverige kampagnen mod sorte investeringer, og dette er den første store sejr.