Greenpeace-dokumentaren Ørken under vandet sendes ud i landet. Kom til gratis visning i biograferne og bliv klogere på, hvordan især landbruget har skabt ørkenlandskaber under havoverfladen – og hvad vi kan gøre ved det.

Greenpeace har sendt en ny dokumentarfilm ud i verden, der dykker under overfladen for at gøre os klogere på, hvorfor livet forsvinder fra havene omkring Danmark.

“Ørken under vandet” har på få uger nået10.000 visninger på Youtube, men film skal som bekendt (også) ses i biografen. 

Først havde vi en premiere for fuld sal i Husets Biograf, hvor Stiig Markager, professor i havbiologi ved Aarhus Universitet og ekspert i filmen, gæstede i en talk med Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov hos Greenpeace.

Nu sender vi filmen ud på lærreder rundt om i landet – i Aarhus, Odense og Aalborg. Alle visninger er gratis. Der er rift om billetterne, så vi kan anbefale at skynde sig – og husk at melde fra, hvis du bliver forhindret, så en anden kan få muligheden. Efter filmen kan du høre spændende debatter om naturens vilkår i havet langs vores kyster og få mulighed for at stille spørgsmål.

Stiig Markager, professor i havbiologi ved Aarhus Universitet, og Kristine Clement, kampagnleder for landbrug og skov hos Greenpeace, taler i Husets Biograf om “Ørken under vandet” og hvordan vi kan give havnaturen liv ved at sænke landbrugets udslip af kvælstof.

Naturen er i nødtilstand

I dokumentaren kommer du rundt til Danmarks kyster og møder erhvervs- og lystfiskere, dykkere, forskere og naturforkæmpere, der giver os et foruroligende, men også poetisk indblik i, hvordan havet er under pres.

Her bliver vi klogere på, hvordan kvælstofforureningen fra især landbruget, der har skabt fiskedød og forvandlet levende havmiljøer langs de danske kyster til ørkener under vandet. 

Det kræver nemlig enorme mængder gødning at bruge halvdelen af Danmarks areal til at dyrke foder til den rekordstore produktion af svin og køer. Naturen er i nødtilstand.

Desværre har vi set regeringer på skift lukke øjnene for problemet. Derfor er Danmark i dag milevidt fra at leve til EU’s forpligtelse om at sikre godt vandmiljø senest i 2027. Nu skal der handles. 

Visning i Aarhus den 5. maj

Første stop for “Ørken under vandet” er Café Mellemfolk i Aarhus allerede torsdag den 5. maj klokken kl 17. Efter vi har set filmen, kan du høre biolog fra Aarhus Universitet Jens Würgler Hansen i en samtale med Arendse Marie Gulløv, landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace, om fremtidsudsigterne for livet i kystvandene.

Book billetter HER.

Visning i Aalborg den 18. maj

I Aalborg kan du se filmen den 18. maj i Biffen Art Cinema med velkomst kl 18.30. Her kan du møde nogle af de medvirkende i filmen, og vi er fuld gang med at få et spændende debatpanel på plads.

Book billetter HER.

Visning i Odense 2. juni

I Odense kan du se filmen den 2. juni klokken 18.30. Her vil marinbiolog fra Syddansk Universitet Erik Kristensen og Arendse Marie Gulløv lægge op til debat og tage imod spørgsmål.

Book billetter HER.

Skriv under for at få havnaturen tilbage

Udover at se filmen kan du være med til at støtte op om et høringssvar og lægge pres på miljøminister Lea Wermelin for at bringe havnaturen tilbage langs Danmarks kyster.

Skriv under HER.