Som nogle af jer måske opdagede, så blokerede Greenpeace her midt i juni et tankskib i Mongstad i Norge i hele 69 timer! Jeg var med i denne protest. Ombord på en lille sejlbåd var jeg med til at blokere tankskibet Bothnia fra at blive lastet med giftigt oliespildevand fra den statsejede norske oliegigant Equinor. Oliespildevand der bliver eksporteret til Danmark, hvor det efter en utilstrækkelig rensningsproces bliver udledt i et smukt, lille sund ved Sydvestsjælland, lige ved et beskyttet havområde.
I danske medier har lokale fiskere fortalt, at “nu hersker døden”, at det ikke længere er muligt at fange fisk i området, mens det tidligere var et af de bedste fiskesteder i Danmark. En dykker har fortalt, at der ikke længere findes noget levende på bunden, ikke engang en eneste krabbe.
Mødet med lokale fiskere og beboere
Det er disse lokale, som bogstaveligt talt bliver påvirket af Equinors giftige bagside, og som i mange år har kæmpet for Agersø Sunds overlevelse. Jeg havde selv fornøjelsen af at møde nogle af dem, da jeg var i området i sidste uge. Det var et godt møde, men samtidig trist. Trist at møde de mennesker, som bliver negativt påvirket af Equinors forurening. Her fortalte de, at de på grund af netop dette giftige olievand, som vi dumper hos dem, ikke længere ved, hvad de skal mene om, at deres børnebørn bader i vandet. At havbunden er helt sort og lugter af død og kemikalier.
Derfor tager jeg det så nært at Equinor forgifter havet
Jeg er selv vokset op i og ved havet i området ved Bergen og Mongstad, og det er der, jeg har mine bedste minder. Minder om at vi fisker krabber fra kajen, jeg og mine søskende – hvor spændende det var, når vi så krabben tage fat i maddingen, og vi fik den op på land. Jeg husker, at vi løb langs stranden og fandt små grønne strandkrabber, som vi egentlig syntes var lidt skumle. Jeg husker fisketure i så høje bølger, at min stedfar måtte kravle hen til os for at tage fisken af krogen på fiskestangen. Men vi nægtede at give op, fordi vi hyggede os! Det handlede om at få den største fisk! Og vi var fire søskende med lige store konkurrenceinstinkter.
Hvert år tager vores familie stadig på en uges ferie ved havet. Så er der “åbent hus” i onkel Nils’ sommerhus. Vi sejler ud og fisker, lyser efter krabber, snorkler, fridykker og dykker. Det er den ene ting, der aldrig ændrer sig, den ene konstant i mit liv. Havet har altid holdt os sammen. Det har været limen i vores familie, og om blot en uge skal jeg igen til Bergen, netop for at tage på denne havferie med min familie. Jeg glæder mig som et lille barn til at dykke og se livet i tangskovene. At lege, at man er i en forhindringsbane, – under, over, til siden, en lille snurre. At se boblerne forsvinde op mod overfladen. At kunne fridykke og blive ét med stimer af mindre fisk, fordi de forstår, at de ikke er i fare. Det er en helt anden verden.
Det er alle disse gode oplevelser og minder, som Equinors giftige olievand river væk fra folket ved Agersø Sund på Sjælland. Deres mad på bordene, minderne med deres børn, minderne med deres forældre. Jeg ville være knust, hvis livet i vores hav forsvandt, og hvis det pludselig ikke var den lim, det engang var, for vores familie. For det er den ene ting, vi alle prioriterer hvert år – at vi skal fiske og dykke sammen.
Det er derfor, at jeg tager det så nært, at Equinor forgifter havområder! Jeg ved, hvor vigtigt havet er for mig og mange andre.
Aktionen fortsatte i Danmark
Vores aktion i Mongstad midt i juni åbnede mange nordmænds øjnene for, at Equinor – vores eget statslige olieselskab – faktisk eksporterer giftigt oliespildevand til Danmark. Og efter aktionen rejste jeg videre til Oslo for at mødes med Equinor til en samtale om eksporten. Men Equinor havde ingen umiddelbare planer om at stoppe den giftige eksport til Danmark, så derfor rejste jeg videre til Agersø Sund i Danmark, hvor jeg var med til at blokere endnu et skib med spildevand fra Norge. Jeg ville fortsætte kampen sammen med vores naboer for retten til et sundt hav! Vi må stå sammen! Equinor skal stoppe den ulovlige eksport og forureningen af danske farvande.
Vi holder stadig øje
Nu befinder vi os så i kølvandet af aktionerne, både hjemme i Norge og ved Agersø. Den danske miljøminister, Magnus Heunicke, har netop genvurderet sagen og sagt, at importen af det norske oliespildevand er ulovlig, og han har iværksat en undersøgelse af, hvordan den kan stoppes. Og det er en god begyndelse! Vi ved ikke, hvor lang tid det vil tage, men hvis bureaukratiet tager for lang tid, skal han vide, at Greenpeace stadig er her. De lokale er her stadig. Vi følger med.
For små tre uger siden sad jeg ombord på den lille sejlbåd Tanker Tracker, ankret fast til kemikalieskibet Bothnia. Det var der, det startede for mig. I 69 intense timer. Det er utroligt fedt at se, at kort tid efter aktionen i Mongstad og efter endnu en aktion i selveste Agersø Sund, så kommer ministeren ud og siger, at denne transport faktisk er ulovlig! At se den direkte forbindelse mellem aktionerne og hvad miljøministeren siger, er fantastisk. Det føles godt. For mig, for os aktivister, men måske mest af alt for de lokale. Men igen, det er bare en start.