Klimakampens bedste chance for ikke at blive endnu et af coronakrisens ofre er, at de krise- og stimuluspakker, som regeringer overalt i verden lancerer i disse dage, i videst muligt omfang består af tiltag, der reducerer klimabelastningen og baner vejen for en grøn og retfærdig fremtid.
Det er nu, politikernes grønne engagement for alvor vil blive testet: Vil de prioritere at udvikle og understøtte et fremtidens industri- og erhvervsliv, der bidrager til at løse klimakrisen? Og tage skridt, der kan blive en begyndelse frem for en yderligere udskydelse af den stærkt imødesete klimahandlingsplan? Eller vil de blot genoprette status quo?
Under den seneste økonomiske krise reddede vi bankerne. Vores politikere vedtog hjælpepakker, der de facto favoriserede de mest forurenende industrier. Denne gang må det være planeten, der er ’too big to fail’. At gå tilbage til business-as-usual og holde en fossil økonomi i live – måske endda genoplive den – vil være et aktivt valg om at forværre natur- og klimakrisen.
Derudover vil det kun give ringe mening økonomisk set. Ifølge World Resources Institute er investeringer i den grønne sektor en af de mest effektive måder at stimulere økonomisk fremgang efter en recession. Modig og ambitiøs klimahandling, der har videnskaben i ryggen, kan ifølge en rapport fra New Climate Economy skabe direkte økonomiske gevinster på næsten ubegribelige 2600 milliarder dollars frem mod 2030. I en sådan ny lavemissionsøkonomi kan der desuden skabes 65 millioner nye job i løbet af de næste ti år, fremgår det.
I 2009, efter finanskrisen havde raseret den globale økonomi, efterlyste FN en global ”Green New Deal” der skulle afslutte den fossile afhængighed og skabe grønne jobs. Det skete som bekendt ikke. De globale udledninger er steget stort set hvert år siden. Ifølge FN skal udledningerne nu falde med 7,6 pct. om året, hvis vi skal nå Parisaftalens mål. Vi har hverken tid eller råd til at gentage forrige årtis fejltagelser.
Derfor foreslår Greenpeace, at kommende, danske stimuluspakker baseres på følgende principper.
Først og fremmest skal pakkerne følge ’do no harm’-princippet. Vi må ikke svare på coronakrisen ved at udsætte borgernes liv for endnu større risici, fordi vi i vores svar – mere eller mindre utilsigtet – kommer til at forværre klimakrisen. Vi skal hjælpe ansatte i alle sektorer, men undgå at subsidiere de aktiviteter, der vil øge forureningen, eksempelvis olie- og gasproduktion. Lad os hjælpe de ansatte i luftfartsindustrien, men gøre økonomisk hjælp til flyselskaber betinget af, at de forpligter sig til at skynde sig med omstillingen til grønne brændsler og til med det samme at nedbringe deres udledninger.
Lad os dernæst foretage grønne win-win investeringer nu. Lad os gennemføre Klimarådets forslag til en akutpakke med det samme. Lad os investere i at få infrastrukturen til elbiler op at køre hurtigt. Lad os støtte de landmænd, der ønsker at omlægge fra kød- til planteproduktion.
Lad os investere i at energirenovere vores bygningsmasse. I den sammenhæng vil jeg gerne rose det, der kan ligne et bredt flertal for at ville hæve kommunernes anlægsloft. Anlægsloftet har længe skadet den grønne omstilling, fordi det har bremset for grønne renoveringer af blandt vores kommunale bygninger. At komme i gang med for eksempel energieffektiviseringer rundt omkring i kommunerne er en enestående mulighed for at imødekomme den økonomiske krise på en måde, der samtidig fremskynder omstillingen af samfundet. Politikerne bør se på, om man kan indbygge en særlig tilskyndelse til at fremrykke særligt grønne projekter når anlægsloftet hæves.
Lad eksperter screene stimuluspakkerne, så vi er sikre på, at de bidrager til den grønne omstilling og lad os udforme pakkerne således, at så mange mennesker som muligt kan blive ved godt helbred, være trygge og føle en form for berettiget optimisme på fremtiden. Lad os passe på hinanden og ikke den tunge, forurenende industri.
I Greenpeace tror vi på langsigtede systemiske forandringer, på kraften i menneskers skift i mentalitet og tankegang og på at at udfordre de gældende magtstrukturer i samfundet. Vores kritikere møder os ofte med, at de store systemer er noget givet, der holder sammen på det hele, og at de ikke sådan står til at ændre. Nu står vi pludselig i en situation, hvor systemerne revner og sprækker fra det ene øjeblik til det andet.
Når coronakrisen aftager, kan vi vælge at lime sprækkerne sammen. Vi kan også vælge at se ind i dem og måske få øje på glimt af en fremtid, hvor vores økonomi er indrettet, så den er langt mere empatisk og hensynsfuld over for både mennesker og planeten. Det er netop de værdier, mennesker udlever overalt i denne tid. Derfor bør ingen politiker være bekymret over at lade dem gennemsyre den økonomiske politik post corona.
Indlægget er bragt hos Berlingske d. 27. marts, 2020.
Ny klimarapport afslører, klimakrisen rammer os hurtigere og hårdere, end hidtil troet. Læs mere om hvad der skal til for at bremse klimaforandringer.
