Efter seks år hos Greenpeace stopper Helene Hagel snart som klima- og miljøpolitisk leder. Inden da har hun blot ét ønske, som hun formulerer i dette debatindlæg: Skriv et høringssvar om Hejre-feltet.

“Jeg er sikker på, vi kan stoppe dem igen, men denne gang kræver det, at vi er mange, der siger fra,” lyder det her fra Greenpeaces klima- og miljøpolitiske leder, Helene Hagel. ​
©Greenpeace

Når denne måned løber ud, gør min tid i Greenpeace det samme. Men efter seks års tro klimatjeneste ønsker jeg mig hverken blomster eller chokolade. Inden jeg vender mig mod nye eventyr, har jeg kun ét ønske, som jeg inderligt håber, du vil hjælpe mig med at indfri: Jeg vil nå at stoppe Hejre-feltet en gang for alle.

Mens jeg har været i Greenpeace, har jeg fået to børn, og jeg overdriver ikke, når jeg siger, at den ældste stadig spørger, om vi skal holde dansefest og drikke saftevand i dag, fordi mor har lukket et oliefelt på arbejde? Hun var nemlig lige ved siden af den dag i november, da vores advokat ringede og fortalte, at vi havde vundet sagen ved Energiklagenævnet og fået erklæret ny olieproduktion i Ineos’ Hejre-felt ulovlig.

Stop Hejrefeltet – høringssvar

Er du enig i at planerne om at åbne et nyt oliefelt skal stoppes? Så skriv dit eget høringssvar nedenfor

Vær med

Netop Hejre-feltet er blevet mit passionsprojekt – et projekt, jeg i flere år har forsøgt at stoppe. Men som det er med den slags kampe mod verdens største forurenere, går det lidt frem og lidt tilbage. For ja, vi vandt en kæmpe sejr, da vi i november fik erklæret Ineos’ planer om ny olieproduktion for ulovlige. Men olieindustrien er ved at tabe i retssale overalt i verden lige nu, og de giver selvfølgelig ikke op uden kamp. Ineos har indsendt en ny, mere detaljeret ansøgning, som Energistyrelsen netop har sendt i høring. Jeg er sikker på, vi kan stoppe dem igen, men denne gang kræver det, at vi er mange, der siger fra.

Læs Greenpeaces høringssvar her

Vil udlede mere end Danmark gør på 15 måneder

Takket være vores sejr i Energiklagenævnet har Ineos nu som noget nyt regnet på projektets konkrete konsekvenser i form af udledt CO2 ved afbrændingen af den olie og gas, der skal produceres fra Hejre-feltet. Det er første gang i danmarkshistorien, at et selskab lægger de tal frem, og det i sig selv bør få politiske konsekvenser: Hejre-feltet vil udlede 47,5 millioner tons CO2.

Hejre-feltet svarer altså til al udledning inden for Danmarks grænser i et år – plus tre måneder oveni. Det svarer til at sende 20 millioner benzinbiler på gaden i et år. Eller til udledningen fra samtlige danske biler i over syv år.

Er det meget? Er det lidt? Hvad synes du? Og måske vigtigere endnu – hvad synes vores politikere?

Netop fordi vi for første gang kender de helt konkrete CO2-konsekvenser af ny oliejagt, mener vi ikke i Greenpeace, at godkendelsen af dette nye oliefelt bør være endnu en teknisk formalitet, som der ellers er lagt op til. Det her bør være et politisk spørgsmål. Vi skal have beslutningen flyttet fra Energistyrelsen til regeringen, og det er her, dit høringssvar kommer ind i billedet: Forestil dig det samråd, hvor klimaminister Lars Aagaard skal forholde sig til, at flere tusinde borgere har sagt: »Ny oliejagt har ikke min tilladelse!«

Jo flere høringssvar, jo nemmere bliver det at gøre dette til et politisk emne. Ikke en administrativ ekspeditionssag.

Nu kender vi endelig de konkrete konsekvenser i form af afbrændt olie og gas. Som minimum må vi altså efter Energiklagenævnets historiske afgørelse have en politisk debat, så befolkningen kan se, hvilke partier der vil give tilladelse til at åbne nye oliefelter, og hvilke der ikke vil. Faktisk et helt og aldeles oplagt tema i den kommende valgkamp, vil jeg mene.

Nu kender vi endelig de konkrete konsekvenser af Hejre-feltet i form af CO2-udslip. Det er på tide, at vi får en politisk debat, så befolkningen kan se, hvilke partier der vil give tilladelse til at åbne nye oliefelter, og hvilke der ikke vil.
© Jason White / Greenpeace

Er 10.000 dødsfald en ubetydelig konsekvens?

Det var den første pointe: Hejre-feltet skal være et politisk spørgsmål. Ikke en administrativ formalitet. Det håber jeg, du vil skrive ind i dit eget høringssvar.

Og har du så i mellemtiden tænkt over, hvorvidt 47,5 mio. tons CO2 er meget eller lidt? Det er jo ikke verdens største oliefelt, det anerkender jeg. Men det er dog et oliefelt, der statistisk set vil forårsage over 10.700 dødsfald globalt frem mod år 2100. Ifølge anerkendt forskning medfører tilføjelsen af 4.434 tons CO2 statistisk set ét ekstra dødsfald globalt som følge af ekstrem varme.

Det er vigtigt at understrege, at dette tal udelukkende medregner varmepåvirkning. Ofre for storme, oversvømmelser, hungersnød eller konflikter som følge af klimakrisen er ikke talt med. Eller den konkrete pris for disse menneskeliv i kroner og ører.

Men ingen af disse konsekvenser redegør Ineos for i den nye ansøgning. Det var jeg nødt til selv at regne ud. Det er ellers ret ligetil at udregne disse ting med moderne attributionsforskning. Og at udelade denne beregning og disse indirekte konsekvenser for »menneskers sundhed« er faktisk et direkte brud på EU-reglerne, som Energiklagenævnet sidst brugte til at erklære den ældre Hejre-tilladelse ugyldig.

En dråbe i havet

Det var den anden pointe. Statistisk set mere end 10.000 dødsfald globalt. Er det så for mange? Eller er det til at leve med?

»Men det her felt er så lille, det betyder jo ikke noget i forhold til den store globale produktion,« tænker du måske: »Det er jo bedre med dansk olie end russisk, amerikansk eller saudisk…«

Sådan må man faktisk ikke argumentere. Og her kommer min tredje pointe:

Ineos skriver, at Hejre-feltet kun udgør en lille, ubetydelig del af hele verdens CO2-budget. Hejre-feltet vil ifølge Ineos for eksempel kun udgøre 0,0085 procent af udledningerne i 2040 med 50 procents sandsynlighed for at nå 1,5 gradersmålet.

0,0085 procent. Det er godt nok lidt, hva? Og med det argument i hånden, mener Ineos da også, at effekten af afbrændingen af olien er »ubetydelig«.

Men Ineos må ikke bruge dette ’stort tal, lille tal’-argument. Ifølge VVM-direktivet skal et projekts kumulative effekter nemlig vurderes. Man skal sammenholde Hejre-feltet med den for klimaet negative effekt af alle de felter, der allerede eksisterer i dag. Ifølge reglerne skal Ineos altså vurdere, om deres oliefelt er kompatibelt med 1,5 gradersmålet.

Og så må de nødvendigvis have pointen om, at hele verden allerede har planlagt at hente flere fossile brændsler op, end CO2-budgettet tillader, med. Hejre-feltet kommer jo ovenpå et allerede udtømt CO2-budget.

Du kan gøre en forskel

Så spørgsmålet, vi må stille i vores høringssvar, er: Hvor stort skal et oliefelt egentlig være, før det er stort nok til at gøre en forskel, sammenlignet med hele verdens enorme fossile produktion? Jeg har i hvert fald ikke hørt om nogle olieselskaber, der mener, at lige præcis deres planer om ny oliejagt er store nok til at være mere end »uvæsentlige«.

»En dråbe i havet«, kalder de fleste olieselskaber lige præcis deres små, ubetydelige oliefelter. I Norge, i Danmark, i Storbritannien. Så gider du i dit høringssvar måske også minde Ineos om, hvad et hav nu engang består af? Gider du fortælle dem, at bægeret allerede er flydt over?

Og når bægeret allerede er flydt over, så er det irrelevant, om den nye olie kommer fra Danmark (husk lige på, at Ineos er et uigennemsigtigt, multinationalt konglomerat, der ikke engang betaler skat i Danmark – minus ét enkelt år). Olie sælges på et globalt marked til højstbydende. Et »dansk« oliefelt betyder ikke »dansk« olie i din bil. Der skal slet ikke åbnes nye felter, noget sted.

Jeg stopper altså i Greenpeace om lidt. Men inden jeg gør, vil jeg bede dig om at være med til at fortælle Energistyrelsen og regeringen, at vi ikke giver vores tilladelse til mere oliejagt i Nordsøen. Hvis du mener det omvendte, skal du endelig også bare skrive det. Jeg vil bare gerne have, at denne sag ikke (igen) bliver ignoreret af politikerne og henvist til et skrivebord i Energistyrelsen. Vi har frem til den 2. marts.

Indsend dit høringssvar. Kræv politisk ansvar. Så lover jeg, at der er saftevand og dansefest til alle, der vil være med til at sikre, at vi løfter spørgsmålet om ny oliejagt op på regeringens bord, hvor det hører til.

Dette debatindlæg er oprindeligt bragt i Klimamonitor.