Hvordan føles det at opleve klimaforandringerne helt tæt på? Det kan Hanne Tofte Jespersen og Kuno Kjærbye svare på. Den 21. oktober 2023 blev deres sommerhus i Kohaven ved Roneklint ødelagt af den historisk voldsomme stormflod, der hærgede den sydøstlige del af Danmark – noget, der har ændret deres liv for evigt.
Væggene i huset er skrællet af helt ind til isoleringen, og det eneste der står tilbage er ydermurene. I køkkenet hænger overskabene der stadig, men de er også det eneste, der giver en idé om, hvad der engang har været. Det engang så hyggelige sommerhus giver nu ingen mindelser, om de skønne stunder ægteparret har haft der med deres børnebørn, eller de mange koncerter de har spillet der for venner og familie. Afmærkninger fra vandet kan stadig ses – det nåede halvanden meter over gulvet og ødelagde deres lille helle i livet.
Søndag d. 20 oktober var ét-årsdagen for den stormflod, der ramte store dele af de østvendte kyster og efterlod mange sommerhuse, i blandt andet Vordingborg Kommune, i ruiner. Blandt de ramte var Hanne og Kuno, der i 2018 købte deres sommerhus med drømmen om en dag at bo der hele året.
“Min mand og jeg havde faktisk virkelig drømt om at flytte herned permanent. Den drøm, den har vi ikke længere. Det er simpelthen for usikkert.” fortæller Hanne, mens hun sidder i en havestol inde i det skrællede sommerhus og fortæller om sin oplevelse.
“Jeg havde simpelthen aldrig forestillet mig, at jeg skulle se mine ting svømme rundt i halvanden meters dybt vand.”
Ægteparret var i deres sommerhus d. 21 oktober 2023. Det var efterårsferie, og derfor var der flere, som havde valgt at tage ud til sommerhusområdet. De havde fået at vide, at stormfloden kom, og at det kunne blive slemt for området. På dagen og dagen før stormfloden arbejdede beboerne alt hvad de kunne på at forstærke diget med sandsække, men uden held. Vandmængderne var for voldsomme til at de kunne stoppes.
Og mens de sad i sommerhuset, kunne Hanne og Kuno så pludselig se vandet komme. Diget var gennembrudt.
“Jeg sad faktisk og arbejdede inde i det lille rum der, og jeg kunne simpelthen se vandet komme. Man kunne simpelthen se, at nu er det nu, det sker. Hanne havde været så klog at køre vores bil højere op. Det er en elbil. Hvis den først blev ramt af vandet, så havde vi ikke haft den bil mere. Og så var det bare: “Nu er det ud!” Det var bare en oplevelse af, at her er der noget, der er meget større end en selv,” forklarer Kuno, som står udenfor sommerhuset og peger hen imod det sted, hvor vandet kom fra.
Da vandet først kom igennem, var området som et badekar, der blev fyldt i løbet af kort tid. For ægteparret var denne oplevelse helt surrealistisk og noget, som de aldrig havde forestillet sig, at de selv skulle opleve. De blev evakueret fra området og måtte sammen med flere af deres naboer søge tilflugt i den lokale skole. En af beboerne havde taget nogle billeder af, hvordan sommerhusene så ud.
“Han sagde til mig: “Hanne, du bliver nok ikke særlig glad af at se det her.” Jeg havde haft en fuldstændig naiv forestilling om, at vandet ville blive uden for huset. Jeg havde simpelthen aldrig forestillet mig, at jeg skulle se mine ting svømme rundt i halvanden meters dybt vand,” fortæller Hanne med et målløst blik.
Ægteparret brugte ikke kun deres sommerhus til afslapning og familietid, men også som arbejdsplads. Både Hanne og Kuno er musikere; Kuno er komponist og violinist, og Hanne er komponist, pianist og sanger. Om sommeren holdt de koncerter i huset, hvor de åbnede dørene op, så der blev spillet i den store tilbygning, mens gæsterne kunne sidde udenfor og nyde musikken.
Stormfloden ødelagde også uerstattelige genstande af stor personlig værdi.
“Vi havde en del billedkunst. Blandt andet to malerier som min far, der var kunstmaler, havde malet. De er totalskadet. Det er jo nogle immaterielle værdier, der ikke kommer igen. Så får man en eller anden erstatningssum for det, men det er jo ikke det samme. Det gør ondt. Det er bare et spørgsmål om tid, så krakelerer malingen. Og de har også fået skjolder. Det er jo ikke hans kunst længere.” Kuno fortæller også om et flygel, der har betydet meget for ham og Hanne.
“Det er faktisk virkelig tragisk. Det var noget af det ypperste danske kunsthåndværk. Altså, det er jo et kæmpe tab,” siger Kuno mens han peger ind på den tilbygning, som blev brugt til deres koncerter, og hvor flygelet stod. ”Det her er også et tab, men flygelet er uerstatteligt.”
Stormfloden var et chok – men efterspillet er drænende
Selvom stormfloden var en voldsom oplevelse for ægteparret, var prøvelserne dog langt fra slut efter det. Det seneste års kamp for at få erstatning har været et sandt mareridt. Selvom de var nogle af de første, der fik tilladelse til at fjerne isoleringen for at redde huset, er det stadig kun ydermurene, der står.
Og de kan ikke begynde genopbygningen, før der er truffet en afgørelse om erstatningen. Det er muligt at starte byggeriet før, men så får man ikke dækket de omkostninger.
“Man er ligesom sat skakmat, og man må bare vente,” siger Hanne.
I deres sag har de indtil videre haft fire taksatorer, som hver gang skulle sættes ind i sagen. Og ofte har det virket som om, at den dokumentation, de allerede havde indsendt, var blevet væk.
“Så det har egentlig været det allerhårdeste, efterspillet. Det er lige før, at det er værre end den traumatiske stormflodsoplevelse. Den der kamp er virkelig drænende,” siger Hanne.
Kampen om erstatning fortsætter
Inden stormfloden havde Kuno og Hanne fået renoveret sommerhuset og lavet flere tilbygninger, hvilket i alt havde kostet dem 1,2 millioner kroner. Men de har kun fået tilbudt 600.000 kroner i erstatning. Derfor har de hyret en advokat. Selvom det er en ekstra udgift, giver det Kuno håb om, at de nok skal komme igennem dette. Alligevel føler han, at systemet er uretfærdigt.
“Det er uretfærdigt, fordi det jo ikke er alle mennesker, der har forbindelser eller har råd til at tage den udgift. Og de er de store tabere her,” siger Kuno.
Nogle af ægteparrets naboer har da også helt opgivet at få genopbygget deres hjem.
“Blandt de øvrige beboere her, er der også folk, der har mistet deres hjem. Vores nabo, som er en skøn kvinde, der lige er blevet 80 år, og som har boet her i mere end 20 år, hun har opgivet sit hus. Hun orkede det ikke. Det er altså rigtig mange menneskers tilværelse, som er blevet smadret,” forklarer Hanne.
Klimaforandringer kan ramme os alle
Kuno og Hannes oplevelse har ikke kun betydet, at deres sommerhus er blevet ødelagt, det har også åbnet deres øjnene for, hvad de egentlige konsekvenser af klimaforandringerne er.
“Det giver en forståelse for, hvad nogle af de mennesker rundt omkring på hele kloden oplever. Som i Bangladesh, oversvømmelser, krig. Det, vi har oplevet, er bogstaveligt talt vand i forhold til, hvad de oplever. Det giver en større forståelse for, at vi sidder i samme båd. Ja, nu har jeg jo oplevet det på egen krop. Det synes jeg ikke er noget, man skal opleve,” siger Kuno.
Hanne og Kuno udtrykker begge en frustration over, hvordan olie- og gasindustrien bare fortsætter med at bore efter fossile brændstoffer. I sidste ende er det almindelige mennesker, det går ud over, når olieselskaberne først lige skal have tjent de sidste penge, inden de vil stoppe udvindingen.
“Det her har jeg ikke noget belæg for. Det er noget, jeg funderer over. Men det med at “Vi skal lige have de sidste penge op af undergrunden, og så stopper vi.” Det er fuldstændig grotesk,” mener Kuno.
Ægteparret mener også, at der er et behov for at gøre noget forebyggende, i stedet for først at handle efter at ødelæggelserne er sket.
“På den ene side er vi nødt til at fremtidssikre os, men vi er jo også nødt til at omstille. Vi kan jo ikke blive ved med at brænde kloden af. Altså, hvornår stopper vi? Det er en uhyggelig tilpasningsevne, som mennesker har til katastrofer. At vi på en eller anden måde ikke handler forebyggende, men først handler bagefter,” mener Hanne og tilføjer, at der skal gøres noget for at sikre fremtiden for de nye generationer.
“Det må stoppe, at der er de industrier, som tjener penge på at smadre kloden. Jeg har børnebørn, der er teenagere nu. Hvad er deres fremtid, hvis ikke vi gør noget nu?” siger hun med en tydelig bekymring for sine børnebørns fremtid.
Som afsluttende ord nævner Kuno et ordsprog, som han mener mange mennesker glemmer, og bør huske på “Vi ejer ikke jorden. Vi har lånt den af vores børn.”
Gas- og olieindustrien skal stilles til ansvar for deres ødelæggelser
Sidste år blev der rapporteret over 1500 skader efter denne stormflod. Alligevel er 1500 beskadigede hjem ikke i nærheden af de ødelæggelser, vi vil se, hvis vi tillader olie- og gasselskaberne at fortsætte med at varme vores planet op.
Vi ønsker alle et sikkert sted at bo og en tryg fremtid. Tanken om, at vores familie og nærmeste er i fare, er meget skræmmende.
Men, håbet er ikke langt væk. Faktisk ligger løsningerne lige for. Du kan stå sammen med Greenpeace og lægge pres på regeringer og olieselskaber for at stoppe jagten på ny olie og gas. Og sammen kan vi tvinge oliegiganterne til at betale for de skader, de er skyld i. Skriv under her, og vær med til at gøre en forskel:
