Greenpeace har i årtier brugt og forsvaret ytringsfriheden og retten til at protestere for miljøet og klimaet. Olieindustrien med Shell, Total og Eni i front i front arbejder omvendt for at stoppe protesterne. Nu forsøger olieselskabet Energy Transfer at lukke alle Greenpeaces aktiviteter i USA med et erstatningskrav på 2 milliarder kroner. Men vi nægter at få mundkurv på. Denne sag er større end Greenpeace.
Kampen for at passe på planeten kan minde om kampen mellem David og Goliat. Og verdens “Goliat-selskaber” i særligt olieindustrien skyer ofte ingen midler for at stoppe protesterne mod de ødelæggende aktiviteter.
Et af deres favoritvåben er, hvad der kaldes SLAPP-strategien, der står for Strategic Lawsuits Against Public Participation. Strategien går kort fortalt ud på at bruge retten strategisk til at lukke ned for kritiske røster og deltagelsen i den offentlige debat. Det kan i værste fald ramme aktivister hårdt og sætte klimaorganisationer ud af spil.
Sådan et SLAPP-angreb er Greenpeace i USA nu ramt af fra oliegiganten Energy Transfer, der truer med at bruge retten til at kræve et bimlende højt erstatningskrav på 300 millioner dollars – svarende til omkring 2 milliarder kroner. Uden noget grundlag.
Vanvittigt erstatningskrav kan lukke Greenpeace i USA
Der kan ikke herske tvivl om, at oliegiganten ønsker Greenpeace i USA! Alt sammen fordi vi bakkede op om protesterne mod selskabet store olierørledningsprojekt – også kendt som North Dakota Access Pipeline.
Hvis vi lader Energy Transfers grådighed vinde, er noget endnu større end Greenpeace på spil: Ytringsfriheden og retten til at protestere.
Det vil vi selvfølgelig kæmpe alt, hvad vi kan, for ikke sker.
Hvis de vilde anklager fra Energy Transfer går igennem, kan den retssag vælte hele Greenpeace USA økonomisk. Retssagen er sat til at begynde i februar 2025.
Og det er ikke fordi oliegiganten mangler penge – virksomheden har en omsætning på næsten 39 milliarder dollars.
Når man bliver udsat for sådan en SLAPP-retssag, så er det et slet skjult forsøg på at tysse den offentlige kritik helt ned. Men hvordan sker angrebene egentlig?
Her dykker vi ned i truslen mod vores kontor i USA og flere eksempler på SLAPP-sager, hvor selskaber har forsøgt at slå kritikken fra Greenpeace tilbage.
1. Shell vs. Greenpeace
Shell topper listen som selskabet, der har har skabt den største juridiske udfordring for Greenpeace. Shell er det næststørste olieselskab i verden – efter ExxonMobil – og har pladsen som det 15. største selskab i verden. I den grad en“Goliat-kæmpe”.
Årsagen til Shells stævning udsprang af en fredelig protest i 2023, som Greenpeace International var ansvarlig for. Her protesterede Greenpeace-aktivister fredeligt på en af Shells olieplatforme for at gøre opmærksom på selskabets belastning af klimaet. Greenpeace opfordrede Shell til at stoppe sine olie- og gasboringer og tage ansvar for skaderne på miljøet og klimaet, selskabet har forvoldt, ved eksempelvis at give økonomiske bidrag til klimafonden for tab og skader.
I første omgang reagerede Shell med et erstatningskrav til Greenpeace på 8 millioner dollars. Senere foreslog Shell at indgå et forlig, hvor Greenpeace skulle betale 1,4 millioner dollars, og samtidig skulle vi skriver under på et forbud mod at protestere på noget af Shells infrastruktur. Forbuddet skulle gælde i havn eller til havs, hvorsomhelst i verden – og for al fremtid.
Greenpeace UK og International – der fungerer som to kontorer i organisationen – svarede, at vi kunne gå med på protestforbudet, men kun hvis Shell samtidig forpligtede sig til at sænke sit CO2-udslip med 45 procent i i 2030. Et krav, som er i overensstemmelse med en dom i Holland.
Shell har siden gået skridtet videre og indledt en retssag i retten i Storbritannien, hvor de fremlægger erstatningskrav og eksorbitante juridiske omkostninger. Det er et tydeligt forsøg på at få Greenpeace i Storbritannien til at tie stille.
2. Energy Transfer vs. Greenpeace
Og nu kommer vi til den SLAPP-sag med Energy Transfer, der truer det amerikanske Greenepace-kontor på eksistensen. Både Greenpeace International og Greenpeace USA er nu sat til at møde i retten i North Dakota, USA, hvor Energy Transfer altså kræver 300 millioner dollars af os.
Hvis Energy Transfer lykkes med dette ublu krav, kan det blive et alvorligt anslag med konsekvenser for miljø- og klimaaktivismen, ikke alene i USA men i hele verden.
Retssagen handler om protesterne i 2016 fra oprindelige folk ved Standing Rock. Energy Transfers sagsanlæg er bygget på en falsk anklage om, at Greenpeace orkestrede protesterne mod Dakota Access Pipeline ved Standing Rock. Her ser vi ikke alene en SLAPP-strategi til at gøre de kritiske stemmer tavse. Energy Transfer er også i færd med et skamløst forsøg på at omskrive historien om hele bevægelsen mod det enorme rørledningsprojekt. Dermed forsøger selskabet også at fjerne betydnigen af det oprindelige folks lederskab, der hører til en af de stærkeste protester i historien.
Det juridiske hold hos Greenpeace arbejder ikke alene på at forsvare os imod de falske anklager og absurd høje bødekrav, men også at få den voldsomme belastning af miljøet og klimaet fra rørledningen frem i lyset.
Denne SLAPP-retssag er endnu et eksempel på, hvor magtfulde selskaber kan være, når de sætter sig for at stække klimebevægelser, dræne ressourcer og dreje opmærksomheden væk fra problemerne.
3. Resolute Forest Products vs. Greenpeace
Resolute Forest Products en kæmpe producent af træ og papirmasse og har dermed en stor dele i rydningen af skov i verden.
I april 2023 vandt Greenpeace en vigtig kamp i retten, hvor den føderale ret i USA afviste en syv år lang sag, hvor det candadiske selskab havde lagt sag an mod flere Greenpeace-medarbejdere og landekontorer i organisationen.
Resolute Forest Products krævede i sit retslige angreb 100 millioner canadiske dollars XXX kroner – af Greenpeace i forsvaret i et forsøg på at ruinere dem og få lukket kritikken af den ubæredygt skovhugst ned.
Greenpeace bevarede blikket på bolden i sine reaktioner ved at bevise, hvordan Resolutes aktiviteter ødelægger miljøet og naturen samt ved at mobilisere en stor bevægelse, der tog afstand fra angrebet i retten, der var ude a proportioner.
Kampen i retten med Resolute viste, hvor langt nogle selskaber er villig til at gå, når de skal beskytte kerneforretningen, også når forretningen koster ødelæggelser af miljøet.
Angreb på én af os er et angreb på os alle
Greenpeace er selvfølgelig ikke alene om at blive mål for SLAPP-retssager. Vi står sammen med mange andre organisationer og aktivister, når vi kæmper mod de intimiderende strategier, som nogle store selskaber bruger.
Organisationen EarthRights har identificeret 152 sager i USA inden for de sidste ti år, hvor den fossile industri har brugt “SLAPP-våbnet” og andre beskidte tricks for slå tilbage mod kritikere.
I 2020 udgav Coalition Against SLAPPs in Europe (CASE) – som det juridiske kontor hos Greenpeace International bidrog til – en rapport, der dokumenterede 820 SLAPP-sager i Europa, og i 2022 alene var der igangsat 135 sager – en markant stigning.
Udover samarbejdet med denne organisation imod SLAPP-sager, bruger Greenpeace mange kræfter på at juridisk at beskytte aktivister og organisationer, der tager kampen op, når selskabers myndighedsmisbrug. I 2024 så vi en vigtig politisk sejr, da EU vedtog et nyt anti-SLAPP direktiv – det havde vi været med til at arbejde for i fire år. Dette direktiv spiller allerede en vigtig rolle for Greenpeaces kamp mod Energy Transfer.
Klimabevægelsen kæmper for at vinde principielle sager i retten
Greenpeace og den øvrige klimabevægelse forsvarer sig ikke alene mod de store selskaber i retten. Det er også en kamp for at vinde de principielle sager, hvor kløften opstår mellem lov og retfærdighed.
I 2023 lykkedes det at nå en milepæl i kampen for klimaretfærdighed og beskyttelse af mennesker, der rammes af klimakrisens konsekvenser. I april vandt bevægelsen af seniorkvinder, der kalder sig Swiss Senior Women for Climate Protection (KlimaSeniorrinen) en sejr ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor Schweiz blev gjort ansvarlig for sit svigt af at sænke udledningen af drivhusgassen, hvilket blev dømt til at være i konflikt med menneskerettighederne.
Senere samme år klassificerede Den Internationale Havretsdomstol også drivhusgasser som forurening af havet, og dermed blev der trukket en vigtig grænse, der giver bedre mulighed for at beskytte havmiljøet.
Fremskridt som disse er afgørende for, at vi kan holde regeringer ansvarlige, og at vi kan beskytte mennesker i hele verden fra de klimaødelæggelser, som truer.
Disse retssager er på mange måder vigtigere end de afgørende kampe i retten, som i sig selv er alvorlige. Sagerne er også symbol på de store kampe mellem selskabers interesser og klimahandling og på den anden side miljø- og menneskerettighedsorganisationer. Hver en sejr i en SLAPP-retssager og hvert et fremskridt i erkendelsen af klima- og naturkrisens trusler, skaber en præcedens for andre aktivister og organisationer, der kæmper for en grøn og sikker verden.
Til de selskaber, der går denne vej, for at få organisationer og kritikere til at tie: det vil slå tilbage, og vi vil fortsætte med at kæmpe for en grøn og sikker verden.
