I konflikt med Paris-aftalen og landets grundlov giver Norge tilladelse til at efterforske og producere ny olie i den nordlige del af Arktis. Norges grundlov sikrer menneskers ret til sundt miljø, og derfor hiver vi dem i retten – for anden gang.
Ankesagen mod den norske regering er begyndt. Greenpeace Norden og den norske miljøorganisationen Natur og Ungdom vil føre sag i Landsretten mod regeringens tilladelse til efterforskning og produktion af ny olie i den norske del af Arktis.
De to organisationer anklager regeringens udstedelse af olielicenser i Barentshavet til 13 olieselskaber for at være i konflikt med målsætningerne i klimaaftalen fra Paris og i strid med Norges grundlov. Det er første gang, at tilladelser til olieefterforskning udfordres retsligt både i forhold til Parisaftalen og § 112 i Norges Grundlov – den såkaldte miljøparagraf.
Sender olie til hele verden – men tager ikke ansvar uden for egne grænser
“Mens vejrkatastroferne tager til og truer menneskers liv, og verdens lande arbejder for at bremse klimakrisen, går den norske regering i en stik modsat retning med offensive boringer efter ny olie. Det er et stort ansvarssvigt at se et af verdens rigeste lande indlede en ny jagt efter mere af den olie, der har skabt den alarmerende situation. De norske olieboringer i Arktis er i strid med Parisaftalen og Norges egen grundlov, og vi ser frem til at møde regeringen og holde den fast på sit ansvar,” siger Sune Scheller, international projektleder for klimaretssagen, tilstede i Oslo.
Da sagen var for byretten tilbage i november 2017 fandt dommeren, at staten ifølge grundlovens §112 har en forpligtigelse til at sikre nuværende og fremtidige generationers ret til et sundt miljø, som hævdet af Greenpeace og Natur og Ungdom. Imidlertid fandt dommeren ikke grundlag for, at denne rettighed var blevet krænket af regeringen ved udstedelsen af de nye olielicenser, eftersom staten ikke kan holdes ansvarlig for eksporteret olie.
“Det er absurd at høre, hvordan den norske regering fralægger sig ansvaret for olieeksportens voldsomme klimapres, fordi olien brændes af uden for landets grænser. Olie er olie, og lige meget hvor i verden den brændes af, tænder den op under klimakrisen. Norges regering har både et retsligt og et moralsk ansvar for de store mængder olie, der hives op og sendes ud i verden, som vi vil holde dem fast på i retten. Det vil være helt uholdbart, hvis Norge – især som et af verdens rigeste lande – skal kunne slippe afsted med at skrue op for olien og forværre klimaet, når vi tværtimod burde bruge kræfterne på at diskutere, hvem der skal lade den blive i jorden,” siger Sune Scheller.
Ny rekord i antal olieboringer
Det forventes, at der i Norge vil blive udført 55 efterforskningsboringer alene i 2019. Det bringer det samlede antal boringer op på 130 og dermed en ny rekord i Norge. Den stigende olieproduktion i Norge og nogle få andre lande forventes at hæve udbuddet på verdensmarkedet og sænke prisen på olie, hvilket kan vanskeliggøre omstillingen væk fra fossile brændsler.
Norge er i dag verdens syvende største eksportør af drivhusgasser. Hovedårsagen er den omfattende olieproduktion, der sendes ud i verden. Det betyder, at Norges samlede udledninger fra produktionen er ti gange større udenfor landets grænser end i selve landet.
FN’s rapportør for menneskerettigheder og miljø, David Boyd, kritiserede for nylig i skarpe vendinger den norske regeringens olieekspansion, og han opfordrer til, at Norge stopper med at lede efter ny olie. Læs Boyds udtalelse og rapportering her.
Baggrund – klimaretssagen mod den norske regering
- Greenpeace Norden og Natur og Ungdom lagde i 2016 sag an mod den norske regering, da den besluttede at uddele licenser til at bore efter ny olie i Barentshavet til Equinor (tidligere Statoil), Chevron og 11 andre olieselskaber.
- I 2017 blev sagen ført i byretten, hvor retten på den ene side anerkendte, at regeringen har ansvar for leve op til Grundlovens § 112 om at sikre miljøet. Men på den anden frifandt retten regeringen, fordi det høje udslip af C02 sker ved afbrændingen uden for Norges grænser. Det argument vil Greenpeace udfordre igen i appelsagen i Landsretten fra d. 5-14. november.
- Organisationerne Grandparents Climate Campaign og Friends of the Earth Norway har siden tilsluttet sig sagen som støttende parter.