Debatten om atomkraft er tilbage. Derfor er det tid til at gentage de mange og uomgængelige argumenter imod, at vi så meget som overvejer atomkraft her i Danmark.
Informations mangeårige klimajournalist Jørgen Steen Nielsen gennemgår den relevante viden og fakta om atomkraft i en række artikler, der har været bragt i løbet af den seneste måned. Artiklerne er tilsammen en særdeles brugbar gennemgang af de vigtigste argumenter mod atomkraft her i Danmark. Den seneste af hans artikler handler for eksempel om helt ny forskning fra Aarhus Universitet, der konkluderer, at det overhovedet ikke giver økonomisk mening at opføre atomkraft i Danmark.
Her er et overblik over Informations artikler – og links til dem alle, så du selv kan klikke dig ind og gå i dybden. Information har gavmildt åbnet artikelserien for os, så du skulle meget gerne kunne læse den, selvom du ikke er abonnent.
Atomkraft er dyr og langsommelig
I den første artikel i Informations serie om atomkraft sætter journalist Jørgen Steen Nielsen tal på, hvor lidt atomkraft faktisk fylder i den globale energiforsyning i dag. Der sker både et fald i antallet af reaktorer i verden og et fald i den andel af verdens elproduktion, der leveres af atomkraft. Artiklen går i dybden med én af de vigtigste grunde til, at Greenpeace stadig siger “Atomkraft nej tak”, nemlig at atomkraft er langt dyrere og langt mere langsommelig at opføre end vedvarende energiformer som sol og vind. Sol og vind er i dag klart billigere, og investeringerne i de grønne energikilder er 14 gange større end i atomkraft.
Atomkraft er stadig farligt – og det gør den dyr
Nummer to artikel i atomkraft-serien handler om et lige så centralt argument imod atomkraft. Nemlig risikoen for ulykker. Artiklen illustrerer, at den risiko ikke er nem at fastsætte præcist, men at det godt kan konkluderes, at risikoen er lille. Det handler om meget små risici for meget store ulykker med radioaktivt udslip. Og alene fordi risikoen eksisterer, og fordi en eventuel ulykke kan være enddog meget alvorlig, kræver det særdeles dyre sikkerhedsforanstaltninger og komplicerede godkendelsesprocesser at få lov at opføre et atomkraftværk.
Så snart, der opstår tvivl om sikkerheden, fører det ofte til omfattende nedlukninger, som vi aktuelt ser det i Frankrig, hvor en stor del af atomprogrammet er lukket på ubestemt tid, hvilket truer den kommende vinters forsyningssikkerhed i landet. Også krigen i Ukraine, hvor Europas største atomkraftværk ved Zaporizjzja er blevet både beskudt og besat af russiske styrker, sætter fornyet spot på værkernes sårbarhed og risikoen for atomkraftulykker.
30-40 års oprydning og en regning på 1.000 milliarder kroner
Fukushimaulykken i 2011, hvor tre reaktorer nedsmeltede på et japansk atomkraftværk, der blev ramt af en tsunami, er omdrejningspunktet for den tredje Information-artikel. 11 år efter ulykken kæmper man fortsat med oprydning i regionen og på værket. Man kan stadig ikke komme i nærheden af det smeltede uranbrændsel, først om 30-40 år ventes projektet afsluttet med en regning, der kan ende langt over 1.000 milliarder kroner og over 32.000 af regionens borgere lever stadig som evakuerede.
Så selvom strålingen fra atomulykken ifølge FN ikke har gjort nogen japanere syge, blandt andet fordi man lavede en tidlig og meget omfattende evakuering, og fordi 80 procent af udslippet blæste ud over havet, har den altså stadig haft ekstremt omfattende konsekvenser.
Efter 65 år med atomkraft er det radioaktive affald stadig en uløst udfordring
Det er og bliver et kerneargument imod at satse på atomkraft, at ingen lande i dag har en solid og langsigtet plan for det radioaktive affald, deres atomkraftværker producerer. Kun ét ud af 33 lande med atomkraftprogrammer – Finland – er i gang med at konstruere et slutdepot dybt i grundfjeldet til det affald, der skal holdes isoleret fra biosfæren i mindst 100.000 år. Det vil sige, at ikke et gram højradioaktivt atomaffald endnu er stedt endeligt til hvile et sikkert sted. I stedet hober det sig op i midlertidige lagre, der flere steder er tæt på at være fyldt op.
Det handler fjerde artikel i Informations serie om.
Som tilhængere af atomkraft ofte fremhæver, så udleder atomkraftværker ikke CO2. Så i et rent klimaperspektiv er atomkraft langt bedre end olie, kul og gas. Men på grund af problemet med radioaktivt affald, så kan klimaperspektivet aldrig stå alene, når man taler for og imod atomkraft. Det gælder både selve brændselsmaterialet, der ender som højradioaktivt affald, men også selve værket, hvor det hidtil har taget op til 45 at rydde helt op efter et lukket atomkraftværk.
Fremtidens atomkraft er ikke på trapperne
I den femte atomkraft-artikel fra Information sætter journalist Jørgen Steen Nielsen fokus på fremtiden for atomkraft, som tegner til at blive domineret af små avancerede reaktorer. Små atomreaktorer er mindre kapitalkrævende og angiveligt mere sikre end de traditionelle, siger fortalerne. Men udover, at der stadig er en del debat om, hvorvidt de fordele nu også er reelle fordele, så er de små reaktorer her ikke endnu. Og mere end 70 forskellige design konkurrerer om at vinde markedet. Blandt dem de to danske startups Seaborg Technologies og Copenhagen Atomics. Og de er så forskellige, at det næppe giver mening for offentlighed eller myndigheder at tale om ’ja’ eller ’nej’ til den nye generation af atomkraftværker – det er mange forskellige ting, som kræver hver sin granskning og stillingtagen. I dag er kun tre ud af de 70 udviklingsprojekter nået til idriftsættelse – to russiske og et kinesisk. En verden, der får en masse af sin strøm fra små atomreaktorer er altså ikke lige rundt om hjørnet.
Helt ny dansk forskning: Atomkraft alt for dyr for Danmark
I den sidste artikel i serien om atomkraft zoomes der ind på Danmark. For dugfrisk forskning fra Danmarks førende energieksperter konkluderer det, som Greenpeace og mange andre har sagt længe: Atomkraft giver ingen mening for Danmark. Det er langt billigere for os få vores strøm fra vind og sol – atomkraft er dobbelt så dyrt – både på kort og på langt sigt.
Forskerne siger selv, at de har gennemført den nye forskning, fordi der er brug for fakta i den nyopblussede debat om atomkraft. De har “foretaget en direkte sammenligning af omkostningerne ved at producere el fra henholdsvis vind, sol og atomkraft”. Fakta om Atomkraft – Input til en faktabaseret diskussion af fordele og ulemper ved atomkraft som en del af den grønne omstilling hedder analysen, forfattet af blandt andre tidligere overvismand og formand for Klimarådet, professor Peter Birch Sørensen, KU, Brian Vad Mathiesen og Henrik Lund, der begge er professorer i energiplanlægning på Aalborg Universitet, medlem af Klimarådet Poul Erik Morthorst, DTU, professor i energiøkonomi Marie Münster, DTU, professor i livscyklusvurdering Henrik Wenzel, SDU, eksperimentalfysiker Gorm Bruun Andresen, Aarhus Universitet samt ni andre hjemlige forskere.
“Selv når atomkraftens fordele indregnes, så vil en grøn omstilling med atomkraft være markant dyrere end en grøn omstilling uden atomkraft,” lyder konklusionen fra forskerne, der også skriver, at “de potentielle fordele i energisystemet ved atomkraft ikke er tilstrækkelige til at opveje de ekstra omkostninger ved atomkraften”.
Én af de potentielle fordele – som danske atomkrafttilhængere også ofte peger på – er at atomkraft kan levere en mere konstant produktion af el i modsætning til den mere svingende produktion fra sol og vind. Forskerne anerkender, at det er en fordel, men konkluderer altså alligevel, at fordelen ikke er stor nok til at opveje ulemperne (radioaktivt affald og sikkerhed). Ifølge forskerne vil andre energikilder kunne fungere bedre og billigere som de stabile kilder i energisammensætningen. De nævner især gasturbiner, der skal køre på biogas.
For her til sidst at gøre det klart, at Greenpeace og landets førende energieksperter ikke er alene med vores vurderinger af, at Danmark hurtigst muligt skal droppe idéen om atomkraft, så lad os slutte med at citere direktøren for Seaborg (et af de to danske start ups, der forsøger at udvikle fremtidens lille atomreaktor). Han skrev nemlig i 2019 i Altinget, at “diskussionen om at bygge atomkraft i Danmark er irrelevant”.