Opgøret med storproduktionen af dyr udeblev. Business-as-usual bestod. De grønne støtteordninger er udvandede, meget af landbrugsstøtten vil fortsat flyde til den store kødindustri – og støtten følges med minimale krav til at skabe plads til natur.

© Fred Dott/Greenpeace

Med stor forsinkelse kom den så – den foreløbige kulmination på en af EU’s helt store politiske kampe. For nylig stemte EU-Parlamentet for et kompromis for sin position til en reform af EU’s landbrugspolitik, den såkaldte CAP (Common Agricultural Policy), der forventes at træde i kraft i 2023 og skal sætte retningen for EU’s landbrug syv år ud i fremtiden.

Vi taler om prioriteringen af en tredjedel af EU’s budget med landbrugsstøtten, der i dag særligt understøtter den industrielle produktion af kød- og mejerivarer.

Så det brændende spørgsmål er: Vil reformen, der skal forhandles videre mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen, vise vejen for det skrigende behov for omstilling af landbruget til markant mindre animalsk produktion, så vi kan bremse natur- og klimakrisen? Vil reformen i højere grad støtte de mindre landbrug og omstillingen til et mere miljøskånsomt og klimavenligt landbrug med større fokus på at dyrke plantebaseret mad?

I vid udstrækning desværre ikke. Set med klimaets og miljøets øjne er det kompromis, der blev stemt igennem i EU-Parlamentet et kæmpe svigt. Derfor må opfordringen lyde, at det skal sendes tilbage til start i Kommissionen.

Den opfordring er meldt ud fra en bred gruppe af organisationer, heriblandt Greenpeace, ligesom kravet støttes af en stor del af Parlamentsmedlemmerne, der stemte for et forslag om at tage kompromiset af bordet og starte forfra – men desværre ikke fik flertal.

Hvorfor bør reformen sendes tilbage til start i Kommissionen?

Helt overordnet er dette forslag ikke en reel landbrugsreform. Der lægges ikke op til en gennemgående forandring af EU’s eksisterende industrilandbrug, der med sin enorme produktion af dyr lægger beslag på store dele af Europas jord til dyrkning af foder og står for 17 procent af EU’s udledninger af drivhusgasser. Som Greenpeace har dokumenteret i en nylig analyse, går hele 62 procent af EU’s afgrøder til dyrefoder – og kun 23 procent går til mad til mennesker.

Opgøret med storproduktionen af dyr – en disciplin med Danmark helt i front – udeblev. Business-as-usual bestod. 

Her er nogle nedslag i  problemerne ved EP’s kompromis, som giver grund til at sende CAP-reformen tilbage til start.

De grønne støtteordninger er udvandede og kan blive tomme skaller. De såkaldte eco-schemes er afgørende for, at der med støtten til landmændene følger grønne, øremærkede krav. Men de nuværende krav står udvandede og usikre, og man kan lave “falske” grønne tiltag og alligevel få støtte. Man kan fx købe plastic-legetøj af hensyn til dyrevelfærden på en bedrift med 10.000 dyr – og alligevel fortsætte den belastende produktion. 

Meget af landbrugsstøtten flyder fortsat til den store kødindustri. Parlamentets udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) har ellers foreslået et loft for antal dyr per hektar for at modtage støtte. Det forslag blev ikke vedtaget.

Landbrugsstøtten har minimale krav til at skabe plads til natur. En af betingelserne for at få landbrugsstøtte er, at landmanden giver plads til en procentdel natur af sin jord – svarende til de såkaldte “grønningselementer”. Men der lægges fremover kun op til et krav om 5 procent natur, præcis som i dag, hvilket er alt for lavt.