Regeringens trepartsaftale blev præsenteret som en grøn gave til naturen og klimaet, men virkeligheden er en anden. De største gaver går til Danish Crown, Arla og landbrugsindustrien.

Juletiden nærmer sig, men for landbrugsindustrien blev det tidligt jul i år. Den 18. november kunne regeringen breake, at sidste sløjfe var bundet om den såkaldte grønne trepartsaftale. En aftale, der skulle få landbruget i grønne omdrejninger for at passe på naturen og klimaet. 

Men regeringens trepartsaftale er mest af alt en stor og tidlig julegave til Danish Crown, Arla og Landbrug & Fødevarer.

Statsminister Mette Frederiksen manglede næsten kun hvidt skæg og sin røde signaturdragt, da hun i rollen som julemand kunne sende en gaveregn til en lettet landbrugsindustri, assisteret af hjælperne Troels Lund Poulsen, Venstre, og Lars Løkke Rasmussen, Moderaterne.

Satiretegning af Bob Katzenelson viser Mette Frederiksen som juleman, der giver til landbruget.
Julen faldt tidligt for landbrugsindustrien i år. Satiretegner Bob Katzenelson har stået for tegningen, som Greenpeace har indrykket som annonce i Dagbladet Information.

Her er 5 af de største julegaver til landbruget:

1. Lav og sen klimaafgift

Regeringens helt store treparts-gave var en klimaafgift så lav, at landbruget stort slipper for at betale sin forurening.

Landbruget skal kun betale en effektiv klimaafgift på 120 kr. per ton CO2 – seks gange mindre end afgiftsniveauet for industrien. Det bliver ikke alene en lav afgift, den vil også blive indfaset sent. Landbruget vil først mærke afgiften i 2030 fremfor i 2027, som ekspertgruppen har anbefalet. Det vil være med til at fastholde Danmark som verdens største dyreproducent til skade for vores natur og klima.

2. Forureneren betales – hver dansker lægger 8.800 kr.

Trepartsaftalen vil koste omkring 52,7 mia. kr., vurderer tænketanken Kraka. Det betyder omregnet, at hver dansker i snit vil lægge 8.800 kroner. Grøn omstilling vil og skal koste os som samfund, men pengene skal gå til reel grøn omstilling. I trepartsaftalen er der for mange gaver til landbruget og for lidt ansvar og forpligtelse for naturen og klimaet.

3. Mindre regulering af kvælstof 

Kvælstofregulering er afgørende for at redde fjordene og de indre farvande, men dét skruer regeringen ned for. Manglen på regulering betyder, at meget af landbruget kan fortsætte som det gør i dag, og det vil være op ad bakke at få taget nok landbrugsjord ud, så vi kan få mere natur.

Herudover vil udtagningen af landbrugsjorden komme alt for sent, hvis vi skal vække de døde fjorde til live og i nær fremtid se masser af ålegræs, fisk og bunddyr igen.

4. Flere frivillige aftaler med landbruget

Vi har lært af de sidste 40 års kuldsejlede indsatser, at frivillige aftaler med landbruget ikke virker. Men trepartsaftalen skruer ned for reguleringen af kvælstof og op for graden af frivillighed. 

Tilbage i 2021 blev man med Landbrugsaftalen enige om, at landbruget skulle reducere den årlige udledning af kvælstof med 1.500 ton i 2027. Tre år senere er resultatet til at overse. Vi kan konstatere, at landbruget har ansøgt om projekter, der kan redudere 154 ton årligt.

5. Pengestrøm til dyreproduktion og “tech fixes”

Trepartsaftalen er designet til at holde fast i Danmarks nuværende dyreproduktion, der er verdens største målt per indbygger. Der vil flyde store pengestrømme til teknologi til Danmarks rekordstore produktion af dyr, der ikke er løsningen, men en hovedårsag til naturens og klimaets krise.

Trepartsaftalen vil langt fra skabe den nødvendige grønne omstilling i landbruget, og forandringerne vil ikke være mange. Og de vil ske langsomt. Aftalen vil holde hånden under den store produktion af dyr ved at give millioner af støttekroner til teknologi, og det vil fortsætte den nuværende retning, der skader vores jord, vand, luft og klima.