De store oceaner med alt hvad de indeholder af hvaler, skildpadder, ål og særlige leveområder har efter mange års FN-forhandlinger endelig fået deres egen “Paris-aftale”. En kæmpe sejr for Greenpeace og den globale biodiversitet. 

Greenpeace har i årtier arbejdet for at få en verdensomspændende havtraktat. Under den forrige forhandlingsrunde i 2022 projekterede vi denne besked til FN-landene på Brooklyn Bridge i New York. © POW / Greenpeace

Greenpeace har i årtier stået i front i kampen for at beskytte verdenshavene. Nu har vi sammen skabt en milepæl, der skal give ro og åndehuller til havets planter og dyrearter. 

Efter mere end ti års forhandlinger er FN-landene endelig blevet enige om en havtraktat, som fra 2030 skal beskytte biodiversiteten i mindst 30 procent af verdenshavene. Hidtil har kun været 1 procent været beskyttet.

Vi er ikke i mål, men resultatet skriver sig ind i den store politiske historiebog. Intet mindre. 

”Det er kæmpestort. Det er en slags Paris-aftale for verdenshavene. 70 procent af alt liv findes i vores have, og vi har indtil nu ikke haft regler, som har beskyttet de største områder,” siger kampagnechef i Greenpeace, Sune Scheller.

Det er ikke for sent

Aftalen handler blandt andet om at udpege beskyttede områder, hvor man kan begrænse skibsfart, dybhavsminedrift eller fiskeri. For i modsætning til i de nationale farvande omkring kysterne, hvor det er de enkelte landes lovgivning, der skal beskytte mod f.eks. overfiskeri, så er der lige nu meget få regler, der beskytter biodiversiteten i internationalt farvand. Så det er på høje tid, at vi handler.

”Vi har jo i høj grad udtømt store dele af vores kystnære farvande, og vi ser nu en fiskeriindustri, som rykker mod verdenshavene – længere og længere ud,” siger Sune Scheller.

Men den gode nyhed er, at selvom verdenshavene er under et stort pres, så har vi stadig mulighed for at gøre noget, inden det er alt for sent:

”Lyspunktet er, at selvom vi er begyndt at tage bidder af verdenshavene fra forskellige sider, så er der faktisk også rigtigt meget liv tilbage derude. Så det er måske rent faktisk en lidt ny oplevelse for os, at vi er i stand til at stoppe noget, inden det er for sent.” 

Pukkelhvalen er et af de store pattedyr, som forhåbentlig snart får store beskyttede arealer at boltre sig på.
© Paul Hilton / Greenpeace

De næste skridt

FN-aftalen gælder for det, vi kalder det åbne hav, som dækker omkring halvdelen af jordens overflade, og er alt det, der ligger mere end 200 sømil fra kysterne. Aftalen er en såkaldt rammeaftale, hvilket betyder, at den ikke beskriver hvilke områder, der er tale om, eller hvordan de skal beskyttes. Men den sætter rammerne for, hvordan FN-landene skal arbejde videre med beskyttelsen i de kommende år.

”Den her aftale er fuldstændig nødvendig for, at de næste skridt kan ske. Nu skal den implementeres, og det er landene, der skal ind og levere en indsats, for at det lykkes,” forklarer Sune Scheller.

Over 5 millioner underskrifter

Greenpeace har i mange år kæmpet for at få en fælles havaftale for alle verdens lande og vi har fået hjælp af omkring 5,5 millioner mennesker, som har sat deres underskrift og dermed har været med til at presse på for at få en stærk traktat. Det stærke folkelige pres har helt sikkert sin andel i, at FN-landene efter flere mislykkede forsøg endelig er blevet enige. Nu er det vigtigt at vi holder fast. De kommende års forhandlinger bliver afgørende for, hvor meget liv vi beskytter.

”Helt overordnet er vi blevet mere bevidste om både klimakrisen og biodiversitetskrisen og ikke mindst om, hvor enormt store konsekvenser det får for os, hvis der ikke bliver gjort noget ved det. Det håber jeg, at man kan tage med over, når aftalen skal effektueres, for det er klart, at når det bliver konkret, så ser vi også, hvilke landes interesser det vil gå ud over, og så vil vi formentlig også se, at nogle lande begynder at modarbejde dele af aftalen,” siger Sune Scheller.