De jyske heder og vores følsomme natur er truet af landbrugets gødning. Danmark er på kurs mod EU-lovbrud og løsningen er at skære ned på antallet af landbrugsdyr.
Langs den jyske vestkyst og ind i det midtjyske strækker sig de smukke og kuperede heder, der er indbegrebet af dansk natur. Helt fra Sønderjylland og op til det idylliske landskab ved Rebild Bakker ser vi både de tørre og fugtige heder, hvor lyngen gror vildt, og et unikt plante- og dyreliv har hjemme lige netop her.
Men denne natur kan i nær fremtid måske kun opleves i vores historieskrivning og erindringer. Hvis udviklingen fortsætter som nu. Danmarks heder og klitheder er nemlig del af de følsomme naturtyper, der er under pres fra landbrugets forurening med kvælstof.
Vi kan miste følsomme naturområder inden for 20 år
Udledningerne, der især kommer fra Danmarks intensive svine- og kvægproduktion og gødningen af landbrugets marker, bevæger sig via luften, og forureningen med kvælstof er en stor trussel mod den følsomme natur og sjældne arter af planter og dyr. Det konkluderer en ny rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi hos Aarhus Universitet, som Greenpeace har bestilt.
“Vi risikerer at miste de naturtyper, der er med i rapporten, inden for 20 år, hvis der ikke bliver gjort noget nu,” fastslår Jesper Leth Bak, seniorrådgiver på Institut for Terrestrisk Økologi ved Aarhus Universitet og forfatter til rapporten.
“Den danske naturs tilstand forværres med høj hast. Alle fire naturtyper, vi har set på, er kraftigt pressede af kvælstofforurening, og vi ser det samme billede for store dele af den danske natur, som er følsom overfor kvælstof. Problemet er, at den aktuelle indsats slet ikke er nok til at genskabe naturens balance. For at vende udviklingen er der brug for både at sænke mængden af kvælstof, der udledes til luften, og at skrue op for genopretning og pleje af naturen,” siger Jesper Leth Bak.
Læs mere i Politikens artikler HER og HER
Greenpeace har bestilt den uafhængige forskningsrapport for at få en aktuel status på naturens krisetilstand og klarhed over, hvad der skal til for at komme naturen til undsætning. Rapporten er altså udført med fuld armslængde, og Greenpeace har ikke haft indflydelse på dens metodevalg eller konklusioner.
For første gang i seks år får vi nu – baseret på NOVANA-målinger – et opdateret billede af tilstanden af fire danske naturtyper, der er særligt sårbare overfor kvælstofforurening, og som er beskyttede Natura 2000-områder under EU’s såkaldte habitatdirektiv. Der er tale om tør indlandshede, våd hede, klithede og kystklitter med enebær – alle naturtyper, som Danmark altså er forpligtet til at beskytte.
Biodiversitetskrisen er en kvælstofkrise
Rapporten viser, at biodiversitetskrisen i høj grad er en kvælstofkrise.
Vi får her et præcist indblik i, hvor pressede de vigtigste hede- og kystnaturtyper er. Og da udviklingen hos disse er repræsentativ for de i alt omkring 20 kvælstoffølsomme naturtyper på land, heriblandt søer, strandenge, vandhuller, moser og overdrev, kan man regne med at få samme billede, hvis man retter blikket mod udviklingen her.
“Kvælstofpuljen i jorden er mere end fordoblet, og tilstanden er i stadig og forholdsvis hastig forværring,” lyder det i rapporten. Disse naturområder vil ikke få det bedre, og en lang række plante- og dyrearter vil forsvinde fra dansk natur, medmindre der meget snart bliver grebet ind politisk for at løse kvælstofproblemet.
Rapporten konkluderer således, at de nuværende reduktionsmål og reguleringen af udledningen af kvælstof til naturen ikke rækker til at få den kvælstoffølsomme natur i god tilstand.
Status quo er ikke en mulighed, hvis vi skal redde naturen.
Farvel til følsomme planter, dyr og sommerfugle?
Landbrugets udledning af kvælstof er den store årsag bag det eskalerende naturtab. Til vands og på land. Vores havnatur langs kysterne er mange steder forvandlet til livløse landskaber uden fisk og fauna, som Greenpeace har afdækket i dokumentaren Ørken under vandet.
På land er historien desværre ikke meget bedre. Ikke nok med at landbrugsindustriens mange marker tager enormt meget plads fra naturen på land, kan man sige, at den også kvæler den smule natur, der er efterladt plads til.
Lyng, klokkeensian, djævelsbid og andre hede- og klitplanter har det bedst i sandet mager jord uden for meget næring – altså kvælstof. Kommer der for meget næring bliver de, ja, kvalt, af planter som græs og brændenælder, der elsker den fede næring. Græs og brændenælder er selvfølgelig også natur – men det bliver en trist og ikke særlig mangfoldig natur, vi får, hvis vi mister de planter, blomster og insekter, som er karakteristiske og helt særlige for dansk natur.
Den orange sommerfugl hedepletvinge, der lever på fugtige heder og enge uden gødning lægger for eksempel sine æg på blomsten djævelsbid. Og uden den lille lilla blomst, så ingen hedepletvinge-æg og kommende generationer af sommerfuglen.
Ringe naturtilstand bringer Danmark på kurs mod EU-lovbrud
Desværre ser fremtiden dyster ud for disse magiske plante- og dyrearter i de følsomme habitater, medmindre der sættes markant ind politisk for at få landbrugets forurening ned og for at genoprette naturen.
Her er det værd at bide mærke i særligt én sætning i rapporten: de beskyttede naturområder er i “hastig forværring”.
Det er selvsagt alvorligt for naturen. Men det betyder også, at Danmark har direkte kurs mod lovbrud med EU’s Habitatdirektiv, som Danmark var med til at vedtage tilbage i 1992. Direktivet forpligter os nemlig til at bevare sjældne eller truede naturtyper og arter og undgå, at disse naturtyper og arternes levesteder forringes.
I Danmark har vi 257 Natura 2000-områder, som vi med direktivet forpligter os til at bringe i god tilstand og beskytte mod forringelser.
“Rapporten bør få alarmklokkerne til at ringe meget højt hos regeringen og Folketinget. Det er dybt alvorligt og et kolossalt politisk svigt, at vi nu er på kanten til at miste den natur, som vi for 30 år siden forpligtede os til at bevare,” siger Kristine Clement, kampagneleder for landbrug, natur og skov hos Greenpeace.
Og hvor stiller det så Danmark, hvis kvælstofkrisen får lov at fortsætte, og vi ikke i nær fremtid får skruet gevaldigt ned for produktionen af køer og svin, der holder gang i gyllesprederne på de enorme, intensivt dyrkede marker? Vi taler marker, der fylder 60 procent af landskabet, og hvoraf 80 procent af afgrøderne ender som foder for landbrugsdyr.
Det bringer os så meget på kollisionskurs med Habitatdirektivet, at danske politikere i fremtiden kan blive tvunget til at gribe ind ved problemets rod – altså landbrugets mange svin og køer – for at beskytte naturen.
“Vi står nu i en alvorligt naturkrise, fordi den ene regering efter den anden har lukket øjnene for, at landbrugsindustrien har forurenet vores land og vores vand med kvælstof. Også den nuværende regering har indtil videre sat hensynet til industrilandbrugets kortsigtede økonomiske interesser over naturen. Hvis vi skal undgå at miste den vidunderlige danske natur, som vi alle kender og holder af, er miljøminister Magnus Heunicke og regeringen nødt til nu at gribe resolut ind og sætte gang i en omfattende omstilling af landbruget, så det igen kan komme i balance med vores naturgrundlag,” siger Kristine Clement.
Problemets rod: alt for mange køer og svin
Og problemets rod, der må gøres noget ved – det er til at få øje på. Også selvom dyrene er “gemt” i enorme fabrikslignende stalde. Danmark har i dag verdens største kødindustri (målt per indbygger). Samtidig og i høj grad forbundet med dette, skraber vi bunden i EU som landet med mindst beskyttet natur.
De seneste årtiers udvikling i landbruget har ført til, at læhegn og småbiotoper i landbrugslandet er blevet fjernet i takt med, at markerne har indtaget større dele af det danske land. Samtidig har landbruget bevæget sig mod mere monokultur. De samme få afgrøder, der som nævnt mest er beregnet til foder, dyrkes, gødes og sprøjtes intensivt, så andre arter af planter, insekter og svampe forsvinder – og dermed også agerlandets fugle.
Kan ende som i Holland med tvangslukninger af landbrug
Den problemstilling kender man også til i andre nordeuropæiske landbrugslande. I Holland har man for eksempel på den hårde måde måttet lave en hård opbremsning i landbruget som konsekvens af kvælstofkrisen.
Hollands natur, der har mange af de samme naturtyper som i Danmark, har i en årrække modtaget så meget kvælstof, at landet er røget i clinch med Habitatdirektivet.
For at stoppe tabet af natur og bringe naturen tilbage i god tilstand, har Holland sat et mål om at nedbringe kvælstofforureningen med 50 procent i 2030. For at det kan lade sig gøre, har landets regering erkendt, at det er nødvendigt at opkøbe og lukke omkring 30 procent af landets store kvæg- og svineproduktion.
“Den jyske hede er mit barndomslandskab, hvor jeg har plukket tyttebær med min mormor, siden jeg lærte at gå. Det gør mig uendelig trist at tænke på, at jeg måske ikke kommer til at kunne dele samme oplevelse med de børnebørn, som jeg håber på at få en dag. Det er afgørende, at regeringen og Folketinget laver en akut redningsplan for vores smukke danske natur, som sikrer en god og gradvis omstilling af landbruget til igen at komme i balance med vores naturgrundlag. Jo længere vi venter, jo sværere og dyrere vil det blive – både for erhvervet og for resten af samfundet,” siger Kristine Clement og fortsætter:
“Et oplagt første skridt, som regeringen omgående kunne indføre uden store økonomiske konsekvenser, er at indføre et byggestop for nye stalde og staldudvidelser, der ligger inden for to kilometers afstand af kvælstoffølsom natur, som er beskyttet under Habitatdirektivet eller naturbeskyttelsesloven.”
Vær med i kampen for naturen
Det er helt nødvendigt at ændre og udvikle landbruget, så vi sikrer, at vi også i fremtiden fortsat kan gå ture langs den jyske vestkyst og nyde synet af de smukke, varierede, kuperede og farvestrålende strækninger af hede, hvor stærene mæsker sig i sortebær, bierne summer, og man kan være så heldig at få øje på hugorm. At vi også om 20 og 30 år har en rig natur, vi kan opleve og være del af.
Du kan også være med. Skriv under HER for at få regeringen og miljøminister Magnus Heunicke til at komme naturen til undsætning
VI ER VED AT MISTE VORES NATUR – DET SIGER RAPPORTEN OM DANMARKS FØLSOMME NATUR
At de undersøgte naturtyper, som er forskellige typer hede- og klitnatur, alle er kraftigt belastede af kvælstof. Naturens tilstand er i stadig og hastig forværring.
At Danmarks reduktionsmål og reguleringen af kvælstofudledninger ikke er tilstrækkelige til, at de kvælstoffølsomme naturtyper kan bevæge sig i retning af gunstig tilstand.
Hvis udviklingen skal vendes, kræver det både, at udledningerne af kvælstof – internationalt og i Danmark – sænkes markant, og at der gøres en væsentlig indsats for at genoprette og pleje naturen for at fjerne kvælstof.
