Greenpeace, miljøorganisationer og aktivister har kæmpet for det i lang tid, forskere har råbt vakt i gevær. Nu har den norske regering endelig droppet de risikable planer om minedrift dybt på havbunden.
Den skrøbelige og udsatte natur på havbunden i Arktis har netop fået en stor og tidlig julegave. Den norske regering har besindet sig og stoppet udbudsrunden for dybavsminedrift i den norske del af Arktis.
Men det er ikke en gave, som bare er blevet foræret af hjertets grønne lyst, og det burde egentlig ikke være til forhandling. Det er resultatet af en arbejdssejr og mere end et års massivt pres fra Greenpeace og mange andre organisationer og forskere, som har kritiseret den norske regering for sine planer om sætte jagten ind efter metaller på havbunden.
Et område på størrelse med Italien får nu ro
“Det her er en kæmpe sejr. Efter hårdt arbejdet fra miljøorganisationer, aktivister, forskere og fiskere har vi sikret en historisk sejr for beskyttelsen af havet, for nu åbningen for dybhavsminedrift i Norge endelig bremset. Bølgen af protester imod dybhavsminedrift vokser, og vi kommer ikke til at lade industrien ødelægge det unikke liv dybt på havbunden, hverken i Arktis eller andre steder,” siger Haldis Tjeldflaat Helle fra Greenpeace-kontoret i Norge, hvor hun leder kampagnen imod dybhavsminedrift.
Norges regeringspartier med statsminister Jonas Gahr Støre i spidsen er kommet på bedre tanker efter hårde finanslovsforhandlinger med Socialistisk Venstreparti (SV), så de nu er blevet enige om at hive i bremsen for tilladelser til dybhavsminedrift i 2024 og 2025.
I januar i år åbnede regeringen ellers op for, at industrien kunne undersøge havbundens muligheder for minedrift i et arktisk havområde, der er lige så stort som Italien – nærmere bestemt mellem Svalbard og den arktiske ø Jan Maven. Et halvt år senere gik regeringen så skridtet videre og åbnede den første udbudsrunde, som i starten af 2025 skulle give selskaber lov til at begynde de boringer, der udgør en alvor trussel mod havets natur og dyreliv.
Pinligt at se Norge føre sig frem som beskytter af havet
“At stopppe de norske planer om dybavsminedrift er et vigtigt skridt for at stoppe hele industrien i at ødelægge livet på havbunden. Enhver regering, der dedikerer sig til at beskytte havet, kan ikke samtidig støtte dybhavsminedrift. Det har været virkelig pinligt at se Norge vise sig frem et land, der beskytter havet, mens man har lagt planer om at give grønt lys til havødelæggelse i vores eget farvand,” lyder det fra Haldis Tjeldflaat Helle.
Mange danskere har også engageret sig og skrevet under på Greenpeace-protesten for at stoppe Norges dybhavsboringer. Og med et stort pres i fællesskab er det nu lykkedes.
Men de risikable boreplaner har ikke alene mødt protester i Norge og de nordiske lande, men også internationalt. EU-Kommissionen har udtrykt stærk bekymring for miljøkonsekvenserne, og 119 europaparlamentarikere har skrevet et åbent brev for at få deres norske kolleger til at stoppe den politiske åbning for mineselskaber – og endelig har mere end 900 havforskere krævet, at dybhavsminedrift bliver sat på pause på globalt plan.
“Millioner af mennesker fra hele verden kræver, at regeringer står imod de alvorlige trusler fra dybhavsminedrift for at værne om verdens have. Det her et stort fremskridt for beskyttelsen af Arktis, og nu er det tid til, at Norge slutter sig til de over 30 lande og kræver et moratorium (foreløbigt forbud, red.) imod dybhavsminedrift, så Norge kan vise sig som en ægte helt for havet,” siger Luisa Casson, der arbejder for Stop Deep Sea Mining-kampagnen hos Greenpeace International.
Norge har en mindretalsregering, der består af Arbeiderpartiet og Centerpartiet, som altså har fundet fodslag med Socialistisk Venstreparti om at give havbunden ro fra mineindustrien. Aftalen om at skrinlægge planen om dybhavsminedrift vil gælde frem til næste stortingsvalg i september 2025.
