Greenpeace og et hold hvalforskere er sejlet ud til det område, hvor de norske myndigheder har åbnet op for minedrift på havbunden. De skal undersøge hvilke havpattedyr, som kan blive påvirket af minedriften. Efter den første dag med undersøgelser har de observeret, hvad der sandsynligvis er fire forskellige grupper af kaskelothvaler i et af de foreslåede havområder til minedrift.
Kaskelothvaler i området åbnet for minedrift på havbunden i Arktis
Kaskelothvalen er den største af alle tandhvaler. Den er blandt de hvalarter, som kan dykke dybest, og den kan dykke ned til mindst 2.000 meter. Her jager den efter blæksprutter og dybvandsfisk.
“Dette er slående resultater. Vi lavede undersøgelser langs en stejl skråning på havbunden, og forventede at gøre nogle akustiske fund, men ikke i denne størrelsesorden. Vi har haft lyde fra kaskelothvaler i undervandsmikrofonen hele dagen. Mindst én af flokkene var i gang med at jage efter føde, og det var tydeligt, at området har en stor betydning for bestanden af kaskelothvaler i denne del af Nordatlanten.” siger Kirsten Young fra University of Exeter, der er chefforsker fra Greenpeace ekspeditionen i Arktis.
Ekspedition i området åbnet for minedrift på havbunden – følg Greenpeace skibet Witness her
Regeringen har udsendt et høringsforslag om minedrift på havbunden
Den 26. juni 2024 sendte den norske regering et høringsforslag ud til den første udbudsrunde for tilladelser til at udvinde havbundsmineraler. Forslaget omfatter 386 blokke, og det samlede areal af alle blokke svarer til et område, der er dobbelt så stort som Danmark.
Greenpeace er sejlet gennem Vøringsutstikkeren, hvor der er fundet manganskorper som mineselskaberne er meget interesseret i at udvinde.
“Her er der tale om unikke og uberørte naturområder, som er hjem til et rigt dyreliv. Vi ved ufattelig lidt om konsekvenserne af minedrift på havbunden for havmiljøet, både for dyr og længere oppe ved vandoverfladen. Med den norske regerings satsning på minedrift på havbunden risikerer vi at ødelægge disse økosystemer, før forskerne får tid til at forstå dem. Det er forskningsfjendtligt, uansvarligt og det modsatte af det, vi har brug for midt i en natur- og klimakrise”, siger Haldis Tjeldflaat Helle, kampagnedeleder for dybhavsminedrift hos Greenpeace.
Regeringen forsvarer minedriften ved at sige at dybhavsområderne i Norskehavet, er som ørkener, uden liv. Greenpeaces forskning viser det modsatte.Læs også:Opdagelsen af “mørk ilt” bør sætte en stopper for minedrift på havbunden
Mere om Greenpeace-ekspeditionen i Arktis
- Forskningsprojektet gennemføres om bord på Greenpeace skibet SY Witness med et team på 12 personer, herunder besætning, forskere og fagrådgivere fra Greenpeace Nordic og Greenpeace Tyskland.
- Projektet består af audiovisuel kortlægning, hvor en undervandsmikrofon bruges til at identificere lyde fra forskellige hvalarter.
- Forskerne vil fortsætte med at studere arter, der lever i de udpegede områder, på vej op til Svalbard, hvor de forventer at ankomme den 12 august.
Dybhavsminedrift truer livet i havet. Den gode nyhed er, at vi har mulighed for at stoppe denne destruktive industri, før det er for sent.
Vær med