Nej til forlængelse af Nordsø-licenserne
Synes du også, at Danmark skal udfase frem for at udvide jagten på olie og gas i Nordsøen? Så skriv direkte til en af de politikere, der kan stoppe licensudvidelserne.

Hjælp politikerne med at træffe den rigtige beslutning
Regeringen overvejer lige nu at udvide og forlænge olie- og gaslicenserne i Nordsøen fra 2042 til 2050. Det sker stik imod klimavidenskaben, der siger, at vi skal udfase endnu hurtigere – ikke udvide produktionen.
Vi har regnet på, hvad klimaaftrykket af sådan en udvidelse vil være: 47 millioner ton CO2. Konkret betyder det bl.a., at vi vil få større gletsjerafsmeltning, flere varmedødsfald og mere ekstremt vejr.
Regeringens undskyldning er, at det sker af hensynet til Europas energisikkerhed, men Danmark kan slet ikke bidrage meningsfuldt til europæisk forsyning af olie og gas. Til gengæld kan vi hjælpe med at vise en vej ud af den afhængighed af fossile brændsler, som skaber energi-usikkerheden.
Beslutningen ligger hos politikerne. Det er dem, der skal sige ja eller nej. Derfor har vi brug for dig!
Vælg en af de politikere, der har en nøglerolle i beslutningen, og skriv til vedkommende, hvorfor du er imod forlænget oliejagt, og hvorfor, du håber, han/hun vil lytte. Fortæl f.eks., hvad udvidet oliejagt vil betyde for dig – dine børn, din by, dit liv.
Det behøver ikke at være langt. En enkelt ærlig sætning fra en vælger vejer langt tungere end en pressemeddelelse fra os. Jo flere beskeder vi sender, jo sværere bliver det for regeringen at sige ja med god samvittighed.
-

Verden er kompleks, men det er alle spørgsmål ikke
Det vil være en katastrofal beslutning, at udvide den danske olie- og gasjagt, lige meget hvordan vi ser på det, mener politisk kampagneleder i Greenpeace, Christian Fromberg.
-

Analyse: Danske brændstofpriser når rekordhøje niveauer, mens olieindustrien tjener milliarder
Olieindustrien har tjent cirka 4 milliarder kroner ekstra på danske bilister siden Iran-krigens udbrud. Det viser en ny analyse lavet for Greenpeace. Analysen viser, at Danmark er det sted i Europa, hvor olieindustrien har haft den største ekstra fortjeneste på benzin.
-

Olieindustrien tjener kassen på Danmarks høje benzinpriser
Cirka 4 milliarder kroner. Så meget har olieindustrien tjent ekstra på danske bilister siden krigen i Iran begyndte, viser en ny analyse.