Vil du gøre mere?
Vær med ×

Klimaaktivister vil føre retssag mod den norske stat for at udvide jagten på olie midt i  klimakrisen. Norges olietørst er i strid med menneskerettighederne, lyder anklagen. 

”Jeg har ofte været nødt til at forlade klasselokalet, når der blev undervist i klimaforandringer, fordi jeg ikke kunne bære det. Det virker så håbløst at lære om vigtigheden af at slukke for lyset, når verden brænder. Men vores ansøgning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er for mig en manifestation af handling og håb i lyset af denne krise.”

Ordene er formuleret af Mia Chamberlain, som er en af de seks unge norske klimaaktivister, der for nyligt ansøgte om at lægge sag an mod den norske stat ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. 

Aktivitsterne, som er støttet af Greenpeace, anklager Norge for at kompromittere deres ret til en tryg fremtid ved at udstede nye licenser til olieboringer i Arktis. 

Norske aktivister fra Greenpeace laver en aktion ved en boreplatform som protest mod Norges udstedelse af nye
olielicenser. Foto: Johanne Sippola.

En historisk kamp

Sagsanlægget er den seneste udvikling i en historisk kamp mellem den norske miljøbevægelse og den norske stat, der har stået på siden 2016, hvor Norge åbnede et helt nyt havområde i Arktis op for olieboringer. Det var første gang i mere end 20 år, at Norge åbnede et nyt område for olieindustrien. Midt i en galopperende klimakrise fik olieselskaber tilladelser til efterforskning og produktion af ny olie og gas.

Beslutningen om udstedelserne fik aktivister og grønne organisationer heriblandt Greenpeace til at stævne den norske stat for at overtræde Paris-aftalen og grundlovens bestemmelser om miljøbeskyttelse.

Anklagen byggede blandt andet på det faktum, at mængden af fossile brændsler i verden langt overstiger, hvor meget der må brændes af, hvis Paris-aftalens 1,5 grads målsætning skal nås. 

Sagen røg hele vejen til Højesteret, som i 2020 fastslog, at olieboringerne er lovlig i henhold til den norske grundlov til stor skuffelse for Greenpeace. Fire ud af 19 højesteretsdommere fandt dog, at olielicenserne er ulovlige.  

Olieboringerne er en trussel mod vores folk 

Nu tages sagen altså videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og her er anklagen mod Norge i store træk den samme: Den norske olietørst overtræder retten til beskyttelse mod miljøødelæggelser, der garanteres i den europæiske menneskerettighedskonvention og skal derfor ikendes ugyldig, lyder det fra aktivisterne. 

”Tilladelsen af ​​nye olieboringer i sårbare områder i Barentshavet er en krænkelse af artikel 2 og 8 i konventionen, der giver mig ret til at blive beskyttet mod beslutninger, der sætter mit liv og mit velbefindende i fare,” siger Lasse Eriksen Bjørn, der stammer fra Nordnorge – tæt på hvor olieboringerne skal foregå – og tilhører den samiske befolkningsgruppe, der overvejende lever af fiskeri. 

“Som en ung person fra den samiske kultur frygter jeg, hvordan klimakrisen vil påvirke mit folks fremtid. Den samiske kultur er tæt knyttet til ​​naturen, og fiskeriet er vigtigt. Det ville være umuligt for os at fortsætte vores måde at leve på, hvis havets liv kollapser. En trussel mod vores have er en trussel mod vores folk.”

Foruden retten til beskyttelse mod miljøødelæggelser pointerer aktivisterne, at Norge ikke har redegjort tilstrækkeligt for konsekvenserne for klimaet ved de nye olieboringer. Det skyldes, at Norge udelukkende har anført, hvor meget CO2, der udledes ved produktionen af olien – ikke ved den efterfølgende afbrænding, der står for 95 procent af udledningerne. 

Greenpeace i Danmark demonstrerer foran den norske ambassade. Foto: Greenpeace.