Skovbrande er normale i Australien, men i år er det ikke normalt. Klimaforandringerne har sat ind, og rekordvarme på op til 50 grader og tørke har forstærket brandene, der indtil videre har ramt og ødelagt et samlet område på
det dobbelte af Danmark. © Peter Parks/AFP via Getty Images.

Himlen har surrealistiske farver i rød og orange. Giftiggrå skyer af røg fra Australiens naturbrande trækker ind over by og land, også i hovedstaden Sydney, der topper listen over de mest luftforurenede byer, der er mest skadelig at trække vejret i.

Flere hundrede tusinde mennesker er evakuerede og har forladt hus og hjem, og senest er militæret sat ind på turistøen Kangaroo Island for at evakuere befolkningen fra storbrandene, der er uden for kontrol. 

Klimaforandringer forstærker brandene og gør dem katastrofale

Det ligner scenerne fra en apokalyptisk film, der desværre er virkelig. 

Bushbrandene er et normalt fænomen i Australien, men det her er ikke normalt. Brandene har i år taget fart tidligere på sæsonen. Klimaforandringerne betyder også, at bushbrandene varer længere, de er mere ekstreme og eskalerer til et langt større omfang. Med den farlige cocktail af tørke og varmerekorder på op til 50 grader står barometeret i Australien lige nu på en naturkatastofe i et historisk omfang.

Skovbrandenes omfang er drevet af det faktum, at kloden bliver varmere, der er en trigger for det katastrofale niveau lokalt i Australien.

Brandmænd får sig et hvil, mens ilden løber over bushen i delstaten New South Wales.
© Kiran Ridley/Greenpeace

Tidlige FN-varsler om varmebølger og brande

Allerede i 2007 varslede FN’s Klimapanel i en af sine hovedrapporter om klimaets tilstand om bl.a. dele af Australien: “Varmebølger og brande vil næsten med sikkerhed stige i intensitet og frekvens.”

Og 12 år senere – i 2019 – lød klimapanelets varsel igen i en delrapport: 

“Risikoen for naturbrande forventes af ændre sig, og den øges betydeligt i Nordamerika, Sydamerika, Centralasien, Sydeuropa, Sydafrika og Australien”. 

Med den udvikling klimaet tager nu kan situationen blive værre i fremtiden, vurderer  Christopher Field, direktør for Stanford Universitets Forskningsinstitut for Miljø og tidligere co-chair for FN’s Klimapanel (2008-15), ifølge dr.dk:  

“I de områder, der allerede i dag er udsatte i forhold til brand, bliver risikoen større i fremtiden på grund af øget varme og tørke, som både forlænger brandsæsonen og giver mere brændstof til brandene.”

Melinda Plesman fra New South Wales fik raseret sin ejendom, da bushbrandene ramte landsbyen den 8. november og ødelagde 100 huse. © Natasha Ferguson / Greenpeace

Vi har medansvar for klimakrisen, så oliejagten i Nordsøen må stoppes

Det er stof til eftertanke og – ikke mindst – resolut handling. Selvom vi i Danmark kan følge med på afstand, har vi alle medansvar for klimakrisen, der nu sætter mange australiere, dyr og natur under ekstremt pres. Vi har alle del i årsagerne og konsekvenserne og kan alle blive påvirket. 

For alle lande i verden skal gøre langt mere for at holde den globale gennemsnitstemperatur under 1,5 og max 2 grader – så verden kan nå Parisaftalens mål og afværge de uoprettelige konsekvenser, der er igang med at sætte ind. Kul, olie og gas skal udfases hurtigere, og den grønne omstilling skal accelerere i alle sektorer og hjørner af landenes samfund, så presset på klimaet sænkes.

Australien er verdens andenstørste eksport af kul i verden og har et stort ansvar. 

Danmark har også et stort medansvar, der svigtes, hvis regeringen fortsætter med at udvinde og eksportere ny olie fra Nordsøen.

SKRIV UNDER HER og vær med til at få regeringen til at stoppe jagten efter mere olie i Nordsøen.

Det ekstreme vejr og lige nu særligt Australiens skovbrande er et varsel til hele verden om, at der skal ske klimahandling nu, hvis vi skal bringe kloden i bedre balance til de næste generationer. Vi skylder at skabe de bedste vilkår for en tryg og sikker fremtid.

Delstater i undtagelsestilstand

Australien er blot ét af mange lande i verden, der er under voldsomt pres af det mere ekstreme vejr, der kan blive faste indslag i fremtidens vejrudsigt.

Hvad er status på skovbrandene så nu? Det brænder praktisk talt i hele landet, men bl.a. særligt i delstaterne Victoria og New South Wales – Australiens mest folkerige delstat, der er i undtagelsestilstand – samt på turistøen Kangaroo Island. 

I skrivende stund (d. 14. januar ) har 28 mennesker mistet livet, og godt 1.500 hjem er gået tabt i flammehavet. 

Ifølge seneste tal er mere end 10,7 millioner hektar land – et område større end det dobbelte af Danmark – brændt af i hele Australien. Og i det mest plagede New South Wales har brandene ødelagt 4,9 millioner hektar, hvilket svarer til Danmarks størrelse. 

Dyrlæge Caitlin McFadden er blandt de mange australiere, der går den ekstra mil. Her er det en forbrændt pungrotte, der er undsluppet flammerne med livet i behold, som hun tager hjem og giver særlig forplejning efter de lange arbejdsdage på klinikken.
© Andrew Quilty / Greenpeace

Over 1 milliard dyr er døde – og koalaens fremtid er usikker

På nuværende tidspunkt er det umuligt at fastslå, hvor meget naturliv, der er gået tabt. Men både økologer fra University of Sydney og Verdensnaturfonden WWF vurderer, at naturbrandene har kostet omkring 1 milliard døde dyr.

Og bestanden af den ikoniske koala, der i forvejen er udsat, er nu i en yderst kritisk tilstand. Det vurderes, at 50.000 koalaer er døde på Kangaroo Island alene. Da store dele af bestandene har mistet de naturlige habitater og adgang til føde af brandenes hærgen, er koalaens fremtidsudsigter nu dystre.

Regeringen fyrer op under kulkedlerne

Naturbrandene ser desværre ikke ud til at ebbe ud. Og hvad gør den australske regering? Desværre ikke meget.

Premierminister Scott Morrison har fået stor kritik for at for at forholde sig passivt, da brandene eskalerede. Og han vægrer sig ved at drage sammenhængen mellem klimaforandringerne og brandenes katastrofale niveau, som forskere fastslår. 

Gennem de sidste fire år er Australiens udledning af drivhusgasser steget. Alligvel ønsker han at fortsætte med fyre op under kulkedlerne – en af de størte klimasyndere – i den gigantiske industri. 

“Vi er ikke interesseret i at holde mineindustrien ned, men i at udbygge den,” lød budskabet fra premierministeren, da han senest holdt den årlige frokost med mineindustrien. Og dette til trods for, at kulprisen er faldende og ikke er en sektor med fremtiden for sig. Sektorens økonomiske ubæredygtighed vil Scott Morrison løse ved at i stedet at forøge produktionen.

Selvom hans land står i flammer, insisterer Australiens premierminister på, at det klimaskadelige kul skal være en stor del af Australiens eksport til verden. Greenpeace presser på for, at han og regeringen lever op til Parisaftalen og udfaser kullet hurtigt. © Dean Sewell / Greenpeace

Premierministerens fornægtelse af klimaforandringernes effekt og iveren efter at holde kulindustrien kørende med kunstigt åndedræt er dybt skadeligt for den globale klimaindsats. Den situation arbejder Greenpeace hårdt på at ændre – i Australien som i resten af verden. Australien må tage akut fat på at udfase kulindustrien og satse på den vedvarende energi, så det globale udslip af drivhusgasser sænkes – som mange lande i verden er igang med og har forpligtet sig til med Parisaftalen.

I Danmark og i resten af verden er det afgørende, at man med naturbrandene erkender klimaforandringernes konsekvenser. Og at katastrofer som denne kan risikere at blive “den nye normal” for de næste generationer. 

Derfor må Danmark også tage fat og gøre mere. Det bør bl.a. ske ved at ved at skrue markant ned for den ekstreme kødproduktion, da køer og svin alene står for knap en femtedel af Danmarks udledning af drivhusgasser. Og regeringen må også gøre det nødvendige og lukke hanerne for mere olie i Nordsøen. Den kamp fortsætter.

Stop jagten på fossile brændsler i Danmark

De katastrofale brande i Australien spreder sig med en styrke og hast, som er svær at fatte. De er endnu et varsel om, at hele verden skal gøre noget. Nu. Også i Danmark.

Skriv under