Brasiliens regering vil belønne de kriminelle organisationer, der rydder regnskoven

Brasiliens kongres forventes i dag at stemme om en lov, der legaliserer jordtyveri og åbner op for fornyet skovrydning i Amazonas.

Mens prognoser for corona-virussen varsler om, at Brasilien kan blive et af de hårdest ramte lande i verden, intensiveres rydningen af Amazonas-regnskoven. I årets første fire måneder er der ryddet historisk store områder af regnskoven. Og nu kan det blive endnu værre.

Brasiliens regering, ledet af Jair Bolsonaro, lægger nemlig op til, at det skal blive nemmere at rydde landets skove med en ny lov, som vil lovliggøre millioner af hektar landområder, hvor offentlig skov tidligere er blevet ryddet ulovligt. [1]

Afstemningen om den nye lov i Brasiliens Kongres forventes i dag, onsdag den 20. maj.

Stemmes loven igennem, vil den udover at forværre den nuværende situation med omfattende ulovligheder i forvaltningen af Brasiliens skovområder, ligefrem belønne kriminelle organisationer, som ulovligt rydder skov. Loven vil desuden opmuntre til yderligere invasioner af oprindelige folks skovområder og føre til øget skovrydning.

Den brasilianske uafhængige forskningsinstitution, Imazon, estimerer, at loven kan føre til rydning af endnu 16.000 km2 skov frem mod 2027. Det er mere end det dobbelte af Sjællands areal.

Brasiliens menneskerettighedsombudsmand, Deborah Duprat, har kritiseret lovforslaget for at favorisere kriminelle organisationer involveret i ulovlig skovrydning og væbnede konflikter. Også tidligere brasilianske ministre, forskere og 132 brasilianske civilsamfundsorganisationer advarer mod den nye lov.

Amazonas ryddes nu hurtigere end i mange år

For mange står de tragiske billeder af de omfattende brande i Amazonas sidste år stadig tydeligt på nethinden. Men allerede nu – inden gløderne nærmest er brændt ud – kan vi se en bekymrende udvikling, der kan slå sidste års rekordhøje antal skovbrande og ødelæggelser.

Siden målinger begyndte i 2015, er der ifølge det brasilianske rumforskningsbureau, INPE, aldrig blevet ryddet så meget af den unikke regnskov i årets første fire måneder, som i 2020. Alene i april blev der ryddet 156 km2 regnskov. Det svarer til 23.500 fodboldbaner, og er en stigning på 61% fra samme periode sidste år.

Og som mine Greenpeace-kolleger i Brasilien siger: “Den egentlig skovrydningssæson er ikke engang startet endnu.”

På et tidspunkt i verdenshistorien, hvor det står mere klart end nogensinde, at det er brug for at beskytte verdens skove for at bremse både klimakrisen og biodiversitetskrisen, opmuntrer Brasiliens regering med det aktuelle lovforslag til at skrue op for skovrydningen.

Danske virksomheder må stoppe med at købe skovrydningsprodukter

Skovhuggere, kvægbaroner og sojaproducenter har allerede taget imod Bolsonaros budskab som en klar invitation til at fortsætte med at stjæle landområder og rydde skov. En udvikling, som betyder, at det fremover vil være meget svært for danske og andre internationale virksomheder at købe soja, oksekød, tømmer eller andre produkter fra Brasilien og påstå, at deres indkøb er ansvarligt.

Den stigende globale efterspørgsel på disse produkter er det grundlæggende problem, der driver skovrydningen i Brasilien, og dansk landbrug har med en årlig import af 1,7 mio ton sojaskrå til foder – heraf hele 44% fra Brasilien – et medansvar.

I lyset af den brasilianske regerings uansvarlige skovforvaltning og den seneste udvikling, vil der fremover være endnu større risiko for, at soja fra Brasilien bidrager til ødelæggelsen af enestående skovområder og forbrydelser mod oprindelige folk.

Verdens Skove udgav for nyligt en rapport, der kæder importen af soja til Danish Crown, Danmarks største svinekødsproducent, sammen med skovrydningen i Sydamerika. Ifølge rapporten kommer mindst halvdelen af Danish Crowns sojaimport fra områder, hvor der er risiko for, at skovene er blevet ryddet.

Danish Crown anerkendte selv efterfølgende i et interview til Dagbladet Information, at de ikke kan dokumentere, at sojaen de bruger, ikke kommer fra afskovede områder.

Læs også: Danish Crowns kød og omkostninger – “Jeg tror desværre, de har ret i, at vi får soja fra afskovede områder”

Vores regering skal tage Danmarks medansvar alvorligt

Der er brug for, at Danmarks regering tager dansk landbrugs medansvar for skovrydningen i Brasilien alvorligt. Der skal reageres på den stigende efterspørgsel og årsagerne bag den – og det må ske med politisk handling.

Vi opfordrer derfor fødevareminister Mogens Jensen og regeringen, men også Folketingets øvrige partier, til at lave en plan for en gradvis udfasning af al sojaimport til foder hurtigst muligt, så importen helt er afviklet senest i 2030.

Samtidig er der brug for at omstille dansk landbrug til mindre kød- og mælkeproduktion, så vi kan dyrke foder nok på vores eget areal til de dyr, vi producerer i Danmark, og samtidig skabe plads til dyrkning af mere plantemad til mennesker, mere natur, mere skov og mindre klimabelastning.

Du kan hjælpe med at redde Amazonas

Der er ingen tvivl om, at det vil få enorme, ødelæggende konsekvenser, hvis vi mister Amazonas-regnskoven – ikke kun for de oprindelige folk og de fantastiske dyr, der lever her – men for hele vores planet.

Skovbrande og klimaforandringer fungerer i en ond cirkel: når antallet af brande stiger, øges udledningen af drivhusgasser, som får temperaturen til at stige og dermed også forekomsten af ​​ekstreme vejrbegivenheder som hedebølger og tørke, der øger risikoen for yderligere brande.

Med et fast månedligt bidrag til vores arbejde, gør du det muligt for os at planlægge vores arbejde for at forsvare Amazonas på lang sigt, selv i krisetider og økonomisk uro.

Du kan også hjælpe ved at skrive under på kravet om omlægning af dansk landbrug til mindre kød, mere grønt – og mere skov.

[1] Loven blev oprindeligt introduceret som Provisional Meassure 910/2019 (MP910) Det aktuelle lovforslag, PL 2633/20, som blev præsenteret den 14. maj kan læses her. Loven vil legalisere områder, hvor offentligejet skov er ryddet ulovligt op til 2018.

Støt Greenpeace

Greenpeace er verdens største uafhængige miljøorganisation og har i snart 50 år arbejdet for at give vores fantastiske planet en stemme. Vi accepterer hverken penge fra stater eller virksomheder, hvilket gør os i stand til at være en uafhængig stemme, der alene taler for miljøets interesser. Derfor er økonomiske bidrag fra mennesker som dig også helt uundværlige.

Vær med