Efter over 70 møder er landbrugsaftalen her. 15 sider med mange fugle på taget og intet om at sænke Danmarks kødproduktion. Et stort svigt, hvor indsatsen for plantebaseret mad pynter.
Efter regeringens lange og mange tilløb, over 70 politiske møder og maratonforhandlinger er den endelig landet – landbrugsaftalen.
Den 15 sider lange og vigtige aftale i et skrabet Word-layout skal udstikke retningen og få landbrugets store hjul i omstillingen i bevægelse, så sektoren kan bidrage til at indfri målet om 70 procents reduktion af Danmarks drivhusgasudslip.
Regeringens arme er skudt i vejret over den brede aftale, de har været rorstyrer for, og ordet “historisk” er faldet mange gange.
Fortsætter stor kødproduktion midt i klimakrisen
Får man hvilepulsen og stemningen af oppumpet historisk vingesus lidt ned og ser på, hvad aftalen reelt leverer og især ikke leverer, bør armene sænkes noget. Der står intet skrevet ind i aftalen om, at Danmark skal sænke sin massive kødproduktion – der hører til blandt verdens største per indbygger – midt i klimakrisen.
“Regeringens tilløb har været en lang farce, og resultatet viser mest af alt løb på stedet. Der er ikke meget klimalederskab at spore i den pinligt uambitiøse aftale. Det skriger til himlen, at regeringen gør Danmarks storproduktion af kød til en hellig ko, så landbruget friholdes fra at yde sit nødvendige bidrag til vores klimamål,” siger Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov hos Greenpeace.
Det er også et af budskaberne, som Greenpeace mødte frem ved Folketingets åbning, hvor Den Grønne Studenterbevægelse havde arrangeret protest. Det var “dagen derpå” efter den skuffende aftale aftenen inden, men uden tømmermænd og masser af kampgejst hos de fremmødte.
Vi må anerkende, at det er lykkedes for første gang at få et forpligtende CO2-mål for landbruget. Men, og det er et stort “men”, målet er utilstrækkeligt og har indbygget elastik i metermål, da reduktionsmålet spænder fra 55 til 65 procent (6,1-8 mio. tons drivhusgasudledninger). Der er med andre ord et stort smuthul for at smyge uden om at tage fat og sænke landbruets udledning af drivhusgasser, der udgør omkring en tredjedel af Danmarks totale udslip.
“Et bindende reduktionsmål for landbruget på så lidt som ned til 55% i 2030 er en parodi, skubber ansvaret videre til andre sektorer, gør omstillingen unødvendigt dyrere og udsætter bare den reduktion af den animalske produktion, som under alle omstændigheder bliver nødvendig,” siger Kristine Clement i dækningen her fra dr.dk.
Aftalen har en koloni af fugle på taget
Et af de store problemer ved den såkaldt “historiske” landbrugsaftale er, at den ikke viser vej og forpligter til overhovedet at nå de mål, der skal til for at landbruget kan gøre det nødvendige for at trække Danmark over 70-procentsmålets målstreg i 2030.
Aftalen anskueliggør konkrete reduktioner af 1,9 mio. tons CO2. De skal komme fra blandt andet udtag af lavbundsjorder, flere grønne arealer og skov og kvælstofreduktioner. Det er omtrent en fjerdedel af det nødvendige. Resten af landbrugets nedbringelse af drivhusgasudslippet skal altså komme fra “magi og forskning,” som Mads Flarup Christensen, generalsekretær for Greenpeace Norden formulerede det i TV2 News.
Og det fører os tilbage til landbrugets store klimaproblem, produktionen af de mange millioner køer og svin, som regeringen fortsat lukker øjnene for.
Men hvad der ikke kan nægtes: som det ser ud nu, aftager klimakrisen og det mere ekstreme vejr ikke, og så længe regeringen ikke lever op til sit ansvar og skruer ned for kødet, så bidrager Danmark ikke nok til at bremse krisen.
“I stedet for at tage fat og vise rettidig omhu nu forlader aftalen sig på en koloni af fugle på taget med usikre teknologiske løsninger, der skal redde os to minutter før deadline,” siger Kristine Clement.
Danmarks kødtunge landbrug er også kilde til store mængder kvælstof, der presser naturen og tilstanden i vores fjorde og havmiljø. En tilstand, der er så alvorlig, at Danmarks kvælstoftal ikke lever op til EU’s krav.
“Aftalens mål om at sænke landbrugets kvælstof-problem fra markerne og produktionen af dyr er langt fra nok til, at vi kan leve op til EU’s krav og stoppe forureningen af vores fjorde og havmiljø, der er blevet depot for den animalske produktions affaldsproblem. Der burde være et bindende reduktionsmål på mindst 13.100 tons, der ikke baserer sig på frivillighed, så vi med sikkerhed kan leve op til vandrammedirektivet,” siger Helene Meden Hansen. landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace.
Grønt håb og støtte til plantebaserede fødevarer
Der er dog også ting, der peger frem og giver håb for klimaet og skabelsen af fremtidens landbrug. Nemlig udviklingen af langt mere plantebaseret mad. Her gearer den politiske indsats op, selv om der bestemt er plads til mere.
Det giver mulighed for, at det danske landbrug kommer godt med på plantebølgen i verden – et område med kraftig markedsvækst.
“Det er godt at se satsningen med 75 millioner kroner om året på plantebaserede fødevarer, der skåner klimaet og naturen, og den udvikling må styrkes endnu mere fremover for at fremtidssikre landbruget. Her er der store muligheder for både at skabe vækst og tusindvis af nye bæredygtige jobs, der kan erstatte de jobs, der forsvinder i den animalske produktion, når regeringen forhåbentlig inden længe finder modet til at begynde den nødvendige reduktion af de mange køer og svin,” slutter Kristine Clement.
