MY Esperanza in the Indian Ocean. © Will Rose / Greenpeace
Vil du gøre mere?
#Havbeskyttelse Beskyt verdenshavene

Livet på jorden har brug for sunde verdenshave, men de er udfordret af mange trusler. Derfor er der brug for beskyttelse.

Vær med ×

Netflix har netop udgivet Seaspiracy – en stærk dokumentar, som fremhæver de enorme trusler, vores oceaner står overfor. Den største af dem alle: Fiskeri. Overfiskeri, der driver hele bestande til kollaps, enorme mængder bifangst af hajer og skildpadder og bundtrawling – fiskeri med tonstunge, bundslæbende redskaber – der pløjer havbunden op. Derudover viser filmen den slavegørelse af fattige besætningsmedlemmer, der finder sted ombord på fiskefartøjer rundt omkring på kloden. Og ikke mindst den nye æra af europæisk udplyndring langt fra egne kyster, som udføres af højteknologiske fartøjer i oceanerne rundt om de afrikanske og asiatiske kontinenter med konsekvens for de lokalsamfund, hvis levevilkår afhænger af de fisk, der skovles op for næsen af dem.

Det er ikke en opmuntrende dokumentar, og som om det ikke var slemt nok i forvejen, så skøjter dokumentaren let over andre alvorlige trusler som forsuring af havene og klimaforandringernes påvirkning på havets økosystemer. Fremtidige trusler som minedrift i dybhavet er helt udeladt.

Som forbruger gøres det hele værre, når certificeringer som MSC (Marine Stewardship Council) blåstempler destruktivt fiskeri som bæredygtigt.

Så hvad stiller vi op?

Swordfish Caught by Spanish Longliner in Indian Ocean. © Paul Hilton / Greenpeace

En sværfisk trækkes op til det spanske fartøj Herdusa no1 Vigo, der fisker med langliner i den sydvestlige del af Det Indiske Ocean © Paul Hilton / Greenpeace

Seaspiracy opstiller tre handlinger, som kan være med til at bremse den katastrofale udvikling i klodens havområder:

  • Stop med at spise fisk
  • Stop statstøtte til fiskeriet
  • Opret beskyttede områder på havet

Fra et Greenpeace-synspunkt er der god fornuft i de tre forslag, men her vil jeg uddybe, hvordan Greenpeace arbejder for at redde havene, og hvad du kan gøre.

Vores have er under hårdt pres

Fishing Pirogue and Turkish Seiner in Mauritania. © Pierre Gleizes / Greenpeace
En lokal jolle fisker ud for Mauritaniens kyst i Vestafrika. Fiskeriet foregår i hård konkurrence med store udenlandske fartøjer, som det tyrkiske fartøj i baggrunden. © Pierre Gleizes / Greenpeace

Greenpeace har i de sidste 50 år sejlet verdenshavene tyndt for blandt andet at undersøge de mange trusler mod livet i vores havområder og for at beskytte det, der i sidste ende er grundlag for vores liv.

I årevis har vi konfronteret store industrielle trawlere, der bedriver rovfiskeri langs Afrikas vestkyst og udtømmer lokale befolkningers levebrød og fødevaresikkerhed. Og lige nu er vores ene skib Arctic Sunrise i Det Indiske Ocean for at afsløre EU’s overfiskeri.

Vi har protesteret mod krill-fiskeri i Antarktis, hvor fiskeriet kæmper om den samme krill, der er en hjørnesten i hele fødekæden fra pingviner, over søløver til de helt store hvaler.
Vi har afsløret slavegørelsen af fiskere i Sydøstasien (et forhold der desværre er alt for udbredt i fiskeriet i udviklingslande, men som af og til viser sig i en afskygning meget tættere på os selv).

I Danmark har vi af flere omgange afsløret piratfiskeri i både Kattegat og Øresund. Senest i 2018, hvor trawlfiskere fra Gilleleje fiskede ulovligt i Øresund, hvor bundtrawling er forbudt. I Danmark har vi også undersøgt iltsvind samt udledningen af næringsstoffer til vores havmiljø

Greenpeace er i det hele taget en videnskabeligt funderet organisation, hvilket betyder, at vi baserer vores arbejde for beskyttelse af havene på den forskning, der eksisterer om emnet. Store dele af havet er den dag i dag stadig uudforsket, og der er meget, vi stadig ikke ved.

Derfor stiller vi ofte vores skibe til rådighed, så forskere kan bedrive deres undersøgelser. Over de seneste år har vi blandt andet faciliteret forskning i havforsuring og klimaforandringer i Arktis. Vi har hjulpet forskere med at kortlægge havskildpadders migrationsruter på verdenshavene, kortlagt koralrev i Antarktis og ud for Brasiliens kyst og meget, meget mere.

Forskning er vigtig, fordi den fortæller os, hvad der påvirker havet og hvordan. Jo bedre vi forstår konsekvenserne af vores menneskelige handlinger, des bedre forstår vi, hvordan vi kan beskytte havet. Bare de seneste to år har vi i samarbejde med forskere udgivet seks rapporter om tilstandene i verdenshavene.

Hvad kan du gøre?

For en enkeltperson uden en Ph.d. i fisk er fiskeprodukterne i køledisken en jungle. Vil du være helt sikker på, at du hjælper, hvor du kan med dit forbrug, så gå helt uden om fisk og skaldyr og overvej et plantebaseret alternativ. Tip: som dokumentaren også fortæller, så er det faktisk algerne (planterne), der producerer omega-3 fedtsyren i fisken.

Ønsker du ikke helt at lægge fisk på hylden, så gå efter mærket NaturSkånsom og undgå tun og andre fisk importeret til Danmark. Mærket er ikke perfekt men i modsætning til andre certificeringer som MSC, er det statskontrolleret og udelukker fx fiskeri med bundtrawl.

Ønsker du at gøre mere som privatperson, så kan du støtte vores arbejde. Greenpeace har arbejdet systematisk i årtier med de samme emner (og mere til), som Seaspiracy fremhæver (se mere nedenfor). Greenpeace er en uafhængig organisation, der er støttet af private mennesker. Vi tager hverken penge fra virksomheder eller staten.

Greenpeace arbejder for politiske og systematiske forandringer på naturens præmisser. Greenpeace er ikke modstander af, at vi kan leve af vores fisk i havet, men der er grænser for, hvor meget vi kan hive op, og som Seaspiracy også viser, så er det alt, alt for meget i den nuværende situation. I fællesskab med støtte fra borgere i hele verden og vores frivillige aktivister arbejder vi for at ændre de samfundsstrukturer, som alt for længe har støttet rovdriften på vores økosystemer.

Som enkeltperson er der bestemt handlemuligheder, men de store, gennemgribende og systematiske forandringer er politiske. Derudover er det vigtigt at huske på, at selvom vi i vores del af verden har mulighed for at fravælge fisk- og skaldyr i kosten, så er der mange andre lande, hvor fødevaresikkerheden afhænger af et sundt hav.

Beskyttede områder, beskyttede områder og beskyttede områder

Økosystemerne i havene er med til at holde kloden i balance. De optager størstedelen af den ekstra varme, som klimakrisen medbringer. Samtidig optages store mængder CO2 gennem dyre- og planteliv i havet, og i sidste ende lagres store mængder i havbunden på de dybe oceaner. Her kan det blive i årtier. Derudover tilbyder havet fødevaresikkerhed for milliarder af mennesker.

Sidst men ikke mindst skal det ikke glemmes, at det fantastiske liv, der findes under havoverfladen har værdi helt i sig selv – uafhængigt af om du eller jeg nyder godt af det.

Ganske få områder i havene er i dag uberørte af os mennesker. Et studie har blandt andet vist, at kun 13 procent af vores havområder i dag er upåvirket af menneskelig aktivitet. Marine-beskyttede områder kan give havet pusterum. Afgrænsede områder hvor fisk, havbund, koralrev og anden natur får en chance for komme sig.

Beskyttede områder er et veldokumenteret og effektivt værktøj til bevarelse og genopretning af biodiversitet og natur. Effektivt beskyttede områder sikrer økosystemets samlede modstandsdygtighed og robusthed over for den lange række af stressfaktorer herunder de faktorer, der ikke kan holdes ude af området som fx klimaforandringer og forurening.

Derudover har beskyttede områder potentialet til at skabe en spillover-effekt, der kan komme det nærliggende havmiljø og bæredygtige udnyttelse til gode (fx øget fiskebestande).

Førende eksperter har peget på, at mindst 30 procent af vores havområder inden 2030 skal være beskyttet i et netværk af beskyttede områder.

Desværre er kun 6,4 procent af vores havområder i en eller anden grad beskyttet, og kun 2,7 procent heraf er strengt beskyttet. Ser vi alene på verdenshavene (havområder uden for national jurisdiktion), så er mindre end én procent beskyttet (hvordan verdenshavene kan beskyttes, kan du læse mere om her).

A Boulder falls into the English Channel from MY Esperanza. © Suzanne Plunkett / Greenpeace
En stor granitblok slippes fra kranen ombord på Greenpeace-skibet Esperanza. De store granitsten placeres i en ring rundt om områder udpeget til beskyttelse i Nordsøen og Den Engelske Kanal. På trods af udpegningen er områderne ikke beskyttet, og derfor placerer Greenpeace granitblokke for at forhindre bundtrawling på den sårbare havbund. © Suzanne Plunkett / Greenpeace

I Danmark har havmiljøet det elendigt, og vi er desværre også super dårlige til at beskytte egne farvande. Siden 2010 har Danmark og resten af verden haft en målsætning om, at 10 procent af havarealet skulle være beskyttet i 2020. Men da sagkyndige fra IUCN – en international organisation for naturbevarelse – i 2020 gjorde status over 332 beskyttede danske havområder, var kun 4,8 procent af det danske havareal reelt beskyttet.

Senest har regeringen tilsluttet sig listen af lande, der ønsker at hæve beskyttelsen fra 10 til 30 procent af det samlede havareal. Den nye målsætning om 30 procents beskyttelse senest i 2030 er nødvendig og nyder solid opbakning fra forskningen, men så længe den politiske vilje til at implementere den egentlige beskyttelse udebliver, er regeringens målsætninger lige så ubrugelige som en cykel uden hjul.

I Greenpeace mener vi, at mindst 30 procent af vores farvande skal være strengt beskyttet senest i 2030. At holde fast i en målsætning fra 2010 og blot udskyde deadlinen i 10 år er intet andet end uambitiøst og frarøvet enhver vision for en mere bærdygtig fremtid.

Activists Confront Supply Vessel Explorer II in the Indian Ocean. © Will Rose / Greenpeace
Aktivister fra Greenpeace forsøger at overmale 80 kraftige lamper ombord på Explorer II i Det Indiske Ocean. I strid med reglerne benytter skibet det kraftige lys til at tiltrække fisk om natten. Fiskefartøjet er ejet af spanske Albacora Group, der sælger tun til Thai Union fanget ved destruktivt fiskeri. © Will Rose / Greenpeace

Der er altså ingen tvivl. Livet i verdenshavene er under ekstremt pres, hvilket har konsekvenser kloden rundt. Derfor arbejder vi hos Greenpeace med støtte fra lige nu langt over tre millioner mennesker for en stærk havtraktat under FN. En havtrakat, der skal vedtages i august 2021. Spørgsmålet er bare, hvor ambitiøs, den bliver?

Hos Greenpeace kan vi kun kæmpe vores kampe, fordi klimabevidste og handlingsmotiverede borgere støtter op om os. Kampen om balancerede verdenshave kan virke helt uoverskuelig, fordi der er så mange samfundsstrukturer og store virksomheder, som i ekstrem grad modarbejder en bæredygtig klode med fødevaresikkerhed til alle. Derfor er det vigtigt, at vi står sammen – og heldigvis er der mange med i kampen. Du kan være med til at kæmpe for en stærk havtraktat senere i år ved først og fremmest at fortælle videre om tilstandene i havene, så flere er klar over truslerne og konsekvenserne. Derudover kan du støtte med din underskrift og holde dig opdateret her på vores hjemmeside, hvor vi bliver ved med at oplyse og afsløre truslerne mod vores allesammens verdenshave.

Esperanza in the North Sea - Protest at Gas Platform A6-A. © Marten  van Dijl / Greenpeace
Greenpeace-skibet Rainbow Warrior fpram gasplatformen A6-A i den tyske del af Nordsøen. © Marten van Dijl / Greenpeace