Landbruget sprøjter PFAS-pesticider ud på markerne og naturen som aldrig før, og det udgør en alvorlig trussel mod drikkevandet. Greenpeace afslører i en ny kortlægning, hvor i landet der sprøjtes mest i de beskyttede drikkevandsområder.
Se her, hvor meget der er indberettet i din kommune.
Landbrugets forbrug af pesticider, der indeholder PFAS, er steget til et rekordhøjt niveau.
PFAS hører til noget af det mest skadelige at sprede i naturen og i drikkevandsområder, og denne gruppe pesticider kaldes også “evighedskemikalier”, da de er meget svære at nedbryde i økosystemet.
“Evighedskemikalier” i dit drikkevand
Greenpeace kan nu for første gang vise en kortlægning afhvordan de mest problematiske PFAS-pesticider for drikkevandet bruges i stor stil på marker, der er i særlig stor risiko for at forurene drikkevandet. Landbruget har i stor stil sprøjtet i de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor vores drikkevand ellers skulle have et beskyttet helle i mange af landets kommuner.
Kortlægningen er lavet på baggrund af aktindsigter i fællesskemaer hos Landbrugsstyrelsen og sprøjtejournaler hos Miljøstyrelsen, som landbrug, gartnerier, juletræsproducenter og andre jordbrugere af en vis størrelse er forpligtede til at indberette.
Læs hele Greenpeace-analysen “PFAS-pesticider sprøjtes i beskyttede drikkevandsområder i 59 kommuner” og metodenotat
Fra august 2023 til juli 2024 blev der anvendt PFAS-pesticider på marker, der ligger i boringsnære beskyttelsesområder i 59 kommuner. Værst står det til i kommunerne Ishøj, Ringsted, Stevns og Køge, hvor over halvdelen af de boringsnære beskyttelsesområder er blevet sprøjtet med PFAS-pesticider.
I en række kommuner er der en meget stor andel af marker i de boringsnære områder, som bliver sprøjtet med PFAS-pesticider. Målt på andel af marker med sprøjtet med PFAS-pesticider er de mest belastede kommuner Stevns, Langeland, Sønderborg, Fredericia og Norddjurs kommune.
Forskere fra GEUS har dokumenteret, at PFAS-pesticiderne i denne analyse har en særligt høj risiko for at omdannes til evighedskemikaliet TFA og sive ned i grundvandet – et stof, der allerede er fundet i mere end hver tredje drikkevandsboring.
Se hvor meget PFAS-aktivstof, der er sprøjtet på beskyttede drikkevandsområder i din kommune
Der er stor forskel på, hvor meget PFAS-pesticid der er registreret i de boringsnære beskyttelsesområder i landets kommuner. Det skyldes blandt andet, at mængderne af grundvand varierer på tværs af landet, og at nogle kommuner dermed har flere beskyttede områder, mens andre har færre.
En trussel mod drikkevandet
Kommunerne blev i juni 2024 pålagt at beskytte de boringsnære beskyttelsesområder inden 1. marts i år ved at indføre et sprøjteforbud i de sårbare områder, hvis ikke en frivillig aftale allerede var blevet indgået. Størstedelen af landets kommuner fik ikke indgået de nødvendige aftaler inden fristen, hvilket fik miljøminister Magnus Heunicke til at melde de 25 dårligst performende kommuner til Ankestyrelsen for brud på loven.
Greenpeace-kortlægningen viser alle marker i boringsnære beskyttelsesområder, hvor kommunerne fortsat ikke har indgået en aftale om en beskyttelsesplan
Miljøstyrelsen trak i juli og september 2025 godkendelsen af de her analyserede PFAS-pesticider tilbage på grund af forureningsrisikoen af drikkevandet med TFA. På trods af den tilbagetrukne godkendelse er flere produkter fortsat lovlige at bruge frem til november 2026. Samtidig er det også stadig muligt for landbruget at tage nye PFAS-pesticider i brug, herunder i de her analyserede boringsnære beskyttelsesområder.
Det Europæiske Kemikalieagentur behandler i øjeblikket et forslag fra de tyske miljømyndigheder om at klassificere TFA som reproduktionsskadende på tværs af EU. Vedtages det, kan det tvinge vandværker på tværs af landet til at lukke boringer på grund af TFA-forurening.
De 20 kommuner med det største forbrug af PFAS-stof på sårbare marker
| Kommune | Andel BNBO områder med PFAS-belastning | Andel marker i BNBO områder med PFAS-belastning | Antal marker i BNBO-områder | Antal BNBO-områder |
| Ishøj Kommune | 100% | 23% | 26 | 6 |
| Ringsted Kommune | 62% | 24% | 189 | 61 |
| Stevns Kommune | 52% | 37% | 94 | 27 |
| Køge Kommune | 51% | 22% | 242 | 121 |
| Egedal Kommune | 48% | 11% | 237 | 25 |
| Høje-Taastrup Kommune | 46% | 22% | 124 | 13 |
| Langeland Kommune | 42% | 32% | 75 | 31 |
| Sønderborg Kommune | 40% | 31% | 145 | 83 |
| Faxe Kommune | 40% | 11% | 93 | 73 |
| Fredericia Kommune | 39% | 31% | 42 | 31 |
| Frederikssund Kommune | 38% | 18% | 157 | 93 |
| Lolland Kommune | 38% | 25% | 197 | 80 |
| Kalundborg Kommune | 36% | 18% | 255 | 125 |
| Brønderslev Kommune | 36% | 20% | 60 | 45 |
| Solrød Kommune | 31% | 17% | 48 | 26 |
| Vordingborg Kommune | 29% | 22% | 241 | 116 |
| Hillerød Kommune | 29% | 10% | 264 | 42 |
| Hedensted Kommune | 28% | 17% | 142 | 89 |
| Skive Kommune | 26% | 14% | 152 | 65 |
| Middelfart Kommune | 25% | 17% | 121 | 71 |
Sådan har vi gjort
Vi har koblet data fra Landbrugsstyrelsens fællesskemaer over marker med CVR-numre og afgrødekoder med MiljøGIS’ kort over boringsnære beskyttelsesområder, der er kategoriseret som med behov for en beskyttelsesindsats. Dernæst har vi matchet indberetninger i Miljøstyrelsens sprøjtejournaler for de pesticidaktivstoffer, som Miljøstyrelsen i juli tilbagetrak flere godkendelser for, med de samme marker, via afgrødekoder og CVR-numre.
Til sidst har vi optalt, hvor mange marker inden for de beskyttede områder, der er sprøjtet med midlerne. Det drejer sig konkret om aktivstofferne fluopyram, fluazinam, diflufenican, flonicamid, mefentrifluconazol og tau-fluvalinat.
Datasættet er også tilgængeligt via landbruget.dk, som er en uafhængig og open-source dataplatform, der samler og sammenstiller offentligt tilgængelige registre og lovpligtige indberetninger i en samlet dataressource.
Adgangen til rent vand er en rettighed, og det er et fælles ansvar at passe på det.
Vær med
