Greenpeace har kortlagt, hvor meget nitrat der er i danskernes drikkevand, overalt i Danmark. Vores nye analyse afslører, at problemet er større, end mange tror – og at det allerede i dag har alvorlige sundhedskonsekvenser.
Se nitratindholdet i dit område – fra lyseblå (lavt) til mørkerød (højt). Områder uden farve er udenfor fælles vandforsyning.
Den usynlige trussel
Vi er vant til at kunne drikke vandet direkte fra hanen i Danmark. Det er en selvfølgelighed, som vi sjældent sætter spørgsmålstegn ved. Men under overfladen ulmer et problem: nitratforurening fra landbrugets gødning, der siver ned gennem jordlagene og ender i vores drikkevand.
I vores analyse kan vi for første gang præsentere et kort over hvor meget nitrat der er i danskernes drikkevand overalt i landet. Vores analyse viser, at selvom 80% af Danmarks drikkevand har et lavt indhold af nitrat, er flere områder i landet ramt af omfattende forurening.
Særligt ramt er det såkaldte “nitratbælte” i Nordjylland – et område der strækker sig fra Djursland i sydøst over Randers og Mariagerfjord til Aalborg og Thisted i nordvest. Men også mange mindre områder rundt om i landet kæmper med høje nitratværdier.
Aalborg står med regningen
I Aalborg Kommune er situationen blevet så alvorlig, at man som det første sted i landet har besluttet at rense drikkevandet for nitrat. Her har borgerne i gennemsnit 21 milligram nitrat per liter vand – og hele 44% af det forsynede vand ligger over 30 mg/L. Løsningen kommer med en regning på 645 millioner kroner, som borgerne selv skal betale. Det svarer til omkring 1.000 kroner per husstand.
Baseret på et nyt dansk studie fra 2024 har vi beregnet, at nitratforureningen i Aalborg statistisk set forårsager over 20 tilfælde af tarmkræft hvert år. Den samfundsøkonomiske omkostning løber op i 370 millioner kroner årligt. Baseret på et andet dansk studie har vi beregnet at 1 ud af 40 nyfødte i Aalborg bliver født for tidligt alene på grund af nitrat i vandet.
En forældet grænseværdi
Indtil for nylig troede vi, at grænseværdien på 50 mg/L beskyttede os tilstrækkeligt. Men de seneste 10 års forskning tegner et andet billede. Danske forskere har fulgt millioner af danskere gennem årtier og fundet, at selv lave koncentrationer af nitrat øger risikoen for kræft markant.
Et studie fra 2018, der fulgte 2,7 millioner danskere, viste, at risikoen for tarmkræft begynder at stige allerede ved 3,87 mg/L – langt under grænseværdien. Ved koncentrationer mellem 4 og 10 mg/L er der 11% øget risiko for tyktarms- og endetarmskræft. Stiger niveauet til over 9,25 mg/L, øges risikoen til 15%.
Forskningen viser også sammenhæng med for tidlige fødsler, reduceret fødselsvægt og øjenmisdannelser hos nyfødte. Det har ført til, at regeringen har nedsat en international ekspertgruppe, der skal evaluere om Danmarks grænseværdi for nitrat skal sænkes. Ekspertgruppen kommer i år med deres anbefalinger til grænseværdien i Danmark.
Løsningen findes allerede
Heldigvis behøver det ikke at være sådan. Løsningen er faktisk enkel og er blevet foreslået af en bred alliance af vandværker, naturbeskyttere og eksperter: Vi skal udpege grundvandsparker i de områder, hvor det vigtigste drikkevand dannes.
I grundvandsparkerne skal drikkevandet have førsteprioritet. Det betyder forbud mod overgødskning der kan sive ned til grundvandet, og omlægning til økologi eller natur i de mest sårbare områder. Staten skal opkøbe landbrugsjord og give fair erstatning til lodsejerne. Det handler om cirka 200.000 hektar – svarende til 8% af Danmarks landbrugsareal.
Socialdemokratiet lovede faktisk at etablere grundvandsparker ved sidste valg i 2022. Nu er det tid til at holde dem op på det løfte. For hver dag vi venter, stiger regningen – både den økonomiske og den menneskelige.
Vores drikkevand er et fælles ansvar
Del denne artikel og hjælp med at sætte fokus på problemet.
Skriv under og støt op om vores krav om grundvandsparker. Det er den eneste langsigtede løsning, der sikrer rent drikkevand til vores børn og børnebørn. Vores drikkevand er for værdifuldt til at lade landbrugets interesser bestemme. Det er tid til at handle.
Adgangen til rent vand er en rettighed, og det er et fælles ansvar at passe på det.
Vær med
